DIY: Rosmarinkrans


krans1
Så smuk og helt enkelt – og virkelig nem at lave.
Jeg har lavet en rosmarinkrans som hænger ude siden af vores hoveddør. En fin og velduftende måde at byde sine gæster velkommen på, eller som en anderledes værtindegave.

Alt du skal bruge er et bundt rosmarin. (Kan fåes i supermarkeder eller ved små grønthandlere)
Ståltråd – Panduro Hobby eller Søstrene Grene har dette.
En saks.

foto 1 (4)

Snør selve ståltråden rundt om hver gren af rosmarin 2-3 gange så langt ned på stilken som muligt. Derved kan du ligge toppen af den næste gren på og snøre rundt om der.

foto 2 (5)

Størrelsen på kransen kan du selv vælge. Ønsker du den slank, skal der blot lidt afstand på grenene, hvis den skal være tykke skal du ligge grenene lidt mere oven på hinanden.
Rosmaringrenene giver sig nemt og man kan blot samle dem når man ønsker.

foto 3 (1)

Når du har lukke din krans, kan du lave et lille ophæng som du derved kan hænge den i.
Du klipper blot ståltråden noget længere og bøjer ned og sætter fast.

foto 4 (1)

Ophænget er nu færdigt og klar til at blive hængt op og så kan man jo i juledagene nippe lidt at krydderiet og bruge til en god steg.

Rigtig god fornøjelse.

– Ida Riisom

DIY: Print gratis kalender for 2016

Gratis print selv kalender fra Idémøbler.

Gratis print selv kalender fra Idémøbler.

Gratis print selv kalender fra Idémøbler.

Det er ved at være sidste chance for at nå at lave gaver inden årets jul. Dagens DIY er derfor nogle af de gratis print-selv-kalendre for 2016. Jeg har været lidt omkring og fundet flere fine muligheder:

Gratis print selv kalender fra Idémøbler.

Gratis print selv kalender fra Idémøbler.

Idémøbler har lavet én der kan komme i ramme. En flot og stilet plakat, hvor det klæder den at blive printet på noget farvet papir. Du kan gratis printe den i størrelserne A3 og A4. Sæt den evt i en ramme, så den pynter lidt i boligen. Eller på kontoret?

Gratis print selv kalender fra Small Paper Things.

Gratis print selv kalender fra Small Paper Things.

Smallpaperthings.com har lavet en fin ugekalender, der nemt kan sætte på et klipboard. Fordelen ved denne er at der er mulighed for at skrive noget ud for datoerne. En fin kalender, der måske er pænest i sort hvid? Men det skal jo ikke holde dig fra at afprøve et stykke kulørt papir i printeren. Et klipboard kan købes i de fleste boghandlere. Skal den være lidt mere stilet, så har både House Doctor, Hay, ferm Living tidligere lavet nogle.

Gratis print selv kalender fra A Piece of Rainbow.

Gratis print selv kalender fra A Piece of Rainbow.

Apieceofrainbow.com har lavet denne finurlige kalender som er knap så praktisk, men sjov. Gør sig fint på et skrivebord.

print7

Pearodie er en tysksproget blog med en fin og enkel ugekalender. Også god at sætte på et klipboard.

print8

Gratis print selv kalender fra Maria Harmuth.

Gratis print selv kalender fra Maria Harmuth.

Danske Maria Harmuth har lavet en enkel og smuk kalender, der kræver en farveprinter. Hver side har fået et “akvarel penselstrøg” i hver deres farve. Det kommer ikke til sin ret at printe i en sort/hvid printer.

Gratis print selv kalender fra Nordic Mojo.

Gratis print selv kalender fra Nordic Mojo.

Århusianske Nordic Mojo har igen i år lavet en kalender. Den leger med månedernes forbogstaver og er meget minimalistisk og enkel. Den bør næsten holdes i sort/hvis. Fås i både A3 og A4.

Så nu er det op til jer læsere at få styr på 2016.

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

print3 print5

DIY: bagemix – lækkert gulerodsbrød

Et smukt bagemix til f.eks. den travlefamilie eller en sød værtindegave.

Et smukt bagemix til f.eks. den travlefamilie eller en sød værtindegave.

Et smukt bagemix til f.eks. den travlefamilie eller en sød værtindegave.

Brød i en krukke – kan man det?

Ja det kan man og det er ret simpelt og en super fin idé til en værtindegave. Jeg tænker min svigermor vil blive ret så begejstret over det.

Alt du skal gøre er at finde en opskrift på brød eller bagværk. Jeg valgte at lave et gulerodsbrød på en lidt anderledes måde, men som gav et super godt resultat.

Det handler om at finde en opskrift, hvor der ikke skal en masse våde produkter i, da ideén er at man kan lade den fine krukke stå fremme flere dage uden ingredienserne bliver dårlige.

Du skal bruge:

1 Krukke. Vores er købt for 20kr hos Søstrene Grene.

350 g hvedemel

50 g gulerod – vakuumpakket og tørret fra Nature 2 Nature, købt i Spejdersport

30g havregryn

30 g hørfrø

en halv spiseske bagepulver i stedet for gær.

bake2Sådan gør du:

Det hele ligges i lag, 1 ting af gangen og låget lukkes. Bind en fin sløjfe og sæt en lille hilsen på – eller som jeg har gjort, skriv hvad der skal gøres for at færdiggøre brødet.

Tilsæt 3,5 dl lunkent vand og tænd ovnen på 200 g.

Når ovnen er varm bages brødet i ca.35 min – tjek om brød er færdigt ved at vende det om og bank i bunden om det lyder hult. Når det lyder hult er brødet færdigt.

Rigtig god fornøjelse!

– Ida Riisom

bake4

DIY: Bakke med tavlelak

bakke1En bakke som du kan skrive på og dermed har en dobbeltfunktion – se det er da smart og gør at man rent faktisk kan have den stående fremme og samtidig være fin i køkkenet.

Det skal du bruge:

En bakke – fra en genbrugsforretning eller IKEA
Tavlelak – kan købes ved en farvehandler f.eks. Tapet-farve.dk.
En pensel
Aviser
Forklæde

Sådan gør du:

Vask bakken ren for snavs mm.
Læg den på aviser og mal den – dette er blot første omgang da det skal hærde.
Lad bakken stå køligt over natten og mal igen dagen efter.
Pas på du ikke får tavlelak på tøjet – det kan ikke komme af igen. Så brug et forklæde.

bakke2Mal Bakken igen og lad den tørre natten over.

Den en kan nu tages i brug og Resultatet er en fin bakke som du kan skrive små beskeder på med kridt. Brug den også til servering af f.eks. oste og skriv med kridt på bakken, hvilke oste du serverer.

Er sort ikke lige din farve, så bemærk de mange muligheder der er for andre tavlelaksfarver; grønne, blå, lilla m.fl. Derudover har Tapet-farve.dk også mange muligheder indenfor tapet samt klar tavlelak. Mulighederne er uanede og min DIY-hjerne kører på højtryk. Må prøve det klare en dag!

Rigtig god fornøjelse!

– Ida Riisom

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIY: Lækker bodyscrub med naturlige ingredienser

Super nem DIY-bodyscrub af sukker eller salt.

 

Super nem DIY-bodyscrub af sukker eller salt.

Super nem DIY-bodyscrub af sukker eller salt.

Sidste år lavede jeg en bodyscrub som DIY. Den tåler en gentagelse, da man aldrig kan få nok selvforkælelse. Jeg elsker at tage mig tid til bodyscrub, hårkur og det hele når jeg er i bad. Bodyscrubs kan bare være så sørens dyre. Jeg har derfor før haft stor held med at lave mine egne scrubs både på sukker og salt. Ofte har jeg brugt de hjemmelavede scrubs til gaver, så måske det er i år at hele familien skal have hjemmelavede bodyscrubs? De er naturligvis også oplagte som værtindegaver.

 

Du skal bruge:

1 syltetøjsglas, der er befriet for gamle etiketter

Rørsukker

Olie, f.eks. mandelolie

Ingredienserne til en bodyscrub med sukker.

Ingredienserne til en bodyscrub med sukker.

Sådan gør du:

Har du et gammelt marmeladeglas kan du bruge det, eller også er de fleste dagligevarebutikker leveringsdygtige i små glas, ofte med patenlåg.

 

Afmålt mængde sukker svarende til 3/4 dele af glasset.

Afmålt mængde sukker svarende til 3/4 dele af glasset.

Du fylder det valgte glas op med 3/4 sukker. Den afmålte mængde hælder du i en skål, hvor det overhældes med dertil valgt olie. Jeg kan godt lide at bruge mandelolie eller kokosolie når jeg laver sukkerscrubs. Den viste på billedet er med en valnøddeolie, da mit lokale supermarked var løbet tør for mandelolie.

Alt sukkeret skal være vådt.

Alt sukkeret skal være vådt.

Olien hældes over, til alt sukkeret er vådt og man har en oplevelse af en fin olieoverflade på sukkeret. Derefter kommer det tilbage i glasset igen. Tilføj en smule ekstra olie og skru låget på. FÆRDIG! Se det er da verdens nemmeste! Mandelolien kan dufte en smule, og der er INGEN tilsætningsstoffer i.

 

Hvis du ønsker scrubben skal have lidt duft, kan man med fordel tilsætte 1-2 tebreves indhold i scrubben. Det er vigtigt det er te-breve ala Fredsted, da bladene er fine og derfor ikke irriterer når man bruger scrubben. Brug gerne en chai eller urtete, da de oftest dufter lidt kraftigt og ikke indeholder for mange store bærstykker.

Saltscrub laves med samme fremgangsmåde som sukker. Her har jeg valgt at udskifte nøddeolien med olievenolie og samtidigt tilsat saft samt lidt skal fra citronen (brug øko).

Det kan være lækkert med lidt duft i en scrub, bare det ikke er for parfumeret.

Man kunne også have tilsat, f.eks. hakket rosmarin eller tørrede lavendler. Når man tilsætter andre fødevarer til de hjemmelavede scrubs er deres levetid ikke så lang, som hvis det var var sukker/salt og olie.

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

Citronskal skal være fintrevet, så det ikke generer når man bruger sin bodyscrub.

DIY: Nøglering i læder med frynser

nø1De er ikke til at komme uden om dennne vinter; frynserne. Vi nævnte det allerede med kvastene, men i læder ses de på tasker, punge mm. Derfor får I idag en DIY på en nøglering i læder med frynser.

Det skal du bruge:

Et stykke læder – ikke for kraftigt (kan som regel købes i en hobbyforretning) Mål længde ca 20-25 cm, bredde 9-10 cm.

Saks

Kraftig kontaktlim

En lædersnørre, f.eks. denne fra CC Hobby.

1-2 træperler med hul på min. 2 mm

Lille karabinhage eller ring til nøglerne

Sådan gør du:

Klippe frynserne på den lange led af læderet. Undlad at klippe hele vejen “igennem” men stop 1.1,5 cm fra den øvre kant. Fortsæt langs hele stykket.

nø2

Klip den ønskede længde snøre af og sæt en perle i hver ende af lædersnoren. snoren ligger du således at enderne med perler kommer til at gemme sig mellem frynserne. Perlerne er med til at forhindre snorene i at ryge ud af nøgleringen. (Obs! på billedet bandt jeg blot en knude på lædersnoren, men jeg vil anbefale at sætte perler på enderne i stedet.)

Ønsker man at have en karabinhage eller bare en almindelig nøglering i, så sæt det på snoren nu. Vær opmærksom på at det sidder i den rigtige ende inden du ruller. Det er trods alt ikke meningen af nøglerne skal sidde inde i frynserne.

 

nø3

Put lim på langs indersiden af det læder der ikke er klippet i. Husk at når man ruller læderet sammen vil overskydende lim blive presset ud, så smør ikke for meget på. Det er vigtigt at bruge en kraftig lim. Det er som regel ikke det mest børnevenlige? Hvis I forstår den.

nø4 nø5

Når frynsevedhænget er rullet stramt sammen, kan man skulle holde det lidt for at det ikke ruller sig ud igen. Man kan evt. binde en lille snor omkring for at holde den sammen til den er tør.

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

DIY: Nem bordskåner

borskån1Det her er nok én af de nemmeste ting jeg nogen sinde har lavet. Spørgsmålet er om den er alt for nem, til at være med i en DIY?

Det skal du bruge:

1 flise (kan købes i et byggemarked)

1 glas- og porcelænspen (kan købes i f.eks. Panduro)

Filtdupper

Sådan gør du:

Tegn løs på flisen! Jeg lavede prik-mønster på kaklen. Enkelt, men flot. Der er lidt Marimekko over mønsteret synes jeg.

bordskån2

Lad tussen tørre i 4 timer og sæt flisen i oven  ved 160 grader i 90 minutter. Husk nu at den er varm, når du tager den ud? Når den er kølet af sætter du filtdupperne under kaklen og din bordskåner er færdig.

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

bordskån3

DIY: Æbleophæng

 

IMG_7404

Lav et fint æbleophæng og forkæl de små fugle uden for i kulden.

Denne her DIY er hurtig at lave, men giver så fint et udtryk når ophænget kommer op og hænge. Man kan lave det lige som man ønsker. Dette viser blot 2 måder du kan gøre det på. Det handler skam bare om at være kreativ og bruge de naturmaterialer man kan finde.

Hvis du ønsker at give ophænget som en lille gave er det bedst det laves på, eller dagen før. Dermed er det pænest at se på.

Alt du skal bruge er:
– Ståltråd
– Æble
– Blade, grene, bær, kogler mm.

Tag 1 langt stykke ståltråd og stik igennem æblet.
Tag en lille gren og vikl’ ståltråden rundt om – denne gren skal være under æblet for at det ikke falder af.

Bind de små grene, bær eller hvad du ellers har fundet i skoven i ståltråden.
Når du synes dit ophæng er fint og færdigt laver du en lille løkke i toppen.
Høng dit fine ophæng ude hvor det pynter og de små fugle kan nippe til det.

Endnu et fint ophæng med et helt andet udtryk

Endnu et fint ophæng med et helt andet udtryk.

God fornøjelse

– Ida Riisom

 

DIY: kvaste som ophæng og på smykker

Kvaste til juletræsophæng eller til at sætte på f.eks. armbånd? Lav dem lige præcis i den farve du har lyst og brug dem hvor du synes de pynter bedst.

Kvaste til juletræsophæng eller til at sætte på f.eks. armbånd? Lav dem lige præcis i den farve du har lyst og brug dem hvor du synes de pynter bedst.

Kvaste til juletræsophæng eller til at sætte på f.eks. armbånd? Lav dem lige præcis i den farve du har lyst og brug dem hvor du synes de pynter bedst.

Det er ikke til at komme uden om de små dekorative kvaste i boligen og på smykker dette efterår. De er super fine at sætte på puder, plaider, armbånd, halskæder og? som julepynt!

Jeg har forelsket mig i det mørke julepynt i år, så det vi selv laver er blevet sort og gråt. Men det kan naturligvis laves i de farver man ønsker. Udover juleornamentet med perler og kvasten smed jeg også en kvast på et armbånd. Så fik jeg sørme også en gave!

Du skal bruge:

Broderitråd, kan købes i bl.a. Panduro

saks

Til montering på armbånd og til ophæng har jeg brugt en vokset bomuldssnor.

Perler til armbånd eller ophæng – disse er sorte og købt i Panduro.

Sådan gør du:

Du skal lægge tråden op i den dobbelt længde af den ønskede kvast. Her er det ca 6-7 cm. jeg lægger snoren dobbelt ca 15-17 gange.

kvast2

Derefter bukkes den oplagte tråd på midten.

kvast3

kvast4

kvast5

Bind en snor om den bukkede trådbunke. Hellere for langt nede end at den kommer for langt op. Det gør det nemmere at binde en snor i toppen på kvasten. Og “bæltet” kan altid skubbes længere op ved kvastens afslutning.

Klip enderne af, så kvasten får en ensartet og pæne frynser.

kvast6 kvast5

Bind herefter en snor i toppen af kvasten. På snoren kan du enten sætte perler og efter den ønskede længde er opnået laver man en løkke der er står nok til at gå på f.eks. juletræets grene. Eller du laver et armbånd og binder kvasten fast på armbåndet.

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

kvast7 kvast8 kvast9

DIY: Hjemmelavet halskæde

Nemt og billigt - så har du en ny halskæde.

Nemt og billigt - så har du en ny halskæde.

Nemt og billigt – så har du en ny halskæde.

Smykker er ofte på diverse ønskeseddler og hvorfor ikke lave dem selv?
Man kan gøre det rimelig simpelt og så kan man give dem lige det udtryk man ønsker.

Jeg har lavet en DIY på en halskæde som jeg synes er fin, men det er super sjovt at lege med fimoleret og dermed lave forskellige variationer.
Du skal bruge.

Fimoler – kan købes ved Panduro Hobby i diverse farver til 22,-
Avis til underlag
1 strikkepind
Lidt maling (hvis du ønsker at male lidt på fimoleret)
Lille pensel
1 lille trækugle – kan fåes i søstrene grene.
Snor (læder eller andet som kan holde) fx. fra Panduro Hobby eller Tiger.
1 ovn.

foto 1

Jeg startede med at lave kugler i 2 forskellige størrelser. Jeg tog derefter strikkepinden og stak ind i kuglen og rullede så det blev til en pølse. Pas dog på ikke at trille alt for længe da fimoleret vil blive meget tyndt og nemt vil kunne knække når det tørre.

foto 2

Tænd ovnen på 100 grader og lig stykkerne ind i ca 20 min – jo tykkere vedhæng, jo mere varme. Lad dem ligge ude og blive kolde inden du går videre.

foto 3Jeg fandt mit maling frem som jeg havde bestemt jeg ville bruge. jeg malede hele mit vedhæng og da malingen var nogenlunde tør, skrabte jeg med neglen noget af det af igen.

foto 5

Man kan også gøre sit udtryk mere ens ved at bruge tape og få lige kanter når man bruger maling. Alt er muligt.

foto 4

Jeg lod malingen tørre og fandt en trækugle frem som jeg malede guld.
Målte et stykke snor op – og her kan du blot tage den længde som du synes.
Sæt vedhængende på snoren og bind en knude – så er halskæden klar til brug.

foto 1-2

God fornøjelse

– Ida