Min lejlighed er sat til salg!

 

Andelslejlighed i Århus Øgaderne

Så er det sket! Vi har sat lejligheden til salg! Ikke fordi vi ikke kan lide at bo her, men fordi jeg søger ind på studie og i den forbindelse, kan vi ikke være bundet af en andelslejlighed i Århus, hvis jeg pludselig skal læse i Esbjerg med en praktikplads i Odense. Og netop det scenarie er ikke usandsynligt.

Vi har valgt at lave det som selvsalg, da der pt er ret stor efterspørgsel på andelslejligheder i vores størrelse i Århus midtby. Egentligt virker det ikke så svært, men nu er prisen også givet på forhånd, da det er en andelsforening. På den måde så er der nogle regler for hvordan og hvor meget man kan sige for. I vores tilfæde ca 821.000,- kr. Nogle vil sige det er billigt andre dyrt, men jeg synes det er vildt uoverskueligt at se sig ud af, for det hele afhænger af foreningens samlede lån mm. Vi brugte en evaluar til at fastesætte prisen for huset og hver enkelt andel. Boliga selvsalg, syntes at være oplagt, fordi vi kan tilkøbe diverse pakkeløsninger til både at promovere annoncen med samt juridiske dokumenter osv. Og så kan jeg altså godt blive lidt tøse-fornærmet over at skulle betale 40.000,- for at få en mægler til at komme ud og sælge når alle mæglere jeg har snakket med siger at andele af vores kaliber aldrig kommer til salg og når de gør, så sælges de uden om mæglere. Så dette skal prøves. Viser det sig at vi løber sur i at skulle lave fremvisninger, så kan vi jo altid tage fat i en mægler.

 

Svært farvel til et lykkeligt hjem

Og det føles svært at sige farvel. Vi har mange dejlige minder fra dette hus. Her fik vi vores anden datter, vi har leget i timer i haven, holdt fødselsdage, min far nåede at se stedet inden han blev for syg til at rejse fra København til Århus, vi har fantastiske naboer, gode mursten, nyt tag og nye vinduer med lyddæmpende glas så vi næsten intet hører fra gaden udenfor. Haven er en lille grøn oase med brombær, æbletræ, store sommerfuglebuske, gyngestativ og en stor terrasse. Åh, det bliver altså svært at sige farvel. Men beslutningen er taget. Og nogle gange er det nødvendigt at sige farvel, for at kunne sige goddag til noget nyt.

Min yngste datter glæder sig meget til at flå en himstregims på sit nye værelse. Det er det vi andre kalder en hems… Jeg ved ikke helt hvad min mand glæder sig til ved en ny lejlighed – et billigere huslån, tror jeg. Min ældste datter glæder sig til et større værelse og jeg glæder mig til at få ryddet op i alt det der er blevet samlet sammen gennem årene i kælder, i skabe og skuffer, i viktualierum og i tøj mm.

Så det er et mix af mange følelser, men mest af alt fylder usikkerheden for fremtiden. Hvad bringer den, og hvornår bringer den det? Ét er sikkert; de der køber vores lejlighed køber et sted der er fyldt med glade minder og lykke!

– Monica Weidemann

 

Poppy har stjålet mit hjerte

 

 

Poppy har ramt mig!

I mange år er der indrettet med rolige og naturlige farver herhjemme i boligen. Ikke for vildt – aller højst en grå tone på en væg, et farvet felt eller en vase der stikker lidt af i farven. Men det er som om min indre pige-side gør oprør.

Måske du har fulgt med på instagram om mine overvejelser omkring et lyserødt badeværelse? Hvis ikke, så kan jeg kort fortælle at det er et lille badeværelse, vi forventer at skulle flytte indenfor det næste halve års tid og det trængte til en opfriskning. Så jeg har kigget på et hav af lyserøde badeværelser på Pinterest. Og jeg var næsten ved at købe farven, da jeg alligevel ender ud med at vælge en grøn farve.

Men de ellers meget afdæmpede børneværelser har også leget med både lyserød og blåt, og jeg ser mig selv vælge glimmer og mere “pigede” ting end jeg gjorde for et par år siden. Men det må ikke blive for pænt! For så kan jeg ikke holde det ud. Det skal være sjovt!

Første gang jeg så Poppy Kalas‘ billeder vidste jeg at de var noget særligt! Sådan lidt kærlighed-ved-første-blik-agtigt! Masser af farver, lidt kitschede og samtidigt er der noget kunstnerisk dybde i hendes foto-plakater.

Køleskabsdekoration

Poppy bruger blomster til at fortælle en historie uanset om det er i billeder, kranse med tørrede blomster, workshops mm. Hun er kunstner og ikke designer, men det forhindrer ikke i at en lang række af anerkendte livsstilsmagasiner med fokus på boligindretning har fået øjenene op for hende. Kunst ind i boligen, kunst i menneskehøjde, kunsten ud fra gallerierne – Poppy Kalas fanger en legesyg, kulørt, kunstnerisk tidsånd der gør op med pænhed og farvekoordineret indretning. Og jeg er fan! Jeg vil udfordre min egne grænser, tænke ud af boksen og hænge mindst én af Poppys skønne værker op på min væg.

Og det må blive køleskabet med blomster i en spand, øl og vin. Det er et øjebliksbillede fra en fest eller en mere festlig hverdag? Humor, kitsch, hverdag, skønhed, grimhed, rammefortælling. Den vil ikke slippe mig! Og en vigtig detalje: når man køber plakaten, så følger der automatisk 4 magneter med, så du kan hænge plakaten op på dit køleskab. En fantastisk idé, hvis du spørger mig! Vil du se fotoplakaten real life inden du køber, kan du smutte en tur forbi dims studio, her i Århus.

Pris kr. 499,-

Se også de flotte tapeter Poppy Kalas har lavet!

– Monica Weidemann

 

 

 

Photo credit: Poppy Kalas

Black Friday eller ej?

 

Ja eller nej til Black Friday

Hvad er din holdning til Black Friday? Jeg er en varm fortaler for de små erhvervsdrivende, deres individualitet, særpræg og ikke mindst overlevelse. Men de bliver presset af Black Friday fra store kæder og det synes jeg ikke er helt fair. I forvejen har kæderne købt ind til en lavere indkøbspris end de uafhængige erhvervsdrivende. Dermed er deres tab mindre end år en ille lokal butik skal sælge den samme vare med samme rabat som f.eks. Magasin.

Jeg har derfor fuld forståelse for at mange mindre designvirksomheder og lokale erhversdrivende ikke hopper med på Black Friday-bølgen. Det er jo trods alt ikke et dansk koncept, men noget vi har adopteret fra USA ligesom vi har gjort med så mange andre ting.

Men!!!! Jeg er jo pisse dobbeltmoralsk selv. For jeg har købt adskillige ting på udsalg under Black Friday. Det er jo trods alt rimelig fjollet at købe et produkt til fuld pris dagen efter Black Friday, hvis man kunne have sparet flere hundrede kroner. Eller hvad? Giver jeg køb på mine principper og er det mere politisk korrekt at sige man ikke støtter Black Friday? Hvad er din holdning? Synes du at Black Friday er toppen? Hvad ville du købe på Black Friday, hvis du helt frit selv kunne bestemme – ingenting?

– Monica

 

 

Photo credit: We Are Teachers

Trækker stikket

 

Aktiv lørdag

Bare lige et øjeblik. Helt ro. Børnene har fået lov at fordybe sig i henholdsvis Netflix og Sims. Manden er optaget af en ny gadget. Vi nåede at se finalen i 49?er i VM i sejlads på Århus havn, indkøb, oprydning, holder omvendtsdag, har set nyfødt baby… og nu nyder jeg roen. Jeg får helt lyst til at kravle under dynen med en god bog. Regnen har en dæmpende effekt på aktiviteten herhjemme – bare ikke i haven.

Græsset er allerede grønt igen

På den mest forunderlige vis er min brune græsplæne allerede ved at være grøn igen efter sommerens tørke. Naturen spiller ind på min hverdag, omgivelser og mit humør. Man kan ikke just sige at man lever i pagt med naturen når man som jeg bor midt i Århus C men måske er jeg alligevel lidt bybonde? Glæder mig til at komme ud og gøre noget ved haven igen. Foreløbigt har jeg klippet stauderne i krukkerne ned og de er allerede i gang med at skyde friske spirer. Derudover har jeg været en tur i Billigblomst.dk for at finde erstatninger for de afbrændte sommerblomster. Selv skvalderkålen har haft hårdt i sommervarmen, men efter et par dages regn er de små skud nemme at grave op så de ikke når at blive for dominerende.

Omvendtsdag

Kender du konceptet? Hos os betyder det at aftenrutinerne (godnatlæsning og aftensmad) skal gøres om morgenen og i aften skal vi spise morgenmad og gå baglæns i seng. Det er et ret stort hit hos begge piger (6 og 9 år).

Til morgenmad fik vi pasta med pesto, bacon og tomater og da det var lørdag fik de saftevand. Til aftensmad står den på boller med ost og da det er weekend gør vi lidt ekstra ud af ?morgenmaden? med røræg og pølser. Det er altså meget hyggeligt.

Monica

 

Glade former fra DOIY

Design der ses

DOIY design er nok noget af det mest livsglade og humoristiske design jeg længe har set! De tænker ud af boxen og med deres kulørte farveunivers er design der råber på at blive set.

Det hele startede i 2008, hvor de sad et par kreative mennesker i Spanien og tænkte de havde brug for et design univers med lidt mere spark i, legesygt, inspirerende og kreativt udfordrende. Elodies kreative rastløse hjerne og Jaimes ønske om skønhed og perfektion blev kombineret og dermed opstod DOIY.

DOIY er ikke bange for at stikke ud. Deres former og farver og ikke mindst deres underfundige idéer gør dem meget synlige i de fleste boliger. De giver et twist til en ellers neutral indretning, er den lille sjove detalje i boligen som man trækker på smilebåndet af. Og jeg synes det er fantastisk.

I Århus har du kunne købe det hos bl.a. Interiørfabrikken (der desværre lukker, men måske der stadig er noget på udsalg…) og så hos Dimsstudio.

Brug f.eks. flamingoskålen  der ligner en flamingo badering til håndsæben på badeværelset, smykker i soveværelset, som en stor saltskål, dekoration i vindueskarmen eller når du serverer snacks. Skålen fås også som enhjørning…

Øje-lampen er mere grafisk i sit udtryk, men det lysende øje virker dragende og er en smart måde at kombinere lys og vægdekoration.

Og så er der det vi absolut ikke kan komme uden om. Det er nok ikke alle der drømmer om at have en bolig der dufter af enhjørninge, men konceptet at kunne spraye duft af enhjørningen (jeps, de findes!) er sjov, synes jeg. Eller hvad med regnbueduft?

Priserne er i den lave ende og tingene er oplagte som værtinde-, søster- og venindegaver.

– Monica

 

Photo credit: DOIY, dims studio

Velkommen til Antiinflammatorisk Liv

 

Så bydes der velkommen til Helle der skriver om hvordan man har et antinflammatorisk liv. Hun skriver om både mad, men også de andre ting der er vigtige for at hæmme inflammation i kroppen. Hun har nedlagt sin blog og vil frem over skrive her. Flere af de gamle artikler vil derfor blive publiceret her det næste stykke tid.

Jeg glæder mig meget til at læse om hendes gode råd og refleksioner omkring livsstilen. Følg med i hendes instagram her.

– Monica

Marrokkopuder

 

Marokko-puf

Egentligt er jeg ved at forberede mig på at skulle down size – flytte i mindre bolig, da vores nuværende skal sælges. Men derfor kan man jo godt drømme om nye møbler, ikke? Jeg drømmer om marokko-puf i læder. Og gerne én af dem fra Nova Møbler. I butikken fås de både i runde og firkantede udgaver, men du kan se de runde her. Jeg er ret pjattet med dem begge. Spørgsmålet er bare hvilken farve? Hvis man vælger sort vil den passe til sofaen, men det vil bare blive så mørkt. Jeg tror jeg er mest til en natur, som så kan få noget patina med tiden. For læder er bare smukt når det står og ældes, skifter farve og man kan se det bruges. Udover sort og natur kan du også få en variant i cognac-farvet læder.

Prisen er ikke dum. Du slipper med 1495,- uanset om du går på nettet eller smutter forbi én af butikkerne.

Højde ca. 30-35 x Ø 47-49 cm – de er håndlavede og derfor kan målene variere lidt.

Nova Møbler har 8 butikker rundt om i landet, hvor de sælger både egne designs samt andres. Det er ikke et kæmpeudvalg, men en god blanding af møbler, tilbehør/belysning og planter. Se butiksoversigten her. Jeg besøger primært den i Århus og bliver altid hilst på af et venligt ansigt. Så smut du bare forbi dem.

– Monica Weidemann

 

Kan du designe T-shirts? Designer søges!

 

Bliv designer uden produktionsbesværet

Så hvad skal du lave i weekenden? Designe T-shirts? Det synes jeg da ville være en glimrende idé! Men hvem skal lige producere dit smarte design? Det skal Makwerk da! Et nyt T-shirt koncept har set dagens lys. Og du kan selv blive designer. Helt uden at skulle tænke på produktionen, indpakning og forsendelse af varer.

Makwerk er i bund og grund en platform, hvor der sidder nogle folk, der beslutter i samarbejde med deres følgere, hvilke designs der skal printes/trykkes på T-shirts. Makwerk lægger de forskellige indsendte designs (det er her du kommer ind i billedet…) til afstemning på deres hjemmeside (SLET facebook) og den med flest stemmer bliver sat i produktion.  Og du får naturligvis royalties for hver solgte T-shirt. 

Tanken er at lave små personlige produktioner af T-shirts, som bliver naturligt markedsført via de forskellige designere der bliver udvalgt til tryk. Måske jeg selv skulle overveje at lave et design til en T-shirt?

Der findes modeller til damer samt en unisex model, som passer både mænd og kvinder, som gerne vil have en t-shirt med et mere looose fit. Kvaliteten er lækker blød og jeg synes den holder ret godt i vask. Hvis du gerne vil mærke og prøve de forskellige modeller inden køb, skal du forbi en tur hos dims studio i Århus. Men du kan selvfølgelig også købe de forskellige T-shirts på nettet.

 

 

 

Jeg er klar til flere lækre T-shirts fra dem, så send endelig ind. De har netop haft en deadline, men nu har du chancen for at forberede dig til næste. Jeg gætter på at næste deadline bliver omkring september… Se hvordan afstemning foregår og gøre klar til et efterårstema. Temaet for sommeren var Summer Feeling og der var lagt op til fest, farver og summer vibes. Det skal ikke være så højtideligt hos Makwerk. Du kan følge dette link for at indsende dit forslag til et design.

På nuværende tidspunkt er min favorit-T-shirt: Donna Martin Graduates. Som teenager i 90’erne, så blev jeg en smule nostalgisk da jeg fik øje på denne i butikken. Den måtte bare med mig hjem. Som nok den eneste T-shirt er den blevet hængt på bøjle i mit soveværelse, så jeg har fornøjelsen af synet af den hver morgen når jeg vågner.

– Monica Weidemann

 

Sort is

Et sommerfænomen

Normalt er sort is noget man forbinder med vinter og glatte veje, men jeg er faldet over et billede af en sort isvaffel jeg simpelthen ikke kan glemme! Og den er ikke bare en grålig nuance, den er rigtig sort! Eller SÅRT som man siger her i Århus.

Min første tanke var at det var farvet med kul. Det har jeg prøvet at bage med og det er ret effektivt i dets farvning. Men så gjorde @somethingfrozencph mig opmærksom på at at med den intense farve ville isen gå langt over grænseværdierne for hvor meget kul der må benyttes ifølge EU?s lovgivning for tilsætningsstoffer. De gættede på at isen kunne være farvet med kokosaske.

I Danmark ville det være meget naturligt at lade sådan en is smage af lakrids. Nu er jeg bare IKKE en fan af lakrids i is. Eller bare generelt i ret meget andet end lakrids. Så derfor håber jeg inderligt på at der er lavet en sort is med en anden smag. Billederne her er alle fundet på udenlandske sider, og jeg har endnu ikke fundet en lækker sort sag i Danmark. Har I? Er det yay og nay til sort is og sort vaffel?

– Monica Weidemann

 

 

Photo credit: Tastemade.com, weheartit.com, khaleejtimes.com, reddit.com

Rettelse!

 

 

 

Jeg vil ikke blogge bare skrive

Jeg har længe gået og tænkt over begrebet blogger. I de seneste par år har det fået en meget negativ klang, synes jeg. Og jeg vil ikke være en del af det. Men jeg vil gerne skrive!!! Egentligt gøre det samme som hidtil; forelske mig i design og skrive om det. Uden at tage betaling for det! For det er lige præcis grunden til at jeg synes det er blevet negativt at være blogger.

Mens jeg har haft mit salgsagentur The Danish Sales Agency har jeg mødt rigtig mange danske butikker. Og de har naturligvis spurgt en del til blogkonceptet. Hvorfor blogger man, hvordan man kan tjene penge på det osv. Og jeg har flere gange sagt at jeg ikke tjente penge på at skrive mine blogindlæg, fordi jeg netop ønskede at være objektiv. Butikker rundt om i Danmark bliver kontaktet flere gange ugentligt med bloggere der vil have gaver for at skrive om butikken/produktet. Der er blevet en kræv-ind-mentalitet der er på grænsen til det usmagelige.

Mange bloggere har øjnet muligheden for at få en ny vase, lysestage eller creme ved at skrive om tingene. Og hånden på hjertet; så er det ret nemt at kunne lidt et produkt, hvis man får betaling for at skrive om det! Derfor tog jeg beslutningen sidste år at jeg ikke lavede indlæg mod betaling/gaver. Jeg skriver når jeg har lyst, og noget jeg vil dele.

Onlineskribent

Så nu går jeg skridtet videre… Selvom jeg er på denne blog-platform og mit online-univers beholder udtrykket af blog, så vil jeg frem over kalde mig online skribent. Jeg vil ikke længere lave blogindlæg, men online-artikler.

Jeg kan gøre det, da jeg har foretaget en aktiv handling om ikke at lave reklame. Onlineskribent er ikke en beskyttet titel, så det står andre frit for at bruge den. Dermed er der ikke noget der forhindrer andre bloggere i at kalde sig onlineskribenter og samtidigt lave sponsorerede indlæg. Jeg vil bare ikke sættes i bås, med dem der tigger gaver i tide og utide. Og I der laver indlæg mod betaling i form af gaver: husk at indberette gaverne til SKAT!

Ja, det var så dagens sure opstød. Men når det så er sagt, så vil jeg skynde mig at sige to ting: 1. der er masser af fantastisk dygtige bloggere der skriver nogle skønne artikler. 2. Man kan ikke leve af at være blogger uden at tage sig betalt for sit arbejde som skribent. De fleste bloggere har jobs som stylister, indretningsopgaver o.lign. ud over at skrive.

Bliv en bedre tekstforfatter

Mit ønske er i bund og grund at man som blogger har noget selvkritik og gør et forsøg på at hive sig op på et højere niveau. Forsøger at skrive mere sagligt og dybdegående. Hvis ikke man kan skrive uden at få gaver fra en butik, så skriver man jo ikke fordi man har noget på hjertet. De store danske blogs (ingen navne) man finder i dag, lever af kommercielle samarbejder i form at sponsorerede indlæg på det medieplatforme, stylings-/fotoopgaver, foredrag om trends/design samt indretningsopgaver. Ingen, som i INGEN af dem skriver til en butik for at høre om de må få en ting og skrive om den. De er nemlig deres eget værd bevidst. Det har jeg stor repekt for! I bund og grund er det at blogge at lave et lille online magasin, uden at dine læsere skal betale for at få magasinet. Det er altid tilgængeligt og det er ofte ret nemt at finde gamle artikler frem, f.eks. opskrifter.

Jeg er en stor fan af online-magasiner og ønsker fortsat at selv at skriv, men ikke mindst også forpligtige mig til at skrive bedre tekster. Alle kan blive bedre! Skriv fra hjertet og om noget du brænder for! Så denne lille opsang ender ud med at blive mit nytårsfortsæt nr. 2 (nr. 1 er naturligvis at lave sundere…): blive en bedre skribent og fortsætte med at skrive artikler på diverse online medier.

Så for at slutte af med min overskrift. Jeg har en rettelse: jeg er ikke blogger – jeg er onlineskribent!

– Monica Weidemann