Årets interiør farver 2015

Color of the Year 2015 fra Guilford Green.

Color of the Year 2015 fra Guilford Green.

Color of the Year 2015 fra Guilford Green.

Pantone har allerede kåret årets farve 2015, og for dem der endnu ikke har set det så er det Marsala, Pantone 18-1438. En mørk rustrød med et strejf af blåt, så den ikke bliver for orange. Den lægger sig godt opad de mørke farver, der dominerer farvekortet i løbet af 2015. Marsala er nem at bruge som kontrast til grønt, gråt eller pastel, hvilket gør den ualmindelig anvendelig i det kommende år.

Men bare rolig. Der er stadig masser af pasteller, og der kommer flere klare farver med i opløbet. Generelt synes farverne at indeholde flere tendenser. Der er noget ro over de dybe farver, og sommeren vil også (lidt usædvanligt) have flere mørke farver som et modspil til alt det lyse.

Jeg ser flere nuancer af sand og beige, hvilket leder tankerne hen på jord.

Grøn er svær at komme uden om, hvilket samtidigt understøttes af tendensen om at bringe uderummet ind og dermed også gøre uderummet til en stue. De grønne farver er til gengæld præget af de lidt dæmpede grønne farver fremfor f.eks. lime.

Og så er der et hav af muligheder for blå farver.

Men husk nu, at ét er en trendfarve, noget andet er at leve med en farve i længere tid. Det er de færreste, der maler stuen én gang om året, så måske bør du tænke dig om en ekstra gang inden du kaster dig ud i at male alle boligens rum i nye farver. Farverne er dem du vil se dominere i tilbehør og de viser samtidigt noget om tendenser. Farver afspejler sindstilstande og dermed kan man se lidt om hvad der er af sociokulturelle trends i samfundet. Er vi meget optimistiske, så ser man ofte at det er klare farver og mange mønstrer får lov at præge indretningen. Specielt da finanskrisen toppede, fik de mørke, grå, hvide, klassiske farver lov til at sætte dagsordnen i boligen. Pastellerne er de forsigtige farver. De er ikke bare forbeholdt børneværelserne, men giver mulighed for at give et lille modspil til alt det mørke vi har omgivet os med.

Få mere inspiration til forårets og sommerens tendens på Pinterest, hvor jeg har lavet et moodboard.

Beige, rosa og sort/mørk grå - så er du godt kørende i den kommende sæson.

Beige, rosa og sort/mørk grå – så er du godt kørende i den kommende sæson.

Mørk sommer.

Mørk sommer.

Grøn og blå.

Grøn og blå.

Pasteller.

Pasteller.

Olivengrøn.

Olivengrøn.

Lyst og mørkt? og is!

Lyst og mørkt? og is!

 

Årets farve 2015.

Årets farve 2015.

Mælkekander

Mælkekander fra Dorte Kristoffersen, Helle Hansen, Designletters, Marie Langaa og Hanne Bertelsen.

Mælkekander fra Dorte Kristoffersen, Helle Hansen, Designletters, Marie Langaa og Hanne Bertelsen.

Mælkekander fra Dorte Kristoffersen, Helle Hansen, Designletters, Marie Langaa og Hanne Bertelsen.

Oh ak o ve! Jeg har slået et skår i min mælkekande! Hvordan skal jeg servere mælk til min kaffe fremover? Eller gæsterne? Hvad vil de ikke tænke om mig, hvis jeg må sætte mælkekartonen på bordet? Det kunne jo være, at det er én af de dage, hvor jeg på bedste mest politisk ukorrekte vis ikke har fået købt en øko-mælk?

Må straks have mig valgt en kande!!! Søstrene Grene er altid leveringsdygtige i en lille billig kande, men jeg ved af erfaring at jeg bliver ret glad for at se på noget, der er lagt lidt mere arbejde i, når jeg skal bruge det dagligt (man er vel en designsnob!). Men Søstrene kunne meget vel godt blive tjekket ud, så jeg kan ønske mig en ny kande til min fødselsdag i stedet.

Og hvad skal jeg så putte på ønskesedlen? Jeg har fundet en lille håndfuld, som er mulige kandidater.

1. Lille sky fra Dorthe Kristoffersen. Set hos UNIKA:K, pris kr. 625,-

2. Helle Hansen har en lille kande, der ligner den er lavet af et langt bånd, der lidt sjusket slynger sig op og danner kandeformen. Den fås med og uden hank. Pris kr. 325,-

3. Mælkekande med bogstavet M fra Designletters (M som i mælk, Monica og MoWe design!!!) Set hos Designdelicatessen, pris kr. 149,-

4. Marie Langaas kande med korkprop er først syet op i stof, for efterfølgende at blive støbt i porcelæn. Jeg er vild med kontrasten mellem stoffets folder og den hårde porcelæn. Kontraster, der spiller godt sammen. Pris kr. 450,-

5. Små fine håndlavede mælkekander med celadonglasur fra Hanne Bertelsen – fås i flere farver. Udtrykket er lidt grovere og mere robust end de ovenstående, og blev de eneste jeg valgte med en smule farve til jer. Ikke at jeg er farveforskrækket. Det er blot en tilfældighed. Pris kr. 350,-

Boglampe

Booklamp fra Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven.

Booklamp fra Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven.

Booklamp fra Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven.

Lampen, der fortæller en historie!

Nogle designs er pæne og andre er sjove. Denne lamper falder helt klart under den sidste, men det gør ikke idéen dårlig! Den er et møde mellem en aflægningshylde til sin bog og en lyskilde.

Designerne bag den er hollandske Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven. De har endnu ikke fundet en producent til lampen, men forsøger selv at stable en produktion på benene ved hjælp af en indsamlingsside. Her kan man donere større og mindre beløb, og alt efter beløbets størrelse, så kan man modtage en lampe som tak, navns nævnelse på hjemmeside under tak, osv. De har en deadline om kort tid i indsamlingsrunden (vi snakker timer), så har du lyst til at være Booklamp-ambassadør, så er det nu at du skal slå til.

En lampe kan erhverves for ? 150,- hvilket må siges at være en ganske fair pris for en designerlampe, der ikke er i masseproduktion.

Du kan følge med i lampens udvikling på bl.a. Facebook.

Lampen kan nemt bruges uden at man har en bog liggende på den konstant. Stativet, der holder bogen er en enkelt wire, der bliver en diskret detalje, når der ikke lægger en bog.

Lampen kan nemt bruges uden at man har en bog liggende på den konstant. Stativet, der holder bogen er en enkelt wire, der bliver en diskret detalje, når der ikke lægger en bog.

De hollandske designere Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven.

De hollandske designere Cim Froeling og Tessa Kuyvenhoven.

Vandfarve på sengetøjet

Sengetøj med vandfarve-mønster.

Sengetøj med vandfarve-mønster.

Sengetøj med vandfarve-mønster.

Håber alle kom godt ind i det nye år! I dag må man gerne sove længe og nyde sin seng eller måske tage dyne med på sofaen?

Der dukker mere og mere op med vandfarve-effekt på designs pt. Jeg har forelsket mig i sengetøjet Pacific fra Nordstrom, som umiddelbart ikke er noget jeg vil købe.

1. det er for dyrt!!! 275,- $

2. der er forskel fra land til land på sengetøjsmål og jeg skal derfor ikke regne med at det passer til danske dyner og puder. Det forhindrer mig jo ikke i at blive forelsket.

Skulle du have lyst til at kaste dig ud i at lave sengetøj med en lignende effekt selv, så har jeg fundet et par steder der beskriver processen. Send mig endelig billeder, hvis du kaster dig ud i projektet eller har erfaring med én af metoderne. Så deler jeg gerne med andre læsere!

Ehow

Carol R. Eatons designs

Crafster