Gør som Rihanna og Victoria Beckham!

 

 

Det budgetvenlige mirakelmiddel – Review af Skin Food

Skin Food fra Weleda er et internationalt kultprodukt, og er eftersigende Rihannas favorit! – og hvem vil ikke have en hud som Riri? Eller Victoria Beckham?

Først og fremmest er Skin Food fra Weleda en klassiker med næsten 100 år på bagen, som den dag i dag, stadig vinder den ene pris efter den anden.
Cremen er et multifunktionelt produkt med en fed konsistens. Den er god til tør hud, f.eks. på albuer, hænder, læber m.v.
Desuden er skin food et billigt alternativ til andre multifunktionelle cremer (f.eks. Embryolisse lait creme concentre og Elizabeth Arden eight hour creme), men til under det halve af prisen, kr. 105,- for 75 ml. i Matas. Det er da en pris man kan forstå!
Cremen er også økologisk og jeg synes det er helt fantastisk, at et brand som Weleda har formået at få pris og økologi til at forene sig.

Ved første øjekast så virker emballagens ikke prangende. Men ved åbning kan man dufte en krydrede duft, som jeg aldrig har duftet i nogen creme før. Duften er meget dominerende, men jeg synes egentlig at den har en behagelig og let beroligende effekt på mig. Jeg plejer ellers ikke at kunne li? hvis mine hudplejeprodukter dufter (specielt ikke hvis de er parfumeret!), heldigvis er skin food uden syntetiske dufte og indeholder stedmorblomst, kamille og morgenfrue hvilket netop giver en kølende effekt på huden. Den er derfor også velegnet til sart og sensitiv hud.

I første forsøg med produktet smurte jeg den i hele hovedet, som brandet foreslår. Rookie mistake, den fede konsistens synes jeg ikke egner sig ikke som daglig ansigtscreme, da den er mere intensiv end normale cremer. Jeg har dog brugt den som natmaske og det synes jeg fungerer bedre, ligesom den er helt fantastisk til spot anvendelse på tørre områder. Jeg døjer selv i omskifteligt vejr med tørre steder på næsen, og her er den yderst velegnet. Jeg kunne også forestille mig, at den vil værd godt på kinderne i vinterperioderne.

Alt i alt en god creme, der er velegnet til mange formål. Jeg synes dog ikke den er et mirakelmiddel, og jeg vil sammenligne den med Elizabeth Ardens eight hour creme. Dog synes jeg man får mere for pengene ved at vælge Skin Food, da den både er billigere og økologisk. Og har vundet en pris som årets hudplejeprodukt i 2017.

Har du prøvet den eller skal du prøve den?

– Mia

 

OBS! Indlægget er ikke sponsoreret/betalt på nogen måde!

 

Photo credit: Mia, Weleda, Daily mail.

Snart tilbage fra ferie

Lige nu er der lukket, men vi er snart tilbage!

Lige nu er der lukket, men vi er snart tilbage!

 

Planlægning af efterårets indlæg og slow living

Der er for alvor gået ferie i den herhjemme. Vi nyder det langsomme tempo, fejrer yngstens fødselsdag, får spist store is, leget turist på både Fyn, Samsø og i København og læst bøger med børnene.

Men det betyder ikke at bloggen er lukket og slukket. Tvært imod, så bliver der gjort klar til efteråret. Allerede nu kommer der adskillelige invitationer til pressearrangementer (primært i KBH). Der er tradition for at det er her efter sommerferien at de store nyheder og kollektioner kommer fra de forskellige interiør brands. Efteråret er tiden hvor vi trækker indenfor og begynder at bruge penge på stue, køkken og soveværelset igen. Foråret inviterer mere til at vi bruger tid og økonomi på uderummet aka haven. Det skal fornys bede, købes planter, havemøbler osv. samt bruges penge på ferien. Derfor vælger mange at vente med at gør de store investeringer i boligen til efteråret. Og så er der alle julegaverne der skal bruges penge på.

Måske man skulle sætte sig for at lave nogle af gaverne selv i år? Det kunne være hyggeligt at give særlige gaver til mennesker man holder af. Jeg er selv en stor fan af at modtage gaver der er lagt sjæl og tid i.

Og mon ikke de to gæstebloggere Sofie Bindslev og Mia Skov…? Begge vil kigge en tur forbi Formland og lade sig inspirere af alle de nye trends og tendenser indenfor livsstil lige såvel som undertegnede vil være tilstede alle dagene – jeg tage min ambassadørrole seriøst og vil ikke gå glip af ét eneste minut!

Men lige nu står den på ferie og slow living!

– Monica Weidemann

Virker kul-tandpasta?

Kulstøv fra Coalcure - testet af Mia.

Kulstøv fra Coalcure – testet af Mia.

 

En ny gæsteblogger!

Jeg har fået en ny gæsteblogger her på MoWe design. Hun hedder Mia Skov Kirkegaard) er og er i gang med at læse en professionsbachelor i branding og marketing management på VIA design + business (aka TEKO). Det er første gang at hun skal skrive et blogindlæg… Hun er med andre ord en blog-jomfru! Hun vil oftest skrive lidt om planter og livsstilsprodukter. I dag bliver omhandler blogindlægget det nye hypede kultandpasta Coalcure.

Sorte tænder giver hvide tænder

Som de fleste nok har opdaget gennem diverse bloggere er der et nyt “tandblegningsprodukt” på markedet. Coalcure som det hedder, er aktivt kul, som egentlig bare består af forkullet kokosnød. Det er derfor vegansk og ufarligt at benytte. Produktet fungerer således at det aktive kul binder sig til misfarvninger. Således skulle kullet trække farve ud af emaljen. Modsat traditionel tandlægeblegning, der indeholder brendovilte eller whitning tandpasta så ætser og sliber Coalcure ikke på emaljen. Jeg er ikke selv til nogle af de ovenstående metoder, da jeg gerne vil passe godt på min tænder og emalje. Samtidig har jeg længe overvejet at få bleget mine tænder hos tandlægen, da jeg er svært glad for kaffe, hvilket kan ses på mine tænder… Derfor har jeg valgt at teste Coalcure.

Forkullet kokosnød

Prisen er lidt peberet. For kullet og en blød bambustandbørste. – Som forresten er virkelig fed! Med det sagt, er produktet MEGET drøj i brug! Jeg har købt Coalcure hos Beautycos i Aarhus C – de har pt et tilbud til kr. 249,-.

På deres hjemmeside Coalcure.com forhandles de dog til kr. 279,-. Men du skal være opmærksom på, at der grundet efterspørgelse er 2-3 ugers leveringstid.

Jeg har nu testet coalcure i små 2 uger. Og jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer. Ligesom mange af jer, har jeg også læst kritikken af produktet og forholdt mig skeptisk under hele perioden. Men for mit vedkommende synes jeg Coalcure har haft en effekt! Jeg synes bestemt jeg allerede fra 2. Dag i behandlingen, kunne se en væsentlig forskel. Men det er selvfølgelig ikke lige så effektivt som en tandblegning, så man skal ikke forvente et Colgate-smil. Men på den anden side skulle denne metode fuldstændig uskadeligt for emaljen, hvilket for mig er et kæmpe plus! Der udover er behandlingen ret nem og hurtig. – og let at inddrag i sin daglige børste rutine. Men jeg må indrømme at selvom jeg kan se en lille effekt, så havde jeg forventet en mere synlig effekt af produktet.

 

Hvordan børster man tænder med kul

Jeg har lavet en lille step-by-step vejledning til tandbørstning med kul, for de af jer som ønsker at prøve det.

Sådan gør du:

1. Åben forsigtig emballagen da kullet kan drysse.

2. Gør tandbørsten våd (jeg vil anbefale at købe bambusbørsten eller en separat tandbørste, da kullet kan farve tandbørsten) og dup den et par gange let (!) i kullet. Bank forsigtigt børsten på kanten af Coal cure æsken, for at fjerne overflødigt kul fra børsten.

3. Smør kullet i cirkelbevægelser rundt på alle tænder i 2. Min. (Det er vigtigt ikke at børste. Da dette kan slide unødvendigt på tænderne)

4. Lad kullet sidde på tænderne i yderligere 2. Min. (Imellem tiden kan du finde et glas vand frem, som skal bruges i step 5 og skylle tandbørsten fri for sort kul – eller som mange andre: tage et billede af dig selv med sorte tænder, og naturligvis lægge det på instagram).

5. Skyl munden grundigt, så du fjerne alle resterne af kullet.

6. Dette step er ikke nødvendigt. Men jeg foretrækker at børste mine tænder med tandpasta efterfølgende, for at være sikker på at alt kullet er væk. (Evt. kan du bruge Coalcure om aftenen, inden din normale tandbørstnings rutine – hvilket jeg har gjort).

Man bruger kulkuren hver dag i 7. Dage. Efterfølgende laver du et brush-up når du føler for det. Jeg har gjort det yderligere 2 gange. Det er vigtigt at påpege, at Coalcure ikke erstatter normal tandbørstning!

I sidste ende synes jeg at Coalcure har været pengene værd. I og med at jeg kan se en forskel, og at produktet er så let anvendelig og drøj i brug. Men man skal selvfølgelig ikke forvente et resultat som ved en tandblegning hos en professionel.

– Mia Skov Kirkegaard