Stram op med en ansigtsrulle

 

Naturligt ansigtsløft

Der er et stort fokus på ansigtpleje og ikke mindst holde udseendet ungt. Jeg er også til interesseret i ikke at ligne en gammel tante. Jeg har i forvejen fået børn da jeg var i midten af 30’erne og med stres-sygemelding i bagagen, så er det ikke just som om at jeg er blevet yngre at se på. Det er som om at creme og ansigtsrens ikke er nok. Der er mulighed for at gøre det kunstigt med fillers og kosmetiske operationer. Men nu har jeg ikke rigtig lyst til at nogen skal stikke nåle i min ansigt og slet ikke lege med en kniv. Så hvad kan jeg så gøre?

Massage!!! Og til det er A Pure Minds ansigtsrulle i sten helt perfekt!

 

Hvordan bruger man en ansigtsrulle?

1. Pres ikke for hårdt, men kun let, så du kan mærke rullen arbejde i huden.

2. Tyngdekraften skal nok sørge for at huden hænger, så brug ansigtsrullen til at rulle opad med; op ad halsen, op ad kinden osv.

3. Brug rullen (den lille af dem) mellem øjnene. Der har de fleste tendens til at få en bekymrings-/skældud-rynke. Om sommeren kan man misse med øjnene mod solen og stramme op i øjenomgivelserne og derfor er den også skøn at bruge der.

4. Opbevar gerne rullen på køl, så den hjælpe med at få udvidede blodkar til at trække sig sammen.

5. Brug den om morgenen til at bearbejde poserne under øjnene.

6. Ansigtsrullen er super at anvende når man lækker en ansigtsmaske. Nogle ansigtsmasker har godt af at blive masseret ind i huden og her er rullen smart at bruge både når du fordeler og arbejder med masken.

Generelt, så øger en massage blodcirkulationen og en øget blodcirkulation er med til at fjerne affaldsstoffer, der ophober sig i kroppen. En massage og selvforkælelsen er med til at berolige nerverne og så er den et godt værktøj når der skal fordeles serum/creme eller lægges en ansigtsmaske.

Stenenes betydning

For nogle er det vigtigt hvilken type sten man vælger. Jeg spurgte A Pure Mind om det havde en betydning for hvordan de virkede. Svaret var både-og. Funktionelt gør ansigtsrullerne helt det sammen. Man snakker om stens kraft og energifelt og nogle mennesker tillægger stentyperne en evne. Nogle tror på og nogle gør ikke. Tror man på det, så har det selvfølgelig betydning for hvilken sten man skal vælge.

Tror du ikke på det, så gå efter den du synes er flottest. Kvinderne vælger ofte de farverige; lyserød rosenquartz, grøn jade, lilla ametyst osv. Mændende vælger oftest dem med et mere naturligt udtryk; brun, grå, sort.

Her er nogle af stenenes betydninger:

Rosenquartz (lyserød): ro og harmoni. Det er den største kærlighedskrystal.

Sodalit (blå): Styrker overblik og igangsættelse.

Jade (grøn): styrker tålmodigheden og bekæmper stres.

Ametyst (lilla): Giver ro og styrker selvtilliden.

Rød Jaspis (rød): Styrker kroppens balance

Picasso Jaspis (hvid/meleret): minder os om at nyde livet.

Bjerg krystal (hvid/klar): bringer lys og klarhed i tankerne.

Så er det nu op til dig om du vil vælge fordi du synes stenen er pæn eller om du tror de kan give dig noget ekstra. Jeg har allerede skrevet én på min ønskeseddel… Hvilken farve spørger du? Jeg er i syv sind!!! Jeg synes meget godt om den lyserøde, men grøn vil være god for mig og jeg kunne godt bruge én i bjergkrystal.

Pris fra kr. 299,-

– Monica Weidemann

 

 

 

Photo credit: A Pure Mind

Stol fra warm nordic

 

 

Spejlæg-stol af Hans Olsen

Jeg har forelsket mig dybt og inderligt i denne både tidløse og samtidigt skøre stol. Asymmetrisk, designet af Hans Olsen i 1950’erne og relanceret af det nye brand Warm Nordic, hvor den har fået tilført et twist i den vamsede uld.

Stellet er i træ som man kender det fra mange af 1950’ernes store danske designere. Stellet giver stolen en lethed, men har med sit mørke trævalg af teaktræ en fin måde at binde nyt design sammen med ældre designklenodier; Arne Jacobsen, FDB etc.

Stolen har fået navn efter et spejlæg, hvilket passer meget godt til stolens udseende. Det udslåede æg, hvor selve sædet udgør blommen og æggehviden resten af stolen. Som spejlæg ofte har det med at blive, så er ægge-stolen asymmetrisk med blommen i den ene side og det giver stolen lidt kant. På sin vis kunne det være en moderne stol lavet af en smart ung italiensk designer, men form og navn passer samtidigt helt perfekt til den danske designtradition og ikke mindst humor.

Warm Nordic har givet stolen muligheden for flere farvekombinationer samt et uldent udtryk. Stolen vandt i 2018 Bo Bedre/Bolig Magasinet/Costume Living/Nordic Livings design award. Et bevis på at noget der er designet for lang tid siden stadig har sin berettigelse den dag i dag!

Pris fra kr. 19.995,-

– Monica Weidemann

 

 

Photo credit: Warm Nordic

 

De bedste duftlys

 

Dejlige dufte og hygge

Nogle er til dem – andre er ikke. Jeg har i mange år været meget forbeholden over for lys med duft. Men jeg begynder at finde nogle jeg kan lide. De duftlys der vinder hos mig er dem, der ikke dufter for tungt eller for parfumerede. Det sidste lyder måske mærkeligt taget i betragtning af lys jo ikke dufter fra naturens side…

Og så er der udformningen. Ikke for shabby chic, tak! De må altså gerne tage udgangspunkt i den nordiske minimalisme og enkelthed, så de rent stilmæssigt passer ind i min bolig. Mit hjem er et sammensurium af nyt, gammelt, IKEA og dyrere designerprodukter og alt sammen krydret med souvenirs og børnenes kreationer. Derfor vælger jeg ofte selv ting i rolige farver og udseende. Så er der lidt mere ro på stueindretningen selvom børnenes DIY’s bliver tilført hjemmet.

Med de krav, så er der ikke mange lys med duft, der finder vej til mit hjem. Men Paia Copenhagen har fundet vej!

Kvalitetslys med mild duft

Lysene er lavet af soyavoks og brænder derfor renere end mange andre lys. Duftvarianterne er milde og lavet af æteriske olier. Vægen er et økologisk bomuld og glasset lyset står i er mundblæst glas i rolige farver, der passer til boligen uanset om du er til slow living eller bohemian chic i indretningen.

Husk at klippe noget af vægen inden du tænder lyset – både fra start og når du skal gentænde for at undgå for meget sod. Og du kommer helt sikkert til at tænde dit duftlys flere gange. Det brænder op til 60 timer, men Paia Copenhagen anbefaler ikke at det er tændt i mere end 4 timer ad gangen. Så har du den mest optimale afbrænding af lyset.

Tjek ud hvor du finder din lokale forhandler her og tag forbi og duft til de spændende duftsammensætninger; brombær/indisk græs, havsalt/salvie, white musk/fresier m.fl.

Prisen er i den dyre ende af lys, men de er det hele værd! Lang brænde tid, høj kvalitet i både produkt og indpakning, æstetisk meget smukke og dejlige milde dufte.

Brug lysene til at skabe en dejlig spa-oplevelse på badeværelset, sprede god stemning i stuen, til at gøre dit kontor mere hyggeligt, i soveværelset eller på terrassen til sommer. Måske der kommer en variant der er god til at holde myg væk?

Pris kr. 350,-

– Monica Weidemann

 

 

Poppy har stjålet mit hjerte

 

 

Poppy har ramt mig!

I mange år er der indrettet med rolige og naturlige farver herhjemme i boligen. Ikke for vildt – aller højst en grå tone på en væg, et farvet felt eller en vase der stikker lidt af i farven. Men det er som om min indre pige-side gør oprør.

Måske du har fulgt med på instagram om mine overvejelser omkring et lyserødt badeværelse? Hvis ikke, så kan jeg kort fortælle at det er et lille badeværelse, vi forventer at skulle flytte indenfor det næste halve års tid og det trængte til en opfriskning. Så jeg har kigget på et hav af lyserøde badeværelser på Pinterest. Og jeg var næsten ved at købe farven, da jeg alligevel ender ud med at vælge en grøn farve.

Men de ellers meget afdæmpede børneværelser har også leget med både lyserød og blåt, og jeg ser mig selv vælge glimmer og mere “pigede” ting end jeg gjorde for et par år siden. Men det må ikke blive for pænt! For så kan jeg ikke holde det ud. Det skal være sjovt!

Første gang jeg så Poppy Kalas‘ billeder vidste jeg at de var noget særligt! Sådan lidt kærlighed-ved-første-blik-agtigt! Masser af farver, lidt kitschede og samtidigt er der noget kunstnerisk dybde i hendes foto-plakater.

Køleskabsdekoration

Poppy bruger blomster til at fortælle en historie uanset om det er i billeder, kranse med tørrede blomster, workshops mm. Hun er kunstner og ikke designer, men det forhindrer ikke i at en lang række af anerkendte livsstilsmagasiner med fokus på boligindretning har fået øjenene op for hende. Kunst ind i boligen, kunst i menneskehøjde, kunsten ud fra gallerierne – Poppy Kalas fanger en legesyg, kulørt, kunstnerisk tidsånd der gør op med pænhed og farvekoordineret indretning. Og jeg er fan! Jeg vil udfordre min egne grænser, tænke ud af boksen og hænge mindst én af Poppys skønne værker op på min væg.

Og det må blive køleskabet med blomster i en spand, øl og vin. Det er et øjebliksbillede fra en fest eller en mere festlig hverdag? Humor, kitsch, hverdag, skønhed, grimhed, rammefortælling. Den vil ikke slippe mig! Og en vigtig detalje: når man køber plakaten, så følger der automatisk 4 magneter med, så du kan hænge plakaten op på dit køleskab. En fantastisk idé, hvis du spørger mig! Vil du se fotoplakaten real life inden du køber, kan du smutte en tur forbi dims studio, her i Århus.

Pris kr. 499,-

Se også de flotte tapeter Poppy Kalas har lavet!

– Monica Weidemann

 

 

 

Photo credit: Poppy Kalas

Menuplaner og Ret Nemt

Ugens madplaner

Et nyt år har meldt sin ankomst og med det også en tilbagevendende trang til at leve sundere, tabe nogle kilo, spise mere varieret osv. Vi har i flere år lavet menuplaner, for at kunne handle mere systematisk og undgå for meget madspild. Men nu kan jeg tage planerne til et helt nyt niveau. I julegave fik vi en notesbog til at skrive menuplanerne ned i. På den måde har vi bogen til at kigge tilbage i og lade os inspirere på et senere tidspunkt. Egentlig ret genialt, når det er man synes det er de samme 10 retter man blotter skiftes imellem. Det bliver hurtigt synligt når der står lasagne hver eneste uge på menuplanen. Ja, ikke at der er noget galt med lasagne. Tvært imod. Den er altid et sikkert hit herhjemme, men frikadellerne, boller i karry og alle de faste indslag. I kender dem godt.

Ret Nemt måltidskasser

For i en periode at gøre det nemmere for os selv, når nu både mor og far har travlt med arbejde, forældreråd mm. så har vi også valgt at prøve konceptet Ret Nemt. Vi fik det anbefalet af noget familie. Man får de ingredienser man skal bruge til en ret og står ikke med en masse unødvendig madspild. Skal man bruge 2 dl vin i en ret, så får man 2 dl vin. Nu tænker nogle at det resterende indhold i flasken jo bare kunne blive drukket, men det kunne jo være at du ikke kunne lide vinen… Det kan også være en særlig karrypasta eller et krydderi du ikke normalt har stående på hylden.

Jeg var meget spændt på om det fungerede i praksis. Vi rodede lidt rundt i app’en, fik bestilt 3 forskellige måltidskasser og så var det bare spændt at vente. På den aftalte dag stod der på det aftalte sted de 3 flamingokasser. Det blev en større familiebegivenhed at rive tapen af og se hvad hver kasse gemte på. Hvert måltid  er i en selvstændig kasse med en ispose, så tingene holder sig kolde. Her om vinteren har det ikke været et problem at kassen har stået ude hele dagen indtil vi kommer hjem fra arbejde. Tingene er stadig kolde og er lige til at lægge i køleskabet. Men til sommer vil jeg nok sørge for at tingene kommer på køl allerede fra morgenstunden. Vi er nemlig så heldige at tingene ankommer i de tidlige morgentimer. De tomme kasser sætter vi klar og de bliver taget med når den nye leverance kommer.

Måltidskasser og en sund hverdag

Har der slet ikke været problemer? Jo, der var lige et par uger med en anden chauffør og vi var mildest talt ikke enige om, hvor tingene skulle afleveres, eller om de tomme flamingokasser skulle med retur. Men heldigvis kom den rutinerde chauffør igen og så er alt lååååve igen.

Vi har bestilt 3 portioner til 2 voksne og 2 børn og har sågar haft en gæst med nogle aftener. Alt efter hvad det er vi bestiller kan vi nogle gange supplere med gulerodsstænger eller f.eks. lidt ekstra ris. Hvert måltid har en nøje beskrevet opskrift med, så du nemt kan finde ud af hvordan du kombinere ingredienserne. Det er da ret nemt! OK, en smule plat, men navn og koncept passer perfekt sammen. Man bestemmer selv hvor mange måltider, til hvor mange personer og har sågar mulighed for at springe over nogle uger, hvis man ikke er så meget hjemme.

Så den fine bog med menuplaner får retter som thai-fiskedeller, fajita-laks, mere vegetarisk mm. på listerne. Og børn og voksne får sunde retter der gør det nemmere at smide et par kilo og aftensmåltiderne er varierede og spændende for alle.

– Monica Weidemann

 

 

Photo credit: Ret Nemt

En kæmpe valnød

 

Hvad valnødden gemte

Jeg er vild med valnødder! Og de er gode i den antiinflammatoriske kost som du kan læse mere om hos Helle. Men jeg har en ting for æsker og derfor drømmer jeg om at få denne gigantiske nød hjem til mig og stå.

Den måler L 19.5 x B 16 x H 14 cm. Spørg mig ikke hvad jeg skal have i den – det er ikke besluttet endnu, men den vil helt sikkert klæde min bolig! Materialet er resin og du kan købe den hos Champagne Pony Club for kr. 280,-

Hvis du ikke allerede kender CPC, så er det på tide at du stifter bekendtskab med dem. I den østjyske ponyklub finder du alt hvad hjertet begærer af design, der følger med tidsånden, og samtidigt har styrke til at skille sig ud fra det masseproducerede. En skøn blanding af udenlandske designere, designsamarbejder, unika og mere kendte brands. En perfekt blanding, hvis du spørger mig!

– Monica Weidemann