Spørg designeren – Eden Outcast

 

Efter et forår med meget lidt overskud, så begynder det at lysne igen. Derfor skal I have fornøjelsen af de søde mennesker fra Eden Outcast. Parret ikke bare udstråler en sødme, men de er også helt utroligt behagelige at snakke med!

 

Eden Outcast

Navn: Nina Frederikke Thomasen Jensen

Titel: Designer og Co-owner

Brand: Eden Outcast

Brandets alder: 2 år

Beskriv dit brand i max 3 sætninger:
Vi laver ægte design, der er udviklet helt fra bunden.
Designet er gennemtænkt med masser af detaljer og spændende sammensætninger, strukturer og overflader.

Hvert produkt har en historie og stilen er eklektisk med en international vibe.

Hvilken af dine designs er du gladest for?
Det må næsten være Wall Flower, der blev vores ?gennembruds? design. Men faktisk er jeg glad for alle styles, fordi det er en lang og meget følsom process at udvikle produkterne. Jeg knytter mig lidt til dem. Men jeg er også klar til at fjerne et produkt inden lancering, hvis det mod forventning ikke lander der hvor det er tiltænkt.

Hvilken af dine produkter har overrasket dig mest og hvorfor?
Det må igen være wall Flower, at den rendte med så meget opmærksomhed og at så mange danskere virkelige har vist at de trænger til noget mere end nordisk minimalisme.
Men også Lava vase da vi lancerede den i Rosa. Den blev virkelig vel modtaget.

Hvad er dit brands største styrke?
Netop at stilen er international. Istedet for at ?skære? af produkterne sidder jeg altid og tænker?. ?nå lille ven? hvad har du mere brug for?.
På den måde er det en løbende udvikling, hvor resultatet ikke altid er givet fra starten.
Folk er blevet mere personlige og eklektiske i deres stil, det mærker vi tydeligt. Og at skellet mellem kunst og design i den grad er udvisket.

Hvor finder du inspiration til dine/jeres designs eller blot generelt?                                        Det gør jeg i min hverdag.
I film, naturen, på nettet, i en tegnefilm for børn, eller børnelegetøj, fiskeri grej mm 🙂
Fusing vasen fik jeg feks idéen til, da jeg var ude at gå som højgravid.
Jeg så det smukkeste træ og tog et billede af barken? den blev så senere indarbejdet i det ellers meget klassiske runde formsprog?. ja og så blev der selvfølgelig tilsat noget perlemor for at tilføje endnu et lag i historien.
Mix Candle og hele Candy candle-serien, har sit udgangspunkt i det værktøj der bruges i metal industrien. De fine rulleteringer i metallets overflade er så smukke?. og tilsat ægte krystal opstår der magi.

Hvis du kunne give dit nystartede brand et godt råd, hvad ville det så være?                         Jeg ville langt hen af vejen gøre det samme. Selvfølgelig har vi begået fejl, taget dumme beslutninger mm, men ?ruten? om man så må sige, har vist sig at være den helt rette for os.
Og så er sandheden egentlig bare, at man skal kaste sig ud i det. Ikke tænke for meget over de udfordringer der måske opstår? for måske er det nogle helt andre problemer man møder.

Hvis du skulle lave noget andet end det du laver nu, hvilken profession skulle det så være? Hmmm, så ville jeg være psykolog eller skuespiller? eller måske lave noget med forskning/udvikling.
Jeg lever lidt i konstant konflikt mellem følelser og det visuelle på den ene side og hardcore logik og videnskab på den ande side:-)

Hvilken information brænder du for at dele med læserne?                                                               Jeg går jo ret meget op i hele det her med at vi overforbruger. Selvfølgelig lidt modstridende når man faktisk lever af at sælge ?TING?.
Men jeg mener at vi skal skrue ned for tempoet.
Jeg tænker at brands i både interiør og fashion branchen burde sætte tempoet ned. Lave færre og mindre kollektioner. For vi vælter i ligegyldigt design. Og så er en af mine kæpheste jo at man netop skal vælge ægte design?. og det siger jo lidt om hvordan den her branche i virkeligheden er. Nemlig at de fleste (især store) brands vælger produkter hos deres leverandør der matcher deres profil.
På den måde kan man se den samme vase ved flere firmaer. Lidt ærgrligt mener jeg.

Hvilken designer synes du jeg skal kontakte og stille de samme spørgsmål til?
Hvad med Mojoo?

Følg med hos Nina og Eden Outcast på de sociale medier: Instagram og Facebook.

Tusind tak, fordi du ville lege med, Nina!

– Monica Weidemann

 

 

 

Photo credit: Eden Outcast

En kæmpe valnød

 

Hvad valnødden gemte

Jeg er vild med valnødder! Og de er gode i den antiinflammatoriske kost som du kan læse mere om hos Helle. Men jeg har en ting for æsker og derfor drømmer jeg om at få denne gigantiske nød hjem til mig og stå.

Den måler L 19.5 x B 16 x H 14 cm. Spørg mig ikke hvad jeg skal have i den – det er ikke besluttet endnu, men den vil helt sikkert klæde min bolig! Materialet er resin og du kan købe den hos Champagne Pony Club for kr. 280,-

Hvis du ikke allerede kender CPC, så er det på tide at du stifter bekendtskab med dem. I den østjyske ponyklub finder du alt hvad hjertet begærer af design, der følger med tidsånden, og samtidigt har styrke til at skille sig ud fra det masseproducerede. En skøn blanding af udenlandske designere, designsamarbejder, unika og mere kendte brands. En perfekt blanding, hvis du spørger mig!

– Monica Weidemann

 

 

Velkommen til Antiinflammatorisk Liv

 

Så bydes der velkommen til Helle der skriver om hvordan man har et antinflammatorisk liv. Hun skriver om både mad, men også de andre ting der er vigtige for at hæmme inflammation i kroppen. Hun har nedlagt sin blog og vil frem over skrive her. Flere af de gamle artikler vil derfor blive publiceret her det næste stykke tid.

Jeg glæder mig meget til at læse om hendes gode råd og refleksioner omkring livsstilen. Følg med i hendes instagram her.

– Monica

IKEA laver Game of Thrones

 

IKEA er med i GoT!

Med sådan en overskrift, så tænker du måske: “Hov, jeg missede da vist Malm-kommoden!” Eller: “Der er da vist en regissør der er helt galt afmarcheret i udviklingen af kulisser hvis de har brugt et PS TV-skab”. Der er ingen Malmkommoder eller PS-skabe i GoT!

Men der er tæpper!

Produktionen af Game of Thrones er på ingen måder billig. Budgettet har rundet mere end 10 mill. $ per episode. Det gør serien til én af de dyreste TV-serier i historien. Tænk bare på hvor meget de dersens drager ødelægger… Det er især kostumer der koster. De skal helst se en smule realistiske ud. Og der kan IKEA hjælpe!

Kostumer af interiør

Michele Clapton har vundet Emmy Awards for design og sidste år holdt hun et foredrag på Getty Museum i Los Angeles. Her afslørede hun nogle af sine tricks. Det er om at bruge hvad de kan finde nemt og billigt. Det betyder bl.a. indkøb af gulvtæpper, f.eks. Alhede og Gåser hos IKEA. Tæpperne bliver klippet, skåret til og får monteret læderstropper for at få det til at ligne en skindkappe. Resultatet er en kappe, der ser brugt ud og ligner noget fra Middelalderen.

Hvordan synes du resutatet er? Har du tænkt over at The Lord Commander rente rundt med et IKEA-tæppe over skuldrene?

Jeg skal skynde mig at understrege at jeg ikke har kunne finde oplysning om præcist hvilke tæpper der er brugt til GoT-kapperne, men det kan være du har et bud på det?

– Monica Weidemann

 

Sommertrends

Jeg ææææælsker Pinterest

Jeg er meget glad for Pinterest og alt den inspiration den giver mig. Jeg bruger den ikke dagligt, men synes at det altid er nemt a finde hjælp derinde uanset om det er et DIY-projket man vil have gang i, tip til haven, badeværelsesindretning. Jeg giver også mit bud på ting jeg tror vil trende i boligen denne sommer. Kigger jeg ned over samlingen af billeder, så er der specielt 1 ting der går igen; blomster.

Tapeter, vilde blomster i vaser, puder med prints, levende planter… Ind i mellem blander der sig ting som f.eks. “Marokko-design” i form af gulvpuder, gulvtæpper og vægtæpper. Og så er der billeder med både lidt mad (matcha-te er the shit lige nu!), kogte muslinger, trendcollager, farver (her er de gennemgående farver mørk grøn, lyserød og blå).

Hvordan bruger man Pinterest

Jeg elsker disse kludetæpper af billeder. Kollagerne giver mig inspiration til blogindlæg, min egen indretning samt hjælper mig i det daglige arbejde med mit salgsagentur.

Hvis du ikke allerede bruger Pinterest, så und dig selv at prøve det. F.eks. til at finde inspiration til et bryllup, ombygning eller måske bare til at have et kartotek af spændende madopskrifter? Pinterest fodres med billeder som brugerne lægger ind og på den måde deler alle deres passioner med hinanden. Man vælger de billeder og links man synes passer til egne interesser og så sætter man dem på sin virtuelle opslagstavle. På den måde kan man altid nemt finde tilbage til det man gerne vil huske.

Prøv det! Pris? Det er naturligvis gratis! Se lidt af billederne fra mit kludetæppe her, og resten kan du se på Pinterest ved at følge dette link.

– Monica Weidemann 

 

Bordspejl fra NO

Et smukt og enkelt bordspejl fra Nicolas Oldroyd.

Et smukt og enkelt bordspejl fra Nicolas Oldroyd.

Et smukt og enkelt bordspejl fra Nicolas Oldroyd.

Jeg har taget mig selv i flere gange på det sidste at kigge efter spejle. Måske jeg ubevidst er på jagt efter noget nyt? Jeg synes det kan give en spændende effekt i rummet; spejle kan få små rum til at virke større og give dybde. Man kan lege med store spejle, f.eks. for enden af en gang, så gangen kommer til at se længere ud eller man kan sætte mange små op på en væg, så man bruger dem som en gallerivæg med mange små (spejl-)billeder.

Eller man kan bruge Nicholas Oldroyds fine bordspejl og stille det som en lille skifteramme. Det vil genspejle omgivelserne, være et blikfang i et lille stilleben og/eller reflektere lyset fra rummet. Man kan naturligvis også stille det i nærheden af make up-pungen, så man har det ved hånden når krigsmalingen skal lægges…

Spejlet er i samme stil som hans berømte lysestage, vi tidligere forærede til en læser. Stativet er helt enkelt og spinkelt, men dermed har Nicholas også skabet alt unødvendigt væk i sit design. Jeg synes det er skønt! Dets enkle udtryk og nøgne udtryk gør det muligt at bruge i den meget minimalistiske indretning, men også i et modspil til et stilleben på et bord med f.eks. en plante, lysestage, en krukke o.lign. Spejlet fås i 2 størrelser og med en sort pulverlakering eller i messing.

Pris fra kr. 299,-

– Monica Weidemann

Et nyt must have fra Nicolas Oldroyd.

Et nyt must have fra Nicolas Oldroyd.

Fås i 2 varianter.

Fås i 2 varianter.

Kæmpekalender

Kæmpe vægkalender med kraftige filofax systemkalender-referencer. Jeg takker den yndige fru Riisom for at have ageret håndmodel på dette billede.

Kæmpe vægkalender med kraftige filofax systemkalender-referencer. Jeg takker den yndige fru Riisom for at have ageret håndmodel på dette billede.

Kæmpe vægkalender med kraftige filofax systemkalender-referencer. Jeg takker den yndige fru Riisom for at have ageret håndmodel på dette billede.

Jeg mindes min fars systemkalender fra jeg var barn. Jeg kan ikke huske mærket, men det kunne meget vel godt være en Filofax. Hvert år til nytår, blev indmaden skiftet ud – nye sider til det nye år. Jeg var ret imponeret over den lækre læderindbinding. Måske det lagde grundlaget til min kærlighed til læderindbundne notesbøger?

Men der var nu noget over de skemaer, der var i sådan en kalender. Jeg elsker at alt er digitalt på min telefon og computer nu, men der er nu noget over en gammeldags kalender. Derfor forelskede jeg mig også med det samme i den store væg-kalender fra Year Calendar, da jeg så den på Formland. Det er som en side fra min fars hedgangne kalender har fået vokseværk. En slags retro, der er vokset ud af af den oprindelige idé, og nu har fået en ny berettigelse.

Jeg overvejede om man skulle sætte kalenderen i en ramme og så skrive aftalerne uden på glasset med en tus. Men på en eller anden vis, så synes jeg det er federe at man kan se at der skrives med forskellige kuglepenne/tusser/blyanter, da de giver et mere oprindeligt og originalt udtryk. Det understreger bare endnu mere fornemmelsen af en side Filofaxen har fået vokseværk.

Den er designet af svenske Studio E.O. som også laver andre sjove ting, f.eks. lysestager i hverdagsobjekter; kageform, styrthjelm mm. De har en sjov og finurlig tankegang, som jeg er meget forelsket i.

På Year Calendars hjemmeside har du mulighed for at købe flere størrelser samt varianter af kalenderen. Herunder også en kalender der løber over 3 år. Pris fra ca. ? 17,-

– Monica Weidemann

kalender2 kalender3 kalendeer4kalender7 kalender6 kalender5

Et Paradiscotapet

Tapet fra Paradisco Productions og Tapetforum.

Tapet fra Paradisco Productions og Tapetforum.

Tapet fra Paradisco Productions og Tapetforum.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er svært begejstret for Tina Rud aka Paradisco Productions flotte værker. Én af mine favoritter er den med blækklatterne. For det første så tænkt kreativt både i form af størrelse og i form af lyddæmpende materialer. Noget andet er at man nu kan tapesere en hel væk med hendes flotte mønstre. Spørgsmålet er om det er mest til romantiske bladranker Leaves, blæk i form af Ink, eller en helt tredje. I alt har Paradisco Productions og Tapetforum lavet 5 tapeter der beløber sig på ca 295,- pr kvm – eller ca 12,- pr meter.

Det er nemt at dekorere med tapet, og bliver man træt af det, kan det males over eller sættes noget andet op. Tapet er en super effekt i f.eks. et aflangt rum, eller i et showroom/ butik. Min erfaring er at det er bedst at der er lidt plads til at man kan se tapetet. Undlad derfor at plastre den nytapeserede væg til med en masse billeder. Så får du ikke den fulde udbytte af tapeteffekten.

Er du i tvivl om din stue/rum kan bære en omgang tapet, er du velkommen til at kontakte os og få råd og vejledning: mowedesign@gmail.com Vi rådgiver og giver indretningshjælp både ved besøg samt via mail.

– Monica Weidemann

Leaves

Leaves

Ink

Ink

Tapet kan bruges til at skabe fokus på et område i en butik, eller rumdybde i en stue. Rummets form og størrelse samt møblement er afgørende for hvilken type tapet man skal vælge. Er du i tvivl, så kontakt os.

Tapet kan bruges til at skabe fokus på et område i en butik, eller rumdybde i en stue. Rummets form og størrelse samt møblement er afgørende for hvilken type tapet man skal vælge. Er du i tvivl, så kontakt os.

Bliver du træt af din væg med tapet, så kan du nemt sætte noget andet op eller male det over.

Bliver du træt af din væg med tapet, så kan du nemt sætte noget andet op eller male det over.

Champagne Pony Club – valgt med hjertet

Champagne Pony Clubs eget design - skærebrætter formet som hvaler.

Champagne Pony Clubs eget design - skærebrætter formet som hvaler.

Champagne Pony Clubs eget design – skærebrætter formet som hvaler.

Der er en ny og meget interessant “spiller” på butiksbanen; Champagne Pony Club. De er shop og webshop med adresse i Ebeltoft. De vægter originalt design og kvalitet højt. Og det må gerne blive lavet tæt på deres matrikel. Ebeltoft vrimler nemlig med dygtige håndværkere og kunstnere; glas, træ, keramik mm. Men lokalt design er ikke et krav. De udvalgte design i butikken er valgt med hjertet, og kærligheden til design kender ikke til landegrænser. (Jep, det lød lidt corny, men det er jo rigtigt!)

Butikken mixer vintage med nyt design, da de mener boligen har brug for begge dele. Samspillet mellem det nye og gamle skaber en unik energi og giver boligen et mere personligt udtryk. På den måde afspejler hjemmet i højere grad, hvem der bor der. Man kan købe design, men ikke stil.

Champagne Pony Club siger selv:

De designs som kommer i butikken er udvalgt med hjertet og efter hvad vi selv bor og omgiver os med.

Kommer du forbi deres butik, så besøg dem, men ellers er webshoppen bestemt også et besøg værd. Følg dem gerne på Instagram, da de løbende lægger butikkens nyheder op her.

– Monica Weidemann

Kin er en serie af fyrfadsstager i forskellige former, som er designet af studio Claessen Koivisto Rune. Lysestagerne er fremstillet i massiv messing, med en poleret inder- og yderside. Fås som et sæt med 3 eller 5 stk.

Kin er en serie af fyrfadsstager i forskellige former, som er designet af studio Claessen Koivisto Rune. Lysestagerne er fremstillet i massiv messing, med en poleret inder- og yderside. Fås som et sæt med 3 eller 5 stk.

Louise Gaarmann er en dansk keramiker, som bor og skaber sine keramikskulpturer i Aarhus. Værkerne er en del af hendes serie Robes & Knots, som er reblignende skulpturer i ler som hun blander med lavasten, hvilket giver en smuk overflade.

Louise Gaarmann er en dansk keramiker, som bor og skaber sine keramikskulpturer i Aarhus. Værkerne er en del af hendes serie Robes & Knots, som er reblignende skulpturer i ler som hun blander med lavasten, hvilket giver en smuk overflade.

Klapstol fra 1970'erne med fransk flet. Stolene er lavet med stel i bøgetræ og fransk flet på både sæde og ryg - alt flet på alle stole står 100% intakt.

Klapstol fra 1970’erne med fransk flet. Stolene er lavet med stel i bøgetræ og fransk flet på både sæde og ryg – alt flet på alle stole står 100% intakt.

 

Mit eget ø-hav

For de der har et forhold til Langeland - for nogen er det HJEM og andre FERIE.

For de der har et forhold til Langeland - for nogen er det HJEM og andre FERIE.

For de der har et forhold til Langeland – for nogen er det HJEM og andre FERIE.

Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
så skært og klart i solen, som aldrig jeg har set.
Jeg véd det, som de ligger der, så er der kun så kort
fra grænse og til grænsen. Men dette land er vort.

– L.C. Nielsen, 1901

Jeg kan huske jeg sang ovenstående sang i skolekoret, waaaaay back in the eighties! Men den hænger ved. Og ikke mindst billedet af vores lille (næsten) ørige. De fleste af os har et forhold til en ø. Nogle til en lille ø, andre til en lidt større; Sjælland, Lolland, Langeland? Faktisk er der 78 beboede øer i Danmark.

Én der har et særligt forhold til øer, og i særdeleshed Langeland er Jan Gustav som er manden bag 140581. Han er født og opvokset på Langeland og han startede med en stregtegning af netop Langeland. Så kom der flere øer til i produktionen og sådan blev idé og konceptet til 140581 til.

Firmaet vil gerne skabe et positivt fokus på den del af Danmark, der ofte betegnes som Udkantsdanmark. Øerne har flere af dem en unik natur, historie, en ro og forbindes ligeledes for mange med tryghed. Der er noget helt særligt over små lokalsamfund, som har et mere nært forhold til øens historier. Min svigerfamilie har deres rødder på samme ø som Jan Gustav. Langeland er der vi tilbringer mange ferier, men jeg har også tilbragt meget tid til at lytte til fortællinger om personer, steder og begivenheder på øen. Der har tydeligvis været et andet mere nært forhold til hinanden på øen end der er her på gaden i Århus, hvor jeg bor (jeg bor forresten på Langelandsgade?)

Der er mere end 20 øer i plakatserien. Hver med deres specielle farvekombination. Farverne er nøje afstemt og selv om man skulle vælge to øer med forskellige farvekombinationer, så passer langt de fleste sammen alligevel.

Når man køber én af plakaterne er man samtidigt med til at bidrage til de små lokalsamfund. Hvert år uddeler 140581 en del af overskuddet til at virkeliggøre drømme på øerne. Måske en idrætsklub mangler trøjer, en sejlklub mangler en flagstang eller noget helt tredje. Der er endnu ikke uddelt, så meget da 140581 først startede i efteråret 2014. Så skynd dig at købe nogle af de smukke plakater, så du kan bidrage til en positiv udvikling på de danske øer. Du kan lave dit helt eget øhav på væggen hjemme i stuen.

Plakaterne  fås i 2 størrelser. Pris fra kr. 225,-

Følg med i 140581 på de sociale medier: Facebook og Instagram.

– Monica Weidemann

Bornholm, Bornholm, Bornholm...

Bornholm, Bornholm, Bornholm…

Venø

Venø

Øen, der ligner en fugl; Anholt.

Øen, der ligner en fugl; Anholt.

Dit eget Danmarkskort og ø-hav.

Dit eget Danmarkskort og ø-hav.