Gavetraditioner

 

I Danmark giver man gaver

Har du nogen sinde overvejet hvorfor og hvordan vi giver hinanden gaver i Danmark? Når jeg f.eks. får en veninde på besøg, så har hun ofte en lille ting med til mig. Det kan være en blomst, et glas marmelade eller noget andet, der blot viser en taknemmelighed over at være inviteret.

Og når det kommer til større livsbegivenheder som fødselsdage, fødsel, dåb, bryllup, arbejdsjubilæum, konfirmation, dimission, jul o.lign. så er vi også ret gavmilde i Danmark. Alt efter hvor tæt vi er på den person der er midtpunkt for begivenheden, så er der mange prislejer for gaver samt  grader af personlighed. Det er oftest op til den enkelte at vurdere hvor personlig en gave skal være. Jo tættere man er på en person, desto mere personlig må gaven gerne være. Til de nybagte forældre vil mange give en gave til baby, men kender man forældreparret godt vil det også være acceptabelt at købe en gave til dem, f.eks. en lægger bodylotion til den nybagte mor, en halskæde eller lignenede.

Studenten kan meget vel ønske sig penge til at rejse for, men netop en studentergave må godt være noget klassisk der signalerer at man for alvor er trådt ind på de voksnes scene. Gaven kan være et design ikon som Kay Bojesens Abe, en vase, et ur eller hvis de er ved at flytte hjemmefra, så nogle gode kokkeknive.

Skal vi bytte gaver?

Men jeg kan godt fornemme at med alderen så er der en tendens til blandt voksne at stoppe med at give hinanden gaver til jul. Det synes jeg egentligt er ret ærgerligt! Ikke at jeg har behov for at kræve ind, men jeg synes det er vanvittig hyggeligt og åbne gaver fra mennesker jeg holder af på netop denne aften. Men det er næsten endnu mere hyggeligt at give gaver denne aften. Og de må gerne være hjemmelavede! Så er der jo bare lagt endnu mere kærlighed og tanke i gaven til modtager. Gaver skal gives af kærlighed og respekt. Til studenten og brudeparret er det et skulderklap for det hårde arbejde og den store beslutning, og når det er julegaver så skal det gives af lyst, uden en forventning om at få noget retur.

Der kunne sikkert skrives en universitetesopgave om netop gavegaverier i Danmark. Men den opgave vil jeg lade andre om at skrive. Min artikel her udspringer af en lang snak med nogle hollandske venner om de hollandske gavetraditioner. Og det fik mig til at tænke lidt over danskernes måde at give gaver på.

Jeg vil slå et slag for den hjemmelavede gave, der gives med kærlighed! Og ja, jeg har allerede lavet julegaver til flere mennesker. Hvem er med på at bytte gaver?

– Monica Weidemann

 

Black Friday eller ej?

 

Ja eller nej til Black Friday

Hvad er din holdning til Black Friday? Jeg er en varm fortaler for de små erhvervsdrivende, deres individualitet, særpræg og ikke mindst overlevelse. Men de bliver presset af Black Friday fra store kæder og det synes jeg ikke er helt fair. I forvejen har kæderne købt ind til en lavere indkøbspris end de uafhængige erhvervsdrivende. Dermed er deres tab mindre end år en ille lokal butik skal sælge den samme vare med samme rabat som f.eks. Magasin.

Jeg har derfor fuld forståelse for at mange mindre designvirksomheder og lokale erhversdrivende ikke hopper med på Black Friday-bølgen. Det er jo trods alt ikke et dansk koncept, men noget vi har adopteret fra USA ligesom vi har gjort med så mange andre ting.

Men!!!! Jeg er jo pisse dobbeltmoralsk selv. For jeg har købt adskillige ting på udsalg under Black Friday. Det er jo trods alt rimelig fjollet at købe et produkt til fuld pris dagen efter Black Friday, hvis man kunne have sparet flere hundrede kroner. Eller hvad? Giver jeg køb på mine principper og er det mere politisk korrekt at sige man ikke støtter Black Friday? Hvad er din holdning? Synes du at Black Friday er toppen? Hvad ville du købe på Black Friday, hvis du helt frit selv kunne bestemme – ingenting?

– Monica

 

 

Photo credit: We Are Teachers

Velkommen til Antiinflammatorisk Liv

 

Så bydes der velkommen til Helle der skriver om hvordan man har et antinflammatorisk liv. Hun skriver om både mad, men også de andre ting der er vigtige for at hæmme inflammation i kroppen. Hun har nedlagt sin blog og vil frem over skrive her. Flere af de gamle artikler vil derfor blive publiceret her det næste stykke tid.

Jeg glæder mig meget til at læse om hendes gode råd og refleksioner omkring livsstilen. Følg med i hendes instagram her.

– Monica

Bullet Journal – hvad er det?

 

Jeg gider ikke skrive dagbog

Jeg er ikke just typen der får skrevet dagbog. Eller skrevet ned når børnene siger noget sødt eller sjovt. Men jeg er vildt god til at lave lister. Over alt muligt! Indkøb, rengøring, julegaver, steder jeg gerne vil se osv.

Derfor er jeg faldet pladask for konceptet Bullet Journal. Jeg har læst flere blogs – primært amerikanske – der beskriver processen og det gode ved en Bullet Journal. Efter selv at have prøvet det vil jeg fortælle hvad det helt præcist er, hvad du kan bruge det til og hvad du sagtens kan lade være med at gøre.

Hvis du har det med at tegne på alt muligt (notesblokke osv) så er en bullet journal perfekt for dig. For ingen Bullet Journal uden lidt tegnerier i hjørnerne. Der er næsten gået konkurrence i at lave de mest kreative rammer på noterne, men det gør da selvfølgelig også din huskeliste lidt pænere. Men kan du undvære dem? Sagtens.

I min Bullet Journal

Jeg har brugt listerne flittigt, men også brugt min bog til alle mulige noter, f.eks. mit Første Hjælpskursus (se billeder). Jeg har naturligvis også brugt den som en bucket list (en liste over ting man vil inden man dør) samt til en liste over de rejsemål jeg gerne vil besøge. Og den observante har sikkert set at der ikke står Gran Canaria og Campingplads på Fedet. Ikke at der er noget galt med de nævnte steder, men en Bullet Journal giver plads til at drømme. Drømme stort! Jeg drømmer om forår i Japan, Souk i Marrakech og en vandretur på Caminoen. Rejserne behøver ikke at være store. Jeg har altid Paris på listen – kan ikke få nok af den by!

Så smider jeg noter ind på ting jeg ikke vil glemme, men som tiden alligevel visker ud i min hjerne. Eller opskrifter på noget lækkert, anbefalede restauranter osv.

Jeg er glad for min Bullet Journal. Men jeg bruger den ikke dagligt. Til gengæld ligger den altid i min taske. Da jeg gik i gang med at lave min Bullet Journal havde jeg en smule præstationsangst efter jeg havde set en masse inspirationsbilleder på Pinterest. Helt ærligt, så synes jeg at andres virkede en smule overdrevne. Men de var flotte! Jeg brugte dem som inspiration til hvad jeg ville have med i min egen samt lidt tegnerier. Men selvom man ikke laver lige så flot en Bullet Journal som dem på Pinterest, så kan man sagtens have en “Punkt Dagbog”.

En Bullet Journal er ikke en rigtig dagbog, men snarere en notesbog med punkter. Du skal ikke føle dig forpligtet til at skrive den kronologisk. Jeg slår op på en vilkårlig tom side, når jeg skal skrive noget nyt. På den måde synes jeg punkt-oplevelsen forstærkes. Jeg bruger den aldrig til indkøbsseddel, men til min To Do-lister, ønskesedler mm. Jeg er bestemt ikke færdig med at lave noter og tegnerier!

– Monica Weidemann

Rettelse!

 

 

 

Jeg vil ikke blogge bare skrive

Jeg har længe gået og tænkt over begrebet blogger. I de seneste par år har det fået en meget negativ klang, synes jeg. Og jeg vil ikke være en del af det. Men jeg vil gerne skrive!!! Egentligt gøre det samme som hidtil; forelske mig i design og skrive om det. Uden at tage betaling for det! For det er lige præcis grunden til at jeg synes det er blevet negativt at være blogger.

Mens jeg har haft mit salgsagentur The Danish Sales Agency har jeg mødt rigtig mange danske butikker. Og de har naturligvis spurgt en del til blogkonceptet. Hvorfor blogger man, hvordan man kan tjene penge på det osv. Og jeg har flere gange sagt at jeg ikke tjente penge på at skrive mine blogindlæg, fordi jeg netop ønskede at være objektiv. Butikker rundt om i Danmark bliver kontaktet flere gange ugentligt med bloggere der vil have gaver for at skrive om butikken/produktet. Der er blevet en kræv-ind-mentalitet der er på grænsen til det usmagelige.

Mange bloggere har øjnet muligheden for at få en ny vase, lysestage eller creme ved at skrive om tingene. Og hånden på hjertet; så er det ret nemt at kunne lidt et produkt, hvis man får betaling for at skrive om det! Derfor tog jeg beslutningen sidste år at jeg ikke lavede indlæg mod betaling/gaver. Jeg skriver når jeg har lyst, og noget jeg vil dele.

Onlineskribent

Så nu går jeg skridtet videre… Selvom jeg er på denne blog-platform og mit online-univers beholder udtrykket af blog, så vil jeg frem over kalde mig online skribent. Jeg vil ikke længere lave blogindlæg, men online-artikler.

Jeg kan gøre det, da jeg har foretaget en aktiv handling om ikke at lave reklame. Onlineskribent er ikke en beskyttet titel, så det står andre frit for at bruge den. Dermed er der ikke noget der forhindrer andre bloggere i at kalde sig onlineskribenter og samtidigt lave sponsorerede indlæg. Jeg vil bare ikke sættes i bås, med dem der tigger gaver i tide og utide. Og I der laver indlæg mod betaling i form af gaver: husk at indberette gaverne til SKAT!

Ja, det var så dagens sure opstød. Men når det så er sagt, så vil jeg skynde mig at sige to ting: 1. der er masser af fantastisk dygtige bloggere der skriver nogle skønne artikler. 2. Man kan ikke leve af at være blogger uden at tage sig betalt for sit arbejde som skribent. De fleste bloggere har jobs som stylister, indretningsopgaver o.lign. ud over at skrive.

Bliv en bedre tekstforfatter

Mit ønske er i bund og grund at man som blogger har noget selvkritik og gør et forsøg på at hive sig op på et højere niveau. Forsøger at skrive mere sagligt og dybdegående. Hvis ikke man kan skrive uden at få gaver fra en butik, så skriver man jo ikke fordi man har noget på hjertet. De store danske blogs (ingen navne) man finder i dag, lever af kommercielle samarbejder i form at sponsorerede indlæg på det medieplatforme, stylings-/fotoopgaver, foredrag om trends/design samt indretningsopgaver. Ingen, som i INGEN af dem skriver til en butik for at høre om de må få en ting og skrive om den. De er nemlig deres eget værd bevidst. Det har jeg stor repekt for! I bund og grund er det at blogge at lave et lille online magasin, uden at dine læsere skal betale for at få magasinet. Det er altid tilgængeligt og det er ofte ret nemt at finde gamle artikler frem, f.eks. opskrifter.

Jeg er en stor fan af online-magasiner og ønsker fortsat at selv at skriv, men ikke mindst også forpligtige mig til at skrive bedre tekster. Alle kan blive bedre! Skriv fra hjertet og om noget du brænder for! Så denne lille opsang ender ud med at blive mit nytårsfortsæt nr. 2 (nr. 1 er naturligvis at lave sundere…): blive en bedre skribent og fortsætte med at skrive artikler på diverse online medier.

Så for at slutte af med min overskrift. Jeg har en rettelse: jeg er ikke blogger – jeg er onlineskribent!

– Monica Weidemann

 

Gratis kalender for 2018

 

Print din egen kalender – en billig julegave?

Det nye år er ved at melde sig på banen. Har du brug for at få en nem og overskuelig kalender til væggen så har jeg fundet et link til en gratis kalender du nemt kan printe selv.

Tavlestilen finder du hos Botanicalpaperworks.com. Fin i sort-hvide nuancer og med små skrivefelter for hver dag. Kalenderens dage og måneder er på engelsk.

En mere romantisk version fås hos Theorganizeddream.com. Bør printes på farveprinter – ellers kan den ikke betale sig at printe. På engelsk… Hun har i øvrigt flere varianter i samme stil.

Denne er fra den tyske blogger Pauslvera (Hamburg), der har designet en enkel og let overskuelig kalender – 1 måned på hver side. Jeg vil anbefale du printer med farveprinter da den er få farver på nogle af siderne. Vær opmærksom på at måneder og ugedage er på tysk.

Shiningmom.com har en mere kulørt og festlig kalender, som jeg kunne finde på at overveje, fordi den har nogle fine illustrationer af bl.a. ananas og is. Den er sød og ungerne vil kunne lide den.

Kalendrene er valgt ud fra hvad jeg kunne overveje at printe til mig selv, men de kan da også bruges som en hurtig julegave i sidste øjeblik. En lille hurtig DIY og nem som en ekstra julegave, hvis nu du har glemt at købe én…

– Monica Weidemann

 

Shiningmom.com

 

Botanicalpaperworks.com

 

Paulsvera

 

theorganizeddream.com

 

Amerikansk julebrunch

 

Anderledes julemad

Jeg er én af dem, der ikke er vildt pjattet med varm leverpostej, udkogt rødkål, sylte osv. Derfor kan de mange julefrokoster være en smule anstrengende når det kommer til den (åbenbart) ufravigelige menu. Så gode råd var dyre, da vi skulle arrangere en familiejulefrokost her i december. Vi ville gerne noget brunch, men synes det var lige hard core nok at smide hvide sild på bordet kl. 10.30. Derfor kom vi op med en mere amerikansk version; pandekager med bacon og sirup, cinnamon rolls, bagels med cream cheese og laks, smoothies, yoghurt med granola osv. Nu er det ikke alle i familien der er lige fortrolige med at lave pandekagerne tykke, cinnamon rolls og dets lige. Derfor har jeg samlet en flok opskrifter til inspiration til både dem, men så sandelig også alle jer andre der har lyst til en amerikansk brunch uanset om den skal være julet eller ej.

Amerikanske pandekager med bacon

Pandekagerne skal være tykke og serveres med bacon, sirup og en lille klat smør. Det er helt vildt vulgært – jep, I know, men det smager pokkers godt! Undlad at lave pandekagerne for store, men lav dem i blinis-størrelse, så der er plads til nogle af de sunde ting på menuen. Opskriften er fra dr.dk.  Og ingen julefrokost uden gris. Derfor skal der bacon på disse pandekager.

Blåbær

Blåbær er selvskrevne når det kommer til amerikansk mad og dem skal vi også have. Lækre friske snacks – et glimrende modspil alt det søde og tunge…

Cinnamon rolls

En gærdejsvariant af den danske kanelsnegl. De bages ofte, så man skal brække dem fra hinanden. Dermed bliver kanten ikke så tør, men de kan sagtens bages med større mellemrum. De gange jeg har været i USA står de altid på morgenbordet. Ikke fordi at de er så meget værre end Frosties, toastbrød, nutella osv, men jeg tænker stadig på dem som en kage. Smagen er nok det jeg forbinder mest med jul – kanel. Ergo skal de med på menuen.

Kristine Boeskov har lavet en lækker udgave, der helt sikkert er værd at prøve. Ellers må jeg finde min efterhånden noget slidte kogebog med amerikanske kager frem. Den plejer at være en sikker vinder.

Smoothie

Denne er med jordbærsmag og fundet på den amerikanske opskriftside Allrecipes.com. Et fantastisk sted at få inspiration til amerikanske opskrifter. En smoothie er god til at få nogle frugter sminket som milkshake på mmorgen bordet. What’s not to like. Hvis opskriften skulle gøres mere julet, så skulle man måske overveje an variant med kirsebær eller appelsin?

Bagels

Jeg har altid drømt om at prøve at bage bagels. Der findes ikke rigtigt så mange steder i Danmark du kan købe en ordentlig bagel, så måske jeg skulle kaste mig ud i forsøget? Uanset hvad, så vil jeg nok på lidt kerner i dejen for at spare lidt på alt den hvede… Jeg tror jeg vil afprøve denne opskrift fra Alt for Damerne. Bagels kan serveres med peanutbutter, cream cheese ala Philadelphia og gerne noget røget laks. Hvad med et lille stykke romainesalat for at give et sprødt modspil? Det tror jeg vil være godt!

Jeg mindes at have fået bagels med kanel, men synes ikke det er så godt sammen med røget laks og smørreost. Jeg tror istedet at der skal lidt hakkede mandler i denne omgang bagels.

Scrambled egg med spinat og pølser

Scrambled eggs med spinat og pølser, det er der altså ikke så meget at sige til. Det er bare lækkert. På menuen med det. Og her får du ingen opskrift. Det er bare om at knække de der æg, piske dem samme og smide på panden med lidt friske spinatblade. Serveres med en fræk lille brunch-pølse. Hmmm… hvordan kan de lige få et pift af jul? Altså man kunne fintsnitte (som i på et mandolin-jern) noget rødkål og anrette med lidt rødt kål på toppen af æggene. Så “lugter” det sa lidt af jul.

Yoghurt med granola

En lækker ting til både det danske såvel som amerikanske brunch. Brug en neutral  yoghurt/skyr. Emmerys laver en top-lækker granola, som du kan få opskriften på her hos Alt for damerne ellers må du en tur forbi Emmerys. Selvfølgelig er der andre granolaer, der dur… Jeg har næsten ikke lyst til at lave om på denne opskrift for at gøre den mere julet. Synes at de mange kerner mm. er jul nok her.

Nøj, hvor jeg glæder mig til den brunch! Vi ses snart!

– Monica Weidemann

 

Julegaver til dig selv

 

Gaven der ikke skal byttes

Hvis du skulle stå i den situation at du selv skal købe din gave, fordi din gamle bedsteforældre ikke gider, eller fordi du har frabedt flere hæklede dækkeservietter fra din mor, så er her inspiration til hvad du kan gå ud og købe til dig selv. Det kan selvfølgelig også bare være at du trænger til en lille præmie fordi du har været god og få ordet alle de andres julegaver i god tid. Eller bare fordi du HELT sikkert fortjener en gave!

Og bare lige så der ikke er tvivl: Det er et udsnit af min ønskeseddel! Jeg håber listen kan give dig inspiration til din egen ønskeseddel eller at du kan finde noget at give til én du har kær. Måske min familie kan finde inspiration til mine gaver i år? Jeg skal i hvert fald nok sørge for at send dem et link til dette indlæg!

1. Liljestagen af Ivar Ålenius/Champagne Pony Club. Kr 790,-

2. Æske med låg – lyserød marmor fra Nordstjerne. Kr. 325,-

3. Creolerøreringe fra Pico. Kr. 300,-

4. Fotoplakat med selvvalgt motiv fra Maria Fynsk Norup. Fra kr. 750,-

5. Guidebog til Paris fra Cereal/Cahetu. Kr. 159,-

6. Serveringsskål i hvid porcelæn fra IKEA. Kr 49,-

7. Gulvtæppe i hampfibre og med frynser fra Bloomingville/Unoliving. Normalpris 749,- Nu kr. 349,-

8. Halskæde med valnød fra franske Virginie Fantino/Areastore. Kr. 749,-

9. Abelia pude med bladmønster fra ILVA. Kr. 299,-

10. Núnoo taske/crossover Alimakka i sort. Kr 1099,-

– Monica Weidemann

 

 

 

Julegaver til under 300 kroner

 

Perfekte gaver til under 300

Det her er nok én af de magiske gavegrænser der findes! mange forhandlere sørger for at have et stort udvalg i omegnen af de 300,- så de kan lokke kunderne til. Hvorfor tænker du måske. Prøv lige at overveje, hvor tit du ikke skal købe en veninde-gave til 100-150. I er to der slår jer sammen og vupti ligger i på 300,- Det er også en størrelse gave der er mere end bare symbolsk. Ikke bare en værtindegave, men en reel gave fra firma til medarbejder, til søster/bror o.lign. Derfor er det vigtigt at jeg får lavet en liste med gaver der ligger på eller næsten på 300,- kr.

Man kan få rigtigt mange fine interiør ting til boligen for 300,-. Jeg har samlet en vifte af gaver og der er noget til de fleste uanset alder. Jeg ville personligt blive glad for det hele! Spørgsmålet er om der er noget der inspirerer dig til din ønskeseddel?

Dagens gaveliste er gaver til under 300:

1. Hammam-åndklæde i bambus og bomuld fra Viil. Kr. 299,- (Fås i flere farver)

2. Globe vase fra AYTM/Trendy Living. Kr. 249,- (Fås i flere varianter af farvet glas)

3. Regnbuelampe – neonlampe formet som regnbue fra Fizz Creations/ASOS. Kr. 255,-

4. Svæveramme fra Moebe/Decorate. Kr. 299,- (fås i flere typer ramme og størrelse)

5. Kaffebrygger – slow coffee med kork fra Bodum/Magasin. Fra kr. 249,95 (fås i flere størrelser)

6. 8 Rocking glas fra Normann Copenhagen/Decorate. Kr. 300,-

7. Rivsalt – saltklump og rivejern til bruge ved spisebordet fra Rivsalt/Decorate. Kr. 249,-

8. Terrazzo plade til servering eller som bakke. Fra OK design. ? 29,-

9. Krus: Jeg er ikke Royal Copenhagen typen fra keramiker Lars Rank. Kr. 295,-

10. Lille opbevaringsboks i ruskind fra Nordstjerne. Fra kr. 249,- (Fås i flere farver)

11. Sparedyr eller rettere sparefisk fra Kähler. Kr. 299,95 (fås i flere varianter og farver)

 

– Monica Weidemann

 

 

 

Julegaver til ham

 

Når mænd ønsker sig gaver

Uanset om det er manden du er gift med, kæreste med, din bror eller bare en fantastisk god ven, så skal han da forkæles! Mon min egen mand kunne finde på at ønske sig nogle af tingene? OK, jeg skal være ærlig at sige at jeg har lavet noget research på hvad de kære mænd ønsker sig. Til min store overraskelse så var der mange par bukser og køkkengrej mellem deres ønsker. Mon de ikke kan finde på andet, eller er der bare ikke andet de ønsker sig? Mit testpanel (bestående af 7 forskellige mænd) har alle bidraget med forskellige ønsker til denne liste. Der er gaver i flere prisklasser så der er noget for de fleste at kunne give.

Her er listen med gaver til mændende i vores liv:

1. Læderboks Dopp Kit til toilettaske brug eller anden opbevaring fra Ham & Lerche. Kr. 1500,- (Fås i flere farver)

2. Coffee tabel book Gentlemen, start your engines! Fra Gestalten/Cahetu. Kr. 499,-

3. Mandigt fad af lavasten fra Polspotten/Atelier du Noir. Kr. 300,-

4. Støbejerns oplukker formet som abe fra Tadahiro Baba/Champagne Pony Club. Kr. 320,-

5. Kogebog: Walk On The Wild Side. Kr 349,95

6. Vægkort som et gammeldags skolekort – trykt på lærred. Fra Champagne Pony Club, kr. 350,-

7. Whiskeyglas der kan bruges til både kaffe, vand og en sjus. Fra Shop Dora. Kr. 60,-

8. Butterfly – både bunden eller ubunden fra Tieroom.dk. Fra kr. 219,- /stort udvalg af farver og mønstre)

9. En mandig messing-lysestage Slim Light fra By Holmer. Fra kr. 399,95

10. Sex tips for husbands and wives from 1894 skrevet af Ruth Smythers/ ASOS. Kr. 50,92

11. Credit card tools fra Stanley/Areastore. Kr. 119,-

12. Whiskey- og/eller vandglas fra Shop Dora. Kr. 60,-

 

– Monica Weidemann