De bedste duftlys

 

Dejlige dufte og hygge

Nogle er til dem – andre er ikke. Jeg har i mange år været meget forbeholden over for lys med duft. Men jeg begynder at finde nogle jeg kan lide. De duftlys der vinder hos mig er dem, der ikke dufter for tungt eller for parfumerede. Det sidste lyder måske mærkeligt taget i betragtning af lys jo ikke dufter fra naturens side…

Og så er der udformningen. Ikke for shabby chic, tak! De må altså gerne tage udgangspunkt i den nordiske minimalisme og enkelthed, så de rent stilmæssigt passer ind i min bolig. Mit hjem er et sammensurium af nyt, gammelt, IKEA og dyrere designerprodukter og alt sammen krydret med souvenirs og børnenes kreationer. Derfor vælger jeg ofte selv ting i rolige farver og udseende. Så er der lidt mere ro på stueindretningen selvom børnenes DIY’s bliver tilført hjemmet.

Med de krav, så er der ikke mange lys med duft, der finder vej til mit hjem. Men Paia Copenhagen har fundet vej!

Kvalitetslys med mild duft

Lysene er lavet af soyavoks og brænder derfor renere end mange andre lys. Duftvarianterne er milde og lavet af æteriske olier. Vægen er et økologisk bomuld og glasset lyset står i er mundblæst glas i rolige farver, der passer til boligen uanset om du er til slow living eller bohemian chic i indretningen.

Husk at klippe noget af vægen inden du tænder lyset – både fra start og når du skal gentænde for at undgå for meget sod. Og du kommer helt sikkert til at tænde dit duftlys flere gange. Det brænder op til 60 timer, men Paia Copenhagen anbefaler ikke at det er tændt i mere end 4 timer ad gangen. Så har du den mest optimale afbrænding af lyset.

Tjek ud hvor du finder din lokale forhandler her og tag forbi og duft til de spændende duftsammensætninger; brombær/indisk græs, havsalt/salvie, white musk/fresier m.fl.

Prisen er i den dyre ende af lys, men de er det hele værd! Lang brænde tid, høj kvalitet i både produkt og indpakning, æstetisk meget smukke og dejlige milde dufte.

Brug lysene til at skabe en dejlig spa-oplevelse på badeværelset, sprede god stemning i stuen, til at gøre dit kontor mere hyggeligt, i soveværelset eller på terrassen til sommer. Måske der kommer en variant der er god til at holde myg væk?

Pris kr. 350,-

– Monica Weidemann

 

 

Black Friday eller ej?

 

Ja eller nej til Black Friday

Hvad er din holdning til Black Friday? Jeg er en varm fortaler for de små erhvervsdrivende, deres individualitet, særpræg og ikke mindst overlevelse. Men de bliver presset af Black Friday fra store kæder og det synes jeg ikke er helt fair. I forvejen har kæderne købt ind til en lavere indkøbspris end de uafhængige erhvervsdrivende. Dermed er deres tab mindre end år en ille lokal butik skal sælge den samme vare med samme rabat som f.eks. Magasin.

Jeg har derfor fuld forståelse for at mange mindre designvirksomheder og lokale erhversdrivende ikke hopper med på Black Friday-bølgen. Det er jo trods alt ikke et dansk koncept, men noget vi har adopteret fra USA ligesom vi har gjort med så mange andre ting.

Men!!!! Jeg er jo pisse dobbeltmoralsk selv. For jeg har købt adskillige ting på udsalg under Black Friday. Det er jo trods alt rimelig fjollet at købe et produkt til fuld pris dagen efter Black Friday, hvis man kunne have sparet flere hundrede kroner. Eller hvad? Giver jeg køb på mine principper og er det mere politisk korrekt at sige man ikke støtter Black Friday? Hvad er din holdning? Synes du at Black Friday er toppen? Hvad ville du købe på Black Friday, hvis du helt frit selv kunne bestemme – ingenting?

– Monica

 

 

Photo credit: We Are Teachers

Designer-løg

 

Forårsløg og luksus

I takt med at vi vil have mere specielle planter i vindueskarmen, så søger mange også nye ting til haven. Én af de blomster mine børn lærte først at kende i haven, var tulipaner. Ikke at jeg på nogen måder er en tuipannørd, men den er let genkendelig. Med sin flotte blomsterkrone og ofte meget farve er det en smuk forårsblomst jeg altid glæder mig til at se komme frem.

Jeg har gladeligt købt en pose løg i Føtex. Men jeg husker tydeligt min store begejstring, da jeg stod på blomstermarked i Amsterdam og havde et kæmpe udvalg af løgplanter, vis varianter jeg aldrig havde set før. Overvældet og ekstatisk. Ja, mere skulle der åbenbart ikke til… Den gang slæbte jeg lidt forskellige poser med hjem. Dem har vi haft glæde af i haven siden.

Flor Denmark

Men nu behøver jeg ikke at skule hele vejen til Holland længere! Flor Denmark har specialiseret sig i specielle blomsterløg; tulipaner, påskeliljer mm. Væk er den tarvelige indpakning i plast og i stedet kommer løgene lækkert indpakket i silkepapir i en luksuriøs æske. Hver æske har et lille bælte der fortæller, hvad æsken indeholder, men det smarte er at det ikke er trygt på æsken, så den kan jeg bruge til noget andet sjovt efter løgene er kommet i jorden. Medfølgende hver æske er de smukkeste illustrationer af den pågældende blomst.

Joan der står bag brandet beskriver hendes idé således: en gave til dig selv eller en anden der giver glæde mange gange; ved modtagelse, når man åbner æske og oplever indpakningens lækkerhed, når blomsterne kommer op af jorden år efter år og også den efterfølgende brug af æsken.

Tanken om at give en blomster-gave der ikke lige visner indenfor den næste uge, men i stedet vil kunne nydes af flere omgange, tiltaler mig meget.

Hjemmesiden er under udarbejdelse, men indtil da kan du finde Flor Denmark på markeder her i efteråret samt på Instagram. Bestillinger modtages via beskeder på Instagram.

– Monica

 

 

Mal by… døren rød. Eller blå.

 

Mal din hoveddør

Lad os lige ved en simpel håndsoprækning tjekke hvor mange der egentligt går og brænder for at malen sin dør gul? Eller koboltblå, rød, lilla, pink, laksefarvet eller måske grøn? Umiddelbart er det ikke så mange. Vi danskere er nemlig lidt konservative når det kommer til at smide rundt med farverne i boligen. Men skal du følge én af tidens nye trends, så skal du finde pensel og maling frem og give din dør noget farve. Ikke bare en grå eller brun nuance. Næ nej, det er ikke nok. Du skal gå all in så din dør i fremtiden ikke bare er et neutralt objekt i din bolig. Det er porten ind til nye rum, nye opdagelser, nye oplevelser. Uanset om det er din hoveddør eller én af de indvendige døre du maler. Farverne kan være klare som gul, blå rød eller den lilla farve der er ved at komme tilbage i boligindretningen. Eller vælg en pastel som er lige så trendy i 2019 som nu.

Nu får du en masse inspirationsbilleder. Og fortæl mig så om du kunne finde på at male din døre og hvis, i hvilken farve. Hvis det ikke var fordi jeg var ved at sælge mit hus, så kunne jeg måske godt lokkes…

– Monica

 

 

Photo credit: Pinterest

Interiør trends efteråret 2018

Boligmoden efterår og vinter 18/19

Læder – velour. Læder går aldrig rigtig af mode, og velour fortsætter lidt endu. Begge materialer understreger den taktile trend og de begge passer godt til vinteren. Velour har toppet, men vi ser masser af den i dette efterår, fordi det bløde hyggelige materiale passer godt til vinterhalvåret.

Naturlighed – farver som salvie trender, men vi ser også mere og mere brunt. Men der er også en modsat linie, med klare og lyse farver. De klare farver vil komme endnu mere frem i løbet af 2019; gul, kobolt blå m.fl.

Og når vi er i gang med farver, så er lad mig sige det sådan her grøn og lyserød. Så er du top smart. Lilla ligger og bobler og eftersom at den præger modebilledet i de kommende sæsoner, så kommer den også ind i boligen via interiør…

Overfladerne i boligen skal skille sig ud

Imponerende lofter – statements. Jeg har læst at det skulle blive super hot med smarte lofter. Jeg mangler dog at se det boble lidt, men måske jeg bare ikke har kigget grundigt nok?

Døre – de skal skille sig ud. Giv dem en farve, der gør at de ses i bybilledet. Mal hoveddøren gul. Eller koboltblå. Eller lilla?

Tapeter – folk hungrer efter at gøre noget ved deres vægge! Vi har set hvordan man har spartlet vægge med Kabe og det fortsætter vi med – bare mere farvemodige end tidligere. Væggene generelt må gerne skille sig ud. Er du til fliser på væggen, så må de gerne have anderledes former og tage afstand fra standardfliserne.

Moderne detaljer i boligen

Terrazzo – ja, vi har set det i et stykke tid, men det fortsætter, fordi det kan mange ting; farver, størrelsen på stenstykker, kan støbes i former osv. Nu er resten af verden også ved at få øjnene op for det.

Sølv er den “nye” metalfarve. Den vil komme til at dominere mere og mere det næste års tid. Den må både hver blankpoleret og børstet i overfladen.

Glas overtager pladsen fra keramik. Den grove glasering og struktur i keramikken må vige for glas. En nem måde at få mere glas i boligen på er at vælge lampeskærme af glas.

Mønstrede blade. Den grønne trend er kommet for at blive uanset om det er minimalistiske kaktusser eller de mere frodige blade. Den vil dog ikke være så dominerende som i tidligere sæsoner. Det er som om den finder et mere naturligt leje, hvor man i stedet finder sine yndlingsplanter i stedet for at have så meget fokus på hvad der er den nye trendplante. Skulle man udpege en tendens i forhold til plantetyper, så er det at bladene godt må have sjove mønstre og former.

Spa-badeværelser. Jo større og vildere skulle man næsten tro overskriften for badeværelser anno 2018 er. Der kan næsten ikke komme marmor nok på væggene, gyldne blandingsbatterier, store spejle, planter og lækre plejeprodukter nok ind i badeværelset.

Se flere billeder på Pinterest, hvor jeg har lavet et mood board der løbende bliver opdateret.

Du vil fortsat kunne finde den etniske folklore – ting der leder tankerne hen på Marokko og som i en nordisk indretning bliver til Nordic Bohèmian. Det er kulørte mønstre på tæpper, flettede kurve, marokko-puder osv.

– Monica

 

Photo credit: pinterest

Trækker stikket

 

Aktiv lørdag

Bare lige et øjeblik. Helt ro. Børnene har fået lov at fordybe sig i henholdsvis Netflix og Sims. Manden er optaget af en ny gadget. Vi nåede at se finalen i 49?er i VM i sejlads på Århus havn, indkøb, oprydning, holder omvendtsdag, har set nyfødt baby… og nu nyder jeg roen. Jeg får helt lyst til at kravle under dynen med en god bog. Regnen har en dæmpende effekt på aktiviteten herhjemme – bare ikke i haven.

Græsset er allerede grønt igen

På den mest forunderlige vis er min brune græsplæne allerede ved at være grøn igen efter sommerens tørke. Naturen spiller ind på min hverdag, omgivelser og mit humør. Man kan ikke just sige at man lever i pagt med naturen når man som jeg bor midt i Århus C men måske er jeg alligevel lidt bybonde? Glæder mig til at komme ud og gøre noget ved haven igen. Foreløbigt har jeg klippet stauderne i krukkerne ned og de er allerede i gang med at skyde friske spirer. Derudover har jeg været en tur i Billigblomst.dk for at finde erstatninger for de afbrændte sommerblomster. Selv skvalderkålen har haft hårdt i sommervarmen, men efter et par dages regn er de små skud nemme at grave op så de ikke når at blive for dominerende.

Omvendtsdag

Kender du konceptet? Hos os betyder det at aftenrutinerne (godnatlæsning og aftensmad) skal gøres om morgenen og i aften skal vi spise morgenmad og gå baglæns i seng. Det er et ret stort hit hos begge piger (6 og 9 år).

Til morgenmad fik vi pasta med pesto, bacon og tomater og da det var lørdag fik de saftevand. Til aftensmad står den på boller med ost og da det er weekend gør vi lidt ekstra ud af ?morgenmaden? med røræg og pølser. Det er altså meget hyggeligt.

Monica

 

Efterårets lænestol

 

Den med vamsede stol

Det her er nok den mest tiltalende lænestol jeg har set længe. Det er ikke fordi den varme sommer giver mig lyst til at sidde i den, men forhåbenligt vil det kølige efterår gøre siddeoplevelsen i Little Petra helt perfekt! Stolen kommer fra &Tradition og er designet af Viggo Boesen. Navnet på stolen kommer fra Boesens svigermor, der hedder Petra. Jeg tænker hende Petra må være en lille og utrolig rar dame.

Jeg har forelsket mig i varianten med fåreskind. Vamset, ulden, varm og hyggelig at se på. Den fås med flere typer betræk og benene kan være i både valnød og egetræ. Stolens mål er H: 75cm, D: 83cm, L: 79cm Ikke så stor, hvilket gør den nem at passe ind i de fleste rum.

Viggo Boesen

Stolen er ikke et nyt design, men en relancering af den oprindelige udgave fra 1938. Finn Juhl og Viggo Boesen arbejde tæt sammen i udviklingen af møbler. De arbejde meget med Funkis Style – altså møbler, arkitektur og design der passede ind i funkis-stilen. Boesens møbler har fået en flot renæssance da de passer perfekt ind i tidsånden anno 2018. Møblerne skal ikke være for store, materialerne skal være naturlige og lette. Derfor finder man også Boesen design lavet i ratan hos Sika Design.

Jeg kan allerede se for mig hvordan man sidder i stolen Little Petra og kigger ud på regnen og vindens rusken i træer og blade. Imens har jeg skænket mig en kop varm… te eller kaffe? Kakao med skumfiduser? Men i hvert fald så sidder jeg der og har det max lækkert, mens jeg overvejer hvilken serie på Netflix jeg skal følge med i. Kan du også se det for dig? Jeg stemmer for at Little Petra i den råhvide fårskind skal flytte ind hos mig!

– Monica 

 

 

Danmarks interiørmesse nr 1

 

Boligtrends på den jyske hede

Der findes ingen over og ingen under! Så enkelt er det når det kommer til messer indenfor bolig, interiør og livsstil. Formland! Interiørbranchens svar på Skanderborgfestival; placeret i Jylland og med gode solide kræfter bag.

Her i august skal jeg selvfølgelig forbi og have tjekket ud hvad der kommer til at ske på den danske bolig-scnene de næste par år. Det kan vist ikke være nogen hemmelighed at jeg især har et godt øje til de up coming designere. Derfor vil jeg bl.a. se nærmere på Designers First, NTER, Paia Copenhagen m.fl.

Men jeg skal også se nærmere på de mange inspirationsområder. Trendområderne er lavet af Studie FlyHelsted, caféen af Atelier CPH og der er lavet et område hvor 10 influencers har udvalgt deres favoritter på messen. Blandt de to udvalgte influencers finder man Trendstefan, decor8 (Holly Becker) og Rikke Skytte (trend forecaster). Derudover er der også en hal der har fokus på de grønne trends (planter), hvor der vil være en konkurrence mellem 6 influencers der skal dekorere et podium hver. De 6 er Heidi Hallingstad, Krea Pernille, Maria Christensen (Livsnyderhaven)  Fie Frøling (Whoodlandwhim), Jesper Klintdrupp (Klindrupp) og Line Bojsen (Boliguniverset).

Freakebana og name dropping

Jeg glæder mig meget til at se FlyHelsteds fortolkning af Freakebana – det uperfekte og de grønne podier! Men generelt er det nogle dage med store sanseindtryk. Der skal ses, smages, duftes, diskuteres, mærkes og ikke mindst genses en masse skønne mennesker. Det bliver en fest!

På listen over workshops og talere finder jeg både Anders Lund Madsen, Charlotte Ravnholt (BO BEDRE), Signe Wenneberg, Mads Arlien-Søborg m.fl.

Og vi her på redaktionen, skal alt for at fortælle mest muligt om nye trends og gengive det i billeder og ord. Så hold øje med især Instagram i dagene fra d. 16. august og frem til d. 19.

– Monica

 

PS Jeg er ambassadør for Formland. Jeg modtager ikke særlige fordele eller betaling for denne artikel. Jeg skriver om Formland fordi jeg synes det er en fantastisk begivenhed i “interiørland”.

 

Photo credit: Heidi Hallingstad, Paia Copenhagen, NTER, Designers First.

Velkommen til Antiinflammatorisk Liv

 

Så bydes der velkommen til Helle der skriver om hvordan man har et antinflammatorisk liv. Hun skriver om både mad, men også de andre ting der er vigtige for at hæmme inflammation i kroppen. Hun har nedlagt sin blog og vil frem over skrive her. Flere af de gamle artikler vil derfor blive publiceret her det næste stykke tid.

Jeg glæder mig meget til at læse om hendes gode råd og refleksioner omkring livsstilen. Følg med i hendes instagram her.

– Monica

funky badebassiner

Flotte badebassiner

Det er varmt og jeg kunne godt bruge et dagligt dyb til at blive kølet af. Ungerne er utroligt glade for deres bassin i haven, men jeg har indtil nu ikke rigtig følt for at sidde sammen med dem. Det villle måske ændre sig, hvis jeg havde en af de funky pools fra amerikanske la Vaca. Jeg er vild med deres livsglade og legende tilgang til designs. De er pæne modsat mange andre der findes på markedet. Man kan faktisk godt undre sig over at der ikke er flere der er kommet på den idé at lave nogle lækre designs på et ellers ret grimt objekt i haven.

Uderummet er pyntet med flagranker, lanterner og møbler vi har brugt lang tid på at finde og fornøjelsen ved uderummet skal da ikke ødelægges af en gang øjen-bæ. Derfor er et af bassinerne fra la Vaca på min ønskeseddel!

Og det stopper ikke her, for de har også de mest stilede baderinge og badebolde jeg længe har set – med konfetti!!! Priserne starter ved $ 16,- så ja de koster lidt mere end dem fra Fætter BR… Men farver, æstetik og design vil være meget velkomment i min have! SElv emballagen er humoristisk og går perfekt i spænd med produktet. Vejrudsigten siger det gode vejr fortsætter, så hvad venter vi på? Lad os bestille en masse hjem, pronto!

– Monica Weidemann

 

Danielle Poff Photography
http://www.daniellepoff.com

Photo credit: Laurlore.com, the-poffs.com