Verdens lækreste sengetøj

Is til morgenmad

isDen anden dag faldt jeg over en artikel hos svenske Elle Decoration om is til morgenmad. Det måtte simpelthen prøves. Var sikker på at jeg ville blive et kæmpe hit hos ungerne mandag morgen… Og jeg er på visse punkter en utålmodig sjæl, så jeg forestillede mig at smutte i køkkenet med det samme og få bikset lidt is-masse sammen og smide i fryseren. Men ak, i følge de svenske opskrifter, så kunne man ikke lave en eneste is uden chia-frø. Ikke rigtig noget jeg havde liggende. Min første tanke var at jeg ikke var spelt-agtig nok til at lave sådanne is alligevel. Men nu havde jeg sat mig for at blive hyldet af jublende tøsebørn mandag morgen (jo, ambitionerne fejlede ikke noget). Såååå… jeg brugte i stedet Elle som inspiration og lavede følgende variant:

10 spsk havregryn

1 ds kokosmælk

1 banan

2 spsk honning

2 spsk kakao nips

Det hele blev grundigt blendet og efterfølgende smidt på frys. Så var det bare at vente til næste morgen.

Mandag morgen var min spænding stor. Og tøserne så også en smule undrende ud over at de fik tilbudt en ispind til morgenmad. Begejstringen var dog til at tage og føle på efter at de havde smagt på isene. De synes at de var for grynede. Smagen fejlede ikke noget, som ældste-barnet sagde.

Konklusion: morgenmadsis er et hit! Men opskriften skal lige justeres til. Mere banan, ingen havregryn. Så er den der vist.

PS Tænker du at du gerne vil prøve den oprindelige inspirationskilde, så kan jeg godt forstå det. For billederne er savlende lækre, og jeg har allerede købt chia-frø. Se artiklen her.

– Monica Weidemann

is1is2is3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Verdens lækreste sengetøj