Sofies scrub

Den sundeste form for scrub

Jeg har lavet et samarbejde med Sofie Bindslev der blogger om bl.a. skønhedsprodukter. Ud over at hun ser super skøn ud, så ved hun faktisk også en del om dullegrejet der får dig til at ligne en million.

Læs bare her:

Jeg tror ikke det kommer bag på nogen, at der altid er en eller anden form for røre i andedammen, når det kommer til hudpleje. Igen og igen diskuteres der emner som parfume, parabener, phthalater og der kommer hele tiden flere til. Et af de nye emner der dukker op igen og igen, er mikroplast. (I ved det, der forurener verdenshavene og bl.a. findes i karklude)

Problemet er, at vi som mennesker har for stort et forbrug af produkter, som indeholder mikroplast, som vi skyller ud med badevandet og som skader naturen. Der er især to syndere der ofte bliver fremhævet som bærer af store mængder mikroplast, det er de kulørte køkkenklude og hudpleje, isærdeleshed i produkter med peelende korn, bedre kendt som scrubs. Jeg er ikke fortaler for forbud og jeg er ikke bange for hverken parabener, parfume eller æteriske olier. Det er der heller ikke nogen grund til, medmindre man er allergiker. Men! Jeg syntes, vi skal passe på naturen og på den jord vi har. Det håber jeg ikke, jeg behøver at løfte pegefingre eller komme med en længere smøre om, for det ved vi jo alle sammen godt.

Det er for nylig kommet frem i en dansk undersøgelse fra Aalborg, at hudpleje og køkkenklude udgør en minimal, for ikke at sige ubetydelig del af problemet. I Danmark er de største syndere derimod skosåler og bildæk, det kan man læse mere om her og her. Men det er helt ny viden og tilbage da hele diskussionen brød ud, kiggede jeg en ekstra gang i skabene. Jeg indså, at alle mine klude til rengøring allerede er skiftet ud med den hjemmestrikkede slags og efter en gennemgang af badeværelseshylden, kunne jeg også konstaterer at den var plastfri. Størstedelen af kornene i mine scrubs bestod af sukker, salt eller abrikoskerner.

Læs resten af Sofies indlæg her og få en fantastisk opskrift på en scrub til at forkæle dig selv med!

– Monica Weidemann

Trekanter fra Sinoq design

Trekantede bøjler

Ja, den er da meget pæn… Hvad er det? Hånden på hjertet: første gang jeg så messingtrekanten fra Sinoq Design var det ikke fordi jeg forestillede mig at bruge det som en bøjle. Helt enkel, uden at gøre for meget væsen ud af sig selv.  Det er dansk design i høj klasse! Enkelthed, funktionalitet, brugervenlighed og æstetik.

Se det er noget jeg kan lide! Bøjlerne  CAY fås i henholdsvis messing og rustfrit stål og er nemme at hænge op samt at hænge op på. Det er en fordel at knappe/lyne lidt op, for at jakke/tøj bliver hængende, men det synes jeg ikke umiddelbart skæmmer.

Sinoq Design arbejder en del med metal og marmor. De luksuriøse materiale er enkelt forarbejdet og fremstår meget tidløse i deres udtryk.

Jeg skal til at lave en større rokade herhjemme i boligen, hvilket involverer at få nyt soveværelse (igen). Denne gang bliver det lidt mere fremtrædende/synligt for vores besøgende. Det er derfor fuldt legalt at bruge lidt penge på at have smukke bøjler hængende fremme i soveværelset, og det kunne godt blive disse fra Sinoq Design. Pris fra kr. 229,-

– Monica Weidemann

Photo credit: @sapprocher

Photo credit: @sapprocher

Papirs broderi

Taktile billeder

Jeg er faldet for det lille tværfaglige og kreative studio Frida Johs. De siger selv at deres spidskompetencer er indenfor visuel storytelling og design. De har flere fine ting, men jeg er især faldet for deres billeder, med håndsyede mønstre. Det ligner næsten en form for broderi med en grov snor på papir.

Der er noget med at bryde papirets flade jeg er ret vild med. Papiret kan andet end at blive tegnet på og blive foldet til origami. Jeg fik også nogle tanker omkring min barndom på et 80’er fritidshjem i Odense, hvor vi øvede at sy på symaskine på en tegning én af de voksne havde lavet.

Nå, det var et bette sidespring. Det at man kan føle billedet og mønsteret på papiret, synes jeg er en sjov idé. Jeg kan lide det taktile element i billederne og ikke mindst det organiske udtryk. Størrelsen er A3 og tjekker man deres instagram ud kan man se at der vist er flere varianter på vej. Lige nu er der en grøn variant til salg i deres webshop til kr. 600,-

Mood board som plakat

Men bemærk også Frida Johs’ collage-plakater. De ligner næsten et mood board. De blander udsnit af fotos; materialer og genstande. Heste, fjer, grafiske mønstre, perler, mad… Og det fungerer super godt! Plakaterne fås i flere størrelser.

Måske én af dem ville gøre sig godt i mit hjemmekontor…?

Frida Johs har flere opgaver indenfor visuel markedsføring i form af kataloger for bl.a. Meraki, Nordal  og børnetøjsmærket Gro. Bag firmanavnet gemmer sig Christina Christensen og Andreas Normann.

– Monica Weidemann

Sunday mood

Søndagsstemning, ferie blues, dårligt vejr og afslapning. Kært barn har mange navne, men her er lidt der vil forskønne mine søndage i roligt tempo.

Søndagsstemning, ferie blues, dårligt vejr og afslapning. Kært barn har mange navne, men her er lidt der vil forskønne mine søndage i roligt tempo.

Tilbehør til søndagshygge

Netop hjemvendt efter et døgns rejse efter en dejlig skiferie, melder der sig en rejse blues hos familien. De praktiske gøremål tager over, men aller mest, så føler vi trang til at være lidt hver for sig og fordybe os i noget andet end hinanden. Yngsten i sit legetøj, den store vil gerne lege med en veninde, min bedre halvdel i noget fodboldspil på skærm og jeg selv i min bog.

Jeg har fundet lidt frem, der vil sætte prikken over i’et hos mig denne søndag:

Plaid i bomuld fra danske Viil Design og gerne i den lækre sennepsfarvede udgave. Plaiden koster kr. 799,- og er vævet i på samme måde som man væver nogle hammamhåndklæder.

Lysestager fra By Holmer der laver de smukke messingstager. Metallet giver både en tyngde og en fornemmelse af kvalitet. De er 100% dansk lavede og koster fra kr. 375,-

Noget lækkert te fra Teministeriet! Har haft fornøjelsen af at møde de skønne mennesker et par gange og hver gang tænker jeg at de te-pushere, der gør mig afhængig af deres fantastiske produkter! Se de flotte og enkle æsker teen er indpakket i. Farverne appellerer meget til mig og jeg er vil med følelsen af at blive fristet hver gang jeg ser på æskerne.

Jeg har længe været meget glad for den enkle stil Anne Black har i sit design og hendes krus er ingen undtagelse. Og så er det jo nødvendigt med et krus til teen… Pris fra kr. 120,-

Puder til at læne sig op ad kunne nemt være disse fra henholdsvis AYTM (grå læder pude), A.U Maison i en nordisk bohême stil eller med kvaste fra Bloomingville. Puderne har noget orientalsk over sig samtidigt med at stilen er meget nordisk.

Rigtig god søndag til jer alle!

– Monica Weidemann

Smuk bomuldsplaid i hammamstil fra Viil design.

Smukke lysestager i messing fra By Holmer.

sunday8sunday9Grå læderpude fra AYTM.

A.A Maisons udgave på skandinavisk bohême.

Bomuldspude med kvaster - Bloomingville.