Flotte opvaskestativer

rack3Mit gamle plastik op vaskestativ har efterhånden aftjent sin værnepligt. Jeg er derfor på jagt efter en værdig arvetager af hjørnet i køkkenet. Det må ikke være for bredt/dybt og heller ikke for dominerende. Jeg har derfor været på jagt og er kommet vidt omkring i verden. Umiddelbart er min nuværende favorit amerikansk. Men ender jo nok ud med en mere lokal variant. Jeg kunne godt forestille mig at det endte med en IKEA-model indtil at jeg fandt det helt rigtige.

1. Min nuværende favorit er det gyldne opvaskestativ fra CB2. Den kan både stå og hænge på væggen. Den skiller sig diskret ud fra mængden, har 2 hylder og re tidløs i sit design. Minus er at der ikke er en drypbakke. Og det bliver et halvdyrt at få hjem fra USA.

Pris kr. 335,-

2. Jeg er lidt vild med formen på den røde bordmodel fra The Conran Shop. Den ser stabil ud og farven er frisk. Minus: farven er FOR frisk til mig og mit køkken.

Pris $ 36,-

rack1

3. Crate and Barrel  har et firkantet opvaskestativ med en smart drypbakke. Stativet passer ned i de fleste håndvaske, så man kan stå og lade det dryppe af der. På den måde optager man ikke bordplads under tørreprocessen. Minus: at man ikke kan bruge håndvasken under tørreprocessen. Og den er for dyb til der hvor jeg gerne vil have den stående. Ergo skal det fjernes dagligt efter endt brug. Så synes jeg pointen går lidt at opvaskestativets fordel.

Pris $ 34,99

rack4

4. Ernest Perera har designet et smukt stativ (Aurea) i finér, og det kan købes hos dubuy.dk. Egentligt ville jeg elske at have sådan en designer-lækkerhed stående og smide min service på. Men… det vil være meget dominerende i mit køkken.

Pris 699,- Pt sat ned til 449,-

rack2

5. Egentligt opfylder denne engelske variant af et sort opvaskestativ de fleste af mine ønsker. Enkelt, sort, 2 hylder, smalt og en drypbakke. Måske man bare skulle slå til? Minus: der er ikke rigtig en lækkerhedsfaktor over det. Men måske er det bare mig der har for store forventninger til et opvaskestativ og ikke mindst til at der er nogle der vil designe noget lækkert til min opvask?

Pris GBP. 24,95

rack5

6. Den billige løsning på et opvaskestativ er fra IKEA er et alternativ indtil jeg finder det helt rigtige stativ. Vælger jeg denne løsning, så skal jeg leve med at der ikke er en drypbakke. Mon jeg kan det?

Pris kr 59,-

– Monica Weidemann

rack6

Is til morgenmad

isDen anden dag faldt jeg over en artikel hos svenske Elle Decoration om is til morgenmad. Det måtte simpelthen prøves. Var sikker på at jeg ville blive et kæmpe hit hos ungerne mandag morgen… Og jeg er på visse punkter en utålmodig sjæl, så jeg forestillede mig at smutte i køkkenet med det samme og få bikset lidt is-masse sammen og smide i fryseren. Men ak, i følge de svenske opskrifter, så kunne man ikke lave en eneste is uden chia-frø. Ikke rigtig noget jeg havde liggende. Min første tanke var at jeg ikke var spelt-agtig nok til at lave sådanne is alligevel. Men nu havde jeg sat mig for at blive hyldet af jublende tøsebørn mandag morgen (jo, ambitionerne fejlede ikke noget). Såååå… jeg brugte i stedet Elle som inspiration og lavede følgende variant:

10 spsk havregryn

1 ds kokosmælk

1 banan

2 spsk honning

2 spsk kakao nips

Det hele blev grundigt blendet og efterfølgende smidt på frys. Så var det bare at vente til næste morgen.

Mandag morgen var min spænding stor. Og tøserne så også en smule undrende ud over at de fik tilbudt en ispind til morgenmad. Begejstringen var dog til at tage og føle på efter at de havde smagt på isene. De synes at de var for grynede. Smagen fejlede ikke noget, som ældste-barnet sagde.

Konklusion: morgenmadsis er et hit! Men opskriften skal lige justeres til. Mere banan, ingen havregryn. Så er den der vist.

PS Tænker du at du gerne vil prøve den oprindelige inspirationskilde, så kan jeg godt forstå det. For billederne er savlende lækre, og jeg har allerede købt chia-frø. Se artiklen her.

– Monica Weidemann

is1is2is3

Verdens lækreste sengetøj

yai1Vi tilbringer en tredjedel af vores tid med at sove. Sådan cirka. Alligevel, så oplever jeg gang på gang at folk tager til takke, med kedelige soveværelser og ikke mindst sengetøj i en dårlig kvalitet.

STOP MED DET!!! Gør nu soveværelset lidt lækkert, så det bliver rart både at gå i seng, men også at stå op i rummet. Det er ikke fordi at der skal så meget til, men en ordentlig sengelampe, måske enkelt plante samt noget lækkert sengetøj kommer man langt med. Hvis du sværger til sengetøj med One Direction, så vil jeg naturligvis anbefale et sengetæppe…

Jeg garanterer dig at du vil glæde dig så meget mere over at komme ind på soveværelset samt nyde at kravle under din dyne, hvis du bruger sengetøj fra den nye danske brand YAI YAI.

Designeren bag det nye danske tekstilbrand har mange års erfaring indenfor branchen inden hun tog springet ud i at være selvstændig. Hånden på hjertet: vi stødte først på det for en måneds tid siden og bare ved at se på det kunne vi fornemme kvaliteten. Vi kunne ikke se at det også var GOT certificeret (Global Organic Textile Standard), men det gør det jo bare endnu mere lækkert! Det lækre kvalitetssengetøj er med andre ord økologisk. Farverne er dæmpede og passer perfekt ind i slow living og den nordiske stil.

Pris kr. 700,-

– Monica Weidemann

yai2yai3

Paris i august

paris1Overskriften lyder mærkelig når nu jeg faktisk skriver om en lampe. Men det er lampens navn; Paris au mois d’août – Paris i august. Lampen er en let metalramme betrukket med bomuld. Med sit bløde og stemningsfulde skær, fanger lampen den særlige stemning, der fylder gaderne i Paris i sommerhalvåret.

Og jeg er skabs-frankofil. Jeg er vild med Paris. Tror altid jeg har drømt lidt om at være en Parisienne. Og de der kender mig, ved at jeg ikke ser sur nok ud eller er tynd nok til at være det. Men for mig er de næsten lige så uopnåelige som feer er for mine piger.

Men nok om det. Indtil jeg kan leve min drøm ud med rød læbestifts-trutmund, storrygende tændstikskvinde med let uglet hår, så kan jeg jo købe denne lampe og glædes ved alle de dejlige minder jeg har fra Paris. Tekstilerne på lamperne er håndvævede, på en næsten transparent bomuld, med skønne grafiske håndtrykte mønstre. Lampen er cirka 60 cm høj og 60 cm i diameter. Trods det relativt store omkreds (40-80 cm dia.) så synes jeg de er lette at se på. De fås både som bordlamper og pendler.

Pris fra kr. 1650,- hos Design Selective.

Skulle du have lyst til at blive en Parisienne, så er der her en guide til hvordan man skal opføre sig og se ud.

PS Har planlagt ferie til Frankrig til sommer…

– Monica Weidemann

parisienneselectiveds2

Forårsfornemmelser

Grøftekant og grønt.

Grøftekant og grønt.

Grøftekant og grønt.

Der er forår i luften. Solen genvinder langsomt sin styrke og jeg hører meldinger om at folk får de første fregner. Alle synes en smule gladere, mere overbærende og rummelige. Der er simpelthen kærlighed i luften! I min have står knopperne på spring til at folde sig ud i fuldt flor. De første blomster på mirabelletræet er sprunget ud. Men de er ikke helt klar endnu. Jeg ved det er et spørgsmål om dage.

Men indtil da vil jeg nyde Pernille Folcarellis smukke tryk af blade. Har du set de nye hun har lavet? Jeg har forelsket mig i de grønne “grøftekants” tryk og de store billeder af blade på gren. Bemærk at hun også er begyndt at lave puder. De er super lækre, og sørme og de ikke står på min ønskeseddel til min fødselsdag…

I øvrigt er den en sjov og nem måde at få plads til flere billeder i sit hjem at gøre som på disse inspirationsbilleder fra Pernille. Sætte rammerne på gulvet og evt sætte to i forskellige størrelser så de lapper lidt over hinanden. Det ser næsten ud som om at de er et stort billede.

God weekend!

– Monica Weidemann

Store rammer på gulv og i lag.

Store rammer på gulv og i lag.

pf7pf5pf2pf4