Amerikansk julebrunch

 

Anderledes julemad

Jeg er én af dem, der ikke er vildt pjattet med varm leverpostej, udkogt rødkål, sylte osv. Derfor kan de mange julefrokoster være en smule anstrengende når det kommer til den (åbenbart) ufravigelige menu. Så gode råd var dyre, da vi skulle arrangere en familiejulefrokost her i december. Vi ville gerne noget brunch, men synes det var lige hard core nok at smide hvide sild på bordet kl. 10.30. Derfor kom vi op med en mere amerikansk version; pandekager med bacon og sirup, cinnamon rolls, bagels med cream cheese og laks, smoothies, yoghurt med granola osv. Nu er det ikke alle i familien der er lige fortrolige med at lave pandekagerne tykke, cinnamon rolls og dets lige. Derfor har jeg samlet en flok opskrifter til inspiration til både dem, men så sandelig også alle jer andre der har lyst til en amerikansk brunch uanset om den skal være julet eller ej.

Amerikanske pandekager med bacon

Pandekagerne skal være tykke og serveres med bacon, sirup og en lille klat smør. Det er helt vildt vulgært – jep, I know, men det smager pokkers godt! Undlad at lave pandekagerne for store, men lav dem i blinis-størrelse, så der er plads til nogle af de sunde ting på menuen. Opskriften er fra dr.dk.  Og ingen julefrokost uden gris. Derfor skal der bacon på disse pandekager.

Blåbær

Blåbær er selvskrevne når det kommer til amerikansk mad og dem skal vi også have. Lækre friske snacks – et glimrende modspil alt det søde og tunge…

Cinnamon rolls

En gærdejsvariant af den danske kanelsnegl. De bages ofte, så man skal brække dem fra hinanden. Dermed bliver kanten ikke så tør, men de kan sagtens bages med større mellemrum. De gange jeg har været i USA står de altid på morgenbordet. Ikke fordi at de er så meget værre end Frosties, toastbrød, nutella osv, men jeg tænker stadig på dem som en kage. Smagen er nok det jeg forbinder mest med jul – kanel. Ergo skal de med på menuen.

Kristine Boeskov har lavet en lækker udgave, der helt sikkert er værd at prøve. Ellers må jeg finde min efterhånden noget slidte kogebog med amerikanske kager frem. Den plejer at være en sikker vinder.

Smoothie

Denne er med jordbærsmag og fundet på den amerikanske opskriftside Allrecipes.com. Et fantastisk sted at få inspiration til amerikanske opskrifter. En smoothie er god til at få nogle frugter sminket som milkshake på mmorgen bordet. What’s not to like. Hvis opskriften skulle gøres mere julet, så skulle man måske overveje an variant med kirsebær eller appelsin?

Bagels

Jeg har altid drømt om at prøve at bage bagels. Der findes ikke rigtigt så mange steder i Danmark du kan købe en ordentlig bagel, så måske jeg skulle kaste mig ud i forsøget? Uanset hvad, så vil jeg nok på lidt kerner i dejen for at spare lidt på alt den hvede… Jeg tror jeg vil afprøve denne opskrift fra Alt for Damerne. Bagels kan serveres med peanutbutter, cream cheese ala Philadelphia og gerne noget røget laks. Hvad med et lille stykke romainesalat for at give et sprødt modspil? Det tror jeg vil være godt!

Jeg mindes at have fået bagels med kanel, men synes ikke det er så godt sammen med røget laks og smørreost. Jeg tror istedet at der skal lidt hakkede mandler i denne omgang bagels.

Scrambled egg med spinat og pølser

Scrambled eggs med spinat og pølser, det er der altså ikke så meget at sige til. Det er bare lækkert. På menuen med det. Og her får du ingen opskrift. Det er bare om at knække de der æg, piske dem samme og smide på panden med lidt friske spinatblade. Serveres med en fræk lille brunch-pølse. Hmmm… hvordan kan de lige få et pift af jul? Altså man kunne fintsnitte (som i på et mandolin-jern) noget rødkål og anrette med lidt rødt kål på toppen af æggene. Så “lugter” det sa lidt af jul.

Yoghurt med granola

En lækker ting til både det danske såvel som amerikanske brunch. Brug en neutral  yoghurt/skyr. Emmerys laver en top-lækker granola, som du kan få opskriften på her hos Alt for damerne ellers må du en tur forbi Emmerys. Selvfølgelig er der andre granolaer, der dur… Jeg har næsten ikke lyst til at lave om på denne opskrift for at gøre den mere julet. Synes at de mange kerner mm. er jul nok her.

Nøj, hvor jeg glæder mig til den brunch! Vi ses snart!

– Monica Weidemann

 

Pæn opslagstavle fra The Oak Men

 

Træmændende kan deres kram!

Jeg er helt vild med den store magnettavle fra The Oak Men. Råt sort stål med en ramme i egetræ. Modsætningerne af materialer er magisk, synes jeg. Det varme træ skaber en kontrast til metallet. Mange magnettavler er lakeret i hvid så man også kan bruge dem som white boards. Det har jeg ikke behov for, men det er faktisk muligt at skrive med kridt på tavlen – se det er et udtryk jeg meget bedre kan lide!!! Tavlerne er lavet i hånden og der kan derfor være små variationer i designet, men de er som sagt små og ikke noget du skal bekymre dig om. Jeg synes det giver produkterne noget personlighed og designet noget autenticitet.

Der følger automatisk 5 træmagneter med – igen en meget smuk kontrast til den mørke metal! Selvfølgelig kan du købe flere, men man kan også bruge andre magneter. 5 magneter i træ og forskellige størrelser koster kr. 99,95 Magneterne kan også bruges til andre magnettavle. Magneten er kraftig og kan godt holde mere end 1 stykke papir ad gangen.

Tavlen er perfekt i boligen, hvor der ikke er for mange nips, det mere industrielt indrettede hjem eller hos personen der godt kan lide de mere maskuline designs. Det er egentligt meget kendetegnenede for The Oak Mens designstil – vil du se mere så finder du det fulde sortiment hos Kaiku. Se bl.a. de pæne juletræer og bakkerne.

Pris for tavlen kr. 999,-

PS Den fås også i en lille variant til kr. 699,-

– Monica Weidemann

 

Julegaver til dig selv

 

Gaven der ikke skal byttes

Hvis du skulle stå i den situation at du selv skal købe din gave, fordi din gamle bedsteforældre ikke gider, eller fordi du har frabedt flere hæklede dækkeservietter fra din mor, så er her inspiration til hvad du kan gå ud og købe til dig selv. Det kan selvfølgelig også bare være at du trænger til en lille præmie fordi du har været god og få ordet alle de andres julegaver i god tid. Eller bare fordi du HELT sikkert fortjener en gave!

Og bare lige så der ikke er tvivl: Det er et udsnit af min ønskeseddel! Jeg håber listen kan give dig inspiration til din egen ønskeseddel eller at du kan finde noget at give til én du har kær. Måske min familie kan finde inspiration til mine gaver i år? Jeg skal i hvert fald nok sørge for at send dem et link til dette indlæg!

1. Liljestagen af Ivar Ålenius/Champagne Pony Club. Kr 790,-

2. Æske med låg – lyserød marmor fra Nordstjerne. Kr. 325,-

3. Creolerøreringe fra Pico. Kr. 300,-

4. Fotoplakat med selvvalgt motiv fra Maria Fynsk Norup. Fra kr. 750,-

5. Guidebog til Paris fra Cereal/Cahetu. Kr. 159,-

6. Serveringsskål i hvid porcelæn fra IKEA. Kr 49,-

7. Gulvtæppe i hampfibre og med frynser fra Bloomingville/Unoliving. Normalpris 749,- Nu kr. 349,-

8. Halskæde med valnød fra franske Virginie Fantino/Areastore. Kr. 749,-

9. Abelia pude med bladmønster fra ILVA. Kr. 299,-

10. Núnoo taske/crossover Alimakka i sort. Kr 1099,-

– Monica Weidemann

 

 

 

Julegaver til under 300 kroner

 

Perfekte gaver til under 300

Det her er nok én af de magiske gavegrænser der findes! mange forhandlere sørger for at have et stort udvalg i omegnen af de 300,- så de kan lokke kunderne til. Hvorfor tænker du måske. Prøv lige at overveje, hvor tit du ikke skal købe en veninde-gave til 100-150. I er to der slår jer sammen og vupti ligger i på 300,- Det er også en størrelse gave der er mere end bare symbolsk. Ikke bare en værtindegave, men en reel gave fra firma til medarbejder, til søster/bror o.lign. Derfor er det vigtigt at jeg får lavet en liste med gaver der ligger på eller næsten på 300,- kr.

Man kan få rigtigt mange fine interiør ting til boligen for 300,-. Jeg har samlet en vifte af gaver og der er noget til de fleste uanset alder. Jeg ville personligt blive glad for det hele! Spørgsmålet er om der er noget der inspirerer dig til din ønskeseddel?

Dagens gaveliste er gaver til under 300:

1. Hammam-åndklæde i bambus og bomuld fra Viil. Kr. 299,- (Fås i flere farver)

2. Globe vase fra AYTM/Trendy Living. Kr. 249,- (Fås i flere varianter af farvet glas)

3. Regnbuelampe – neonlampe formet som regnbue fra Fizz Creations/ASOS. Kr. 255,-

4. Svæveramme fra Moebe/Decorate. Kr. 299,- (fås i flere typer ramme og størrelse)

5. Kaffebrygger – slow coffee med kork fra Bodum/Magasin. Fra kr. 249,95 (fås i flere størrelser)

6. 8 Rocking glas fra Normann Copenhagen/Decorate. Kr. 300,-

7. Rivsalt – saltklump og rivejern til bruge ved spisebordet fra Rivsalt/Decorate. Kr. 249,-

8. Terrazzo plade til servering eller som bakke. Fra OK design. ? 29,-

9. Krus: Jeg er ikke Royal Copenhagen typen fra keramiker Lars Rank. Kr. 295,-

10. Lille opbevaringsboks i ruskind fra Nordstjerne. Fra kr. 249,- (Fås i flere farver)

11. Sparedyr eller rettere sparefisk fra Kähler. Kr. 299,95 (fås i flere varianter og farver)

 

– Monica Weidemann

 

 

 

Julegaver til ham

 

Når mænd ønsker sig gaver

Uanset om det er manden du er gift med, kæreste med, din bror eller bare en fantastisk god ven, så skal han da forkæles! Mon min egen mand kunne finde på at ønske sig nogle af tingene? OK, jeg skal være ærlig at sige at jeg har lavet noget research på hvad de kære mænd ønsker sig. Til min store overraskelse så var der mange par bukser og køkkengrej mellem deres ønsker. Mon de ikke kan finde på andet, eller er der bare ikke andet de ønsker sig? Mit testpanel (bestående af 7 forskellige mænd) har alle bidraget med forskellige ønsker til denne liste. Der er gaver i flere prisklasser så der er noget for de fleste at kunne give.

Her er listen med gaver til mændende i vores liv:

1. Læderboks Dopp Kit til toilettaske brug eller anden opbevaring fra Ham & Lerche. Kr. 1500,- (Fås i flere farver)

2. Coffee tabel book Gentlemen, start your engines! Fra Gestalten/Cahetu. Kr. 499,-

3. Mandigt fad af lavasten fra Polspotten/Atelier du Noir. Kr. 300,-

4. Støbejerns oplukker formet som abe fra Tadahiro Baba/Champagne Pony Club. Kr. 320,-

5. Kogebog: Walk On The Wild Side. Kr 349,95

6. Vægkort som et gammeldags skolekort – trykt på lærred. Fra Champagne Pony Club, kr. 350,-

7. Whiskeyglas der kan bruges til både kaffe, vand og en sjus. Fra Shop Dora. Kr. 60,-

8. Butterfly – både bunden eller ubunden fra Tieroom.dk. Fra kr. 219,- /stort udvalg af farver og mønstre)

9. En mandig messing-lysestage Slim Light fra By Holmer. Fra kr. 399,95

10. Sex tips for husbands and wives from 1894 skrevet af Ruth Smythers/ ASOS. Kr. 50,92

11. Credit card tools fra Stanley/Areastore. Kr. 119,-

12. Whiskey- og/eller vandglas fra Shop Dora. Kr. 60,-

 

– Monica Weidemann

 

 

 

 

Julegaver til mor

 

Mødre har ikke alt

Jeg ønsker mig ikke noget. Jeg har jo dig! Ja, mor, men jeg vil da gerne vise min taknemmelighed for at du har født mig, og så tænkte jeg at det var oplagt at give dig en julegave… Og jeg ved godt at du ønsker dig ting som en ny dørmåtte, et toiletbræt og et nyt husnummer samt en havelampe, men kunne det tænkes at du ønskede dig noget lidt mere spændende???

Har du også en mor der køber hvad hun har brug for og de mindre spændende indkøb sætter hun i stedet på ønskesedlen? I så fald var det måske en idé at sende hende et link til denne liste med gaver hun kan ønske sig. På den måde kan listen slå to fluer med et smæk; du skal ikke bruge hele december på at hive ønsker ud af hende og hun kan få inspiration til hvad hun skal ønske sig fra dig.

Dagens gaveliste er som altid i flere forskellige priserkategorier, men primært med henblik på boligen.

1. Grønne krukker fra Italienske Krukker. Fra kr. 300,-

2. Påfugleknager fra Champagne Pony Club. Fra kr. 120,-

3. Duft diffuser fra Skandinavisk/Trendy Living. Kr. 349,- (flere forskellige duftvarianter)

4. Morgenkåbe i poplin/GOTS certificeret økologisk bomuld fra Aiayu. Kr 1299,- (fås i flere forskellige farver)

5. Strikkeskål i keramik fra Bruuns Keramik. Kr. 350,- (fås i flere farver)

6. Altså hvis hun alligevel skal have nyt toiletbræt så var det måske en idé med en ny smart toiletrulleholder i røget eg fra By Wirth/Kaiku. Kr. 350,- (fås i flere varianter)

7. Broche formet som broche porre fra Champagne Pony Club. Kr. 300,-

8. Plakat med tegning (Hagabion) af svenske Mona Johansson/Fine Little Day. Sv.kr. 350,- (flere varianter og størrelser)

9. Treasure Bowls – små unika porcelænsskåle fra Meyer-Lavigne. ? 33,60 (Bor du i nærheden af Kolding kan du besøge Luupe og se flere unikke skåle, men tingene ligger ikke på hjemmesiden. Se evt deres Instagram).

10. Cool Snow Globe rystekugle. De fås med mange forskellige figurer; kaktus, ballerinaer, huse, julemotiver osv. Få oplyst nærmeste forhandler her. Kr. 499,-

11. Blød tynd plaid med blåt mønster fra Viil. Kr. 599,-

 

– Monica Weidemann

 

 

 

 

Photo credit: @delaluce, I AM Agency, Champagne Pony Club, Viil, Skandinavisk Aiayu, Meyer Lavigne, Fine Little Day, Bruuns Keramik, Italienske Krukker.

Nordic Bohemian

 

Når industrielt møder ornamentering

Jeg er i fuld gang med at ændre på boligen herhjemme. Det har været under optræk længe. Pigerne skal have hvert deres værelse og vi voksne skal rykke ind i kontoret, der frem over skal være vores soveværelse. Det er ikke en optimal løsning, da man frem over skal gennem vores soveværelse fra opgangen og ind til stuen. Men sådan må det blive de næste par år. Vi er i hvert fald ikke parate til at flytte herfra endnu. Det betyder at soveværelset og stuen skal hænge sammen. Rummene bliver nødt til at fremstå i en ensartethed, da der er kig fra stuen ind i soveværelset og omvendt. Hvis ikke der er sammenhæng, vil rummene komme til at virke rodede.

Igennem længere tid har jeg kunne mærke mine designinteresser har haft lidt fokus på noget mere rustikt. Men jordfarver blandet med gråt. Jeg tænker både Mallorca og Marrokko. Hør og eksotisk. Nyt og gammelt. Giver det mening hvis jeg siger industrielt møder nordisk natur i Orienten? Ja? Nej? Det giver mening inde i hovedet på mig. Så nu vil jeg prøve at give jer nogle billeder af hvad jeg mener. Og her er Pinterest selvfølgelig min ven. Du kan se nogle af billederne jeg har samlet herunder, men for at se hele opslagstavlen/mood boardet jeg har lavet kan du klikke her.

Skandinavisk indretning med et twist af noget eksotisk

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at det ikke er påtaget. Ergo skal noget af den nordiske enkelthed gå igen. Det gør den bl.a. via de dæmpede farver og ærlige naturmaterialer. Det mere eksotiske interiør bliver f.eks. produkter fra Indien, Marokko o.lign.

Er du i nærheden af Aalborg kan jeg varmt anbefale en tur forbi Marché Central – en del af Høgh shoppen i Mølleå 3. De har ikke rigtigt en hjemmeside, men ind i mellem kan man være heldig at der finder noget vej til Høgh webshop. Men de har også flotte murekasser fra Indien – forskellige størrelser og udtryk. Fra kr. 99,- Brug dem som frugtkurv, på kontoret, til at holde styr på cremer osv. på soveværelset eller noget helt 4.

Eden Outcast har også flere lækre ting der kunne være aktuelle i den nye stil. Specielt deres marrokanske brudetæpper er smukt håndværk. Vævet tæppe med både broderier, frynser og pailletter og med en smuk historie. Uldplaiderne haldes traditionelt Handari og laves til brudeparrene i Atlasbjergene, hvor der kan blive ret koldt. Jeg er mest til de råhvide tæpper. Pris fra kr. 1799,-  Eden Outcast har selv designet den vægblomsten Wall flower i metal. Den vil være perfekt feminint modspil til de mere grove og rustikke detaljer jeg også gerne vil tilføre rummene. Pris kr. 1299,-

 

 

Jeg har haft kig på denne bænk fra Sinnerup, som jeg vil bruge som sofabord. De har også skamler, der vil være oplagte som sengeborde. Pris fra kr. 499,-

Allerede nu har jeg nogle plaider der er omsyet af gamle indiske sarier. De er gråbrune med et stænk af noget gyldent. Dem tror jeg bare jeg holder fast ved. Men det var lidt af et held at finde to af slagsen i samme nuance og uden for mange farver. Et alternativ kunne være et GOTS certificeret økologisk sengetæppe fra danske YAI YAI. Pris kr. 1600,-

Krukker, krukker, krukker… Jeg skal have krukker til mine planter. Gerne med dekoration uden på potten. Ornamenteringen skal ikke være malet, men ligge i overfladen, så det understreger det taktile univers og diversitet i indretningen.

Hammamhåndklæder fra Viil – de tynde håndklæder er store. Fylder ikke så meget i skabet, er nemme at have med på rejse og de tørrer hurtigt. Jeg er stor fan og har snart fået udskiftet alle mine frottéhåndklæder til de store bløde håndklæder der ofte er brugt i Mellemøsten i deres badeanstalter (hammam). Fra kr. 299,- De fås i flere tykkelser samt i ren bomuld og en blanding af bomuld og bambus.

Se nævnte produkter nederst i rækken af billeder.

Jeg er godt nok spændt på hvad det ender med herhjemme! Men først får I lige lov til at nyde nogle andre der har gjort sig i den indretning jeg kalder Nordic Bohemian. Få mere inspiration her.

– Monica Weidemann

 

 

Photo credit: Høgh Interieur, Marché Central, Sinnerup, Pinterest, YAI YAI, Eden , Viil design.

Julegaver til veninden

 

Veninder kan være de sjoveste gaver at købe

Mange af os har en veninde eller to som vi liiiiige giver en lille gave her til jul. Ikke fordi at det skal være noget stort, men mere en gave fordi at det giver god mening at give en gave til de mennesker man holder – sin tilvalgte familie. Det ender ofte for mig med at være alt andet end praktisk! Men det synes jeg også er fint når det er til en veninde. Hvem gider at have en gryde af en veninde? Og når jeg køber venindegaver så er de givet med kærlighed, men må godt være lidt sjove, smukke og ud over det sædvanlige. Se nogle af de gaver jeg kunne finde på at købe her.

Dagens julegaveliste er venindegaverne – den du ved hun vil elske at pakke op fordi den er fra dig!

1. Klassisk fransk indkøbsnet fra  Ørskov/dims studio. Fra kr. 49,-

2. Pico bladspænder – eller nogle af de andre smukke spænder! Bladformet spænde fra kr. 50,-

3. Make up-pung i sort med kvast fra Cimi Studio/Helm.nu. Kr. 99,-

4. Ophæng til håndklæder eller dekoration fra Strups. Fra kr. 149,-

5. Rengørings- og plejeprodukter fra Humdakin/Luxoliving. Fra kr. 120,-

6. Nøglering med en rigtig kaktus fra Rock ‘n’ Rose. GBP 12,-

7. Rystekugle med flamingoer fra Talking Tabels/ASOS. kr.

8. Blue leaves te-skeer/Atelier du Noir. Fra kr. 175,-

9. Glaskrukke med låg: Container fra Hay/Livingshop. Kr. 129,-

10. Coffee tabel book Wood fra Phaidon/Cahetu. kr. 349,-

– Monica Weidemann

 

 

 

Julegaver til under 100 kroner

Billige julegaver – hjemmelavede og købte

Så nærmer sig tiden, hvor der skal skrives ønskesedler og ikke mindst findes gaver til familie, kæreste og venner. I Danmark har vi tradition for at det også er de voksne, der får gaver og ikke bare børnene, som i f.eks. Holland. Personligt elsker jeg at få gaver. At vide at der er én der har tænkt på MIG og synes at jeg skal have en lille opmærksomhed, bliver jeg helt blød i knæene af. Men modsat da jeg var barn, så sætter jeg i dag stor pris på at der er nogle, der har lavet gaverne til mig. De hjemmelavede gaver er mere personlige og på en eller anden måde givet med større kærlighed. Jeg ved godt at købte gaver kan være givet med samme kærlighed som hjemmelavede eller at hjemmelavede gaver kan være lavet ret sjusket.

I flere år har fætre og kusiner i min mands familie givet hinanden hjemmelavede gaver. De er ret glade for mad, så det har ofte været noget der var produceret i et køkken; nutella, syltede citroner, marmelader, chokolader, honning fra egen bistade. Jo vi har så sandelig været forkælede! Desværre er det gledet lidt ud i sandet. Men jeg skal gerne tage det op igen!

Find inspiration til din egen ønskeseddel

Men hvis nu man ikke er så kreativ eller føler sig vanvittigt uinspireret til hvad du skal købe, så har jeg i den næste tid adskillelige gaveguides til dig. Både så du kan finde ønsker til dig selv, men også finde på gaver til andre. Dagens gaveguide er gaver til under 100,-. Det kan være den sjove lille opmærksomhed, en ekstra gave eller til jer der ikke giver hinanden store gaver, men mere noget symbolsk.

1.  Duftlys Fresh Cotton fra Meraki/Kaiku. Kr. 99,95

2. Lysestage i marmor fra Créton Maison/Sinnerup. Kr. 99,95 (fås i flere farver)

3. Guidebog til London – 36 hours in London fra New Mags/dims Studio. Kr. 99,- (fås til flere destinationer)

4. Håndcreme fra LA Bruket/1st Floor. Kr.  79,- (fås i flere duftvarianter)

5. Skiferplade til servering fra  Créton Maison/Sinnerup. Kr. 79,95

6. Lille singlevase – Consolium fra Scandinavian Form/Vivo design. kr. 99,- (fås i flere farver)

7. Gourmetsalt med f.eks. trøffel fra Lie Gourmet/Kalejdoskop. kr. 70,- (fås i flere varianter)

8. Bøjler fra HAY/Decorate. kr. 69,-

9. Porcelænsfugl Bloom Bird fra Anne Black. ? 10,- (fås i flere farver)

10. Timeglas fra A Simple Mess. kr. 72,-

11. Hvid te med champagne og hyldeblomst fra Teministeriet/Decorate. kr. 100,-

– Monica Weidemann