Nye plakater fra Foto Factory

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det er faktisk et billede fra København. Nu som fotokunst fra Foto Factory.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det er faktisk et billede fra København. Nu som fotokunst fra Foto Factory.

Københavnske åndehuller

Igår fik I Langeland – en ø jeg skatter højt for de mange gode minder med min familie der. I dag skal vi til storbyen med Foto Factory. Helt præcist København. Det er ikke lige til at se det, men det er netop også pointen. De grønne åndehuller i København er med til at give byen sin unikke charme.

?Byen er andet end cafeer og trafik. Inde blandt det voksende virvar af nye bygninger findes små oaser, hvor man kan få følelsen af at være i det fri. Det er her, vi selv søger hen, når vi trænger til en pause i byen, og det er temaet, vi arbejder med i denne kollektion. De små naturlige fristeder, hvor der findes noget utæmmet og organisk.?

? Maria Rosendal, Foto Factory

Jeg er helt enig med Maria og Martin. Om ikke lang tid smider danskerne sig på selv den mindste grønne plet de kan finde. Bare fordi at de kan. Sommeren er et modsvar til den kolde, grå og våde tid, der kendertegner vinterhalvåret i Danmark. Til gengæld sætter vi også så meget mere pris på vores udendørsarealer og ikke mindst den danske natur både på landet og i byen.

Hvilken plakat er din favorit?

– Monica Weidemann

fotokunst københavn åndehul dansk design foto factory 1fotokunst københavn åndehul dansk design foto factory 2fotokunst københavn åndehul dansk design foto factory 3fotokunst københavn åndehul dansk design foto factory 5

Langeland som kunst

Der hvor skoven kysser havet - Langeland! Plakat fra Foto Factory.

Der hvor skoven kysser havet – Langeland! Plakat fra Foto Factory.

Fotokunst med natur

Jeg har et ømt punkt for Langeland. Øen fylder meget i bevidstheden hos min mands familie, som kommer derfra. Vi har stadig familie bosiddende på øen og kommer jævntligt i sommerhus på øen. Og selv om den er forbundet med broer via Tåsinge og Siø, så føles øen mere isoleret. Der har længe været fokus på øens skrantende økonomi og at den er en del af udkantsdanmark. Men tag ikke fejl af at øen har masser at byde på. Øen har et rigt kunstnerliv og en skøn natur. Begge ting nyder vi godt af når vi er på de kanter.

Heldigvis er der også andre der kan se det – Foto Factory har lavet en dejlig plakat, der tydeligt viser hvordan strand og skov mødes i vandkanten flere steder på Langeland. Plakterne fås i forskellige størrelser og koster fra kr. 250,-

Foto Factory er super gode til at fange naturen med deres linse og jeg kan varmt anbefale deres værker fra både Danmark, Skotland m.fl.

Er der andre der har et specielt forhold til en ø, og hvis ja, hvilken?

– Monica Weidemann

Tekstildesigner Emma von Brömssen

Smukt tekstildesign fra Emma von Brömssen. Udover puderne laver hun også tapeter, notesbøger, illustrationer mm.

Smukt tekstildesign fra Emma von Brömssen. Udover puderne laver hun også tapeter, notesbøger, illustrationer mm.

Nordisk Boheme

Guderne skal vide at jeg bliver præsenteret for mange spændende designs og ikke mindst designere. Nogle (undskyld!!!) glemmer jeg hurtigt igen. Oftest fordi at jeg ikke bliver fanget af deres designs. Andre… dem kan jeg ikke få ud af hovedet. Emma er én af dem. Egentligt har jeg aldrig mødt Emma von Brömssen, men jeg har set hendes ting. Og de bliver ved med at ligge og rode rundt i mit hoved. Et hoved der er proppet med design, drømmer om design, forholder sig til design og designerer hver evigt eneste dag. For jeg elsker det!

Og hvad er det Emma hun kan? Hun kan tegne de smukkeste mønstre der er overført til bl.a. tekstiler. Penselstregen er feminin og klæder hørpuderne og tapeter helt utrolig godt. Jeg får lyst til at bruge udtrykket nordisk boheme og moderne romantik. Naturen er til stor inspiration. Det er oftest blade, blomster og fugle hun bruger som motiver. Det hele blandet sammen bliver også til nogle smukke og sjove illustrationer. De forestiller fugle. De er formet af diverse plantedele. De smukke illustrationer fås både i kort og plakatstørrelse.

Årets up coming designer

Årets Man kan følge lidt med i Emmas liv og arbejde via hendes blog eller på Instagram. Her vil man bl.a. kunne se ting der inspirerer hende samt at hun sidste år blev kåret af Elle Decoration (Sverige) til at være årets stjernefrø/up coming designer (på svensk hedder det Årets stjärnskott). Det synes jeg sådan set er fuldt fortjent. De smukke prints på notesbøger, muleposer, puder, tapeter, viskestykker, postkort og illustrationerne med fugle er ikke noget man ser meget af. Det er ikke noget man “bare” kan sætte sig og lave på en computer. Derfor er det måske også mere korrekt at kalde Emma for kunsterne end for designer.

Jeg har endnu ikke fundet en dansk forhandler af de smukke produkter, men du kan købe Emma von Brömssens tig via hendes egen webshop her. Priserne starter ved 149,- svenske kroner.

– Monica Weidemann

illustration plakat fugl blade blomster svensk design emma von brømssen 1notesbog akvarel tekstilkunster pude hør illustration plakat fugl blade blomster svensk design emma von brømssen 3håndmalet illustration trane pude hør plakat fugl blade blomster svensk design emma von brømssen 4tapet fugl trane blå pude hør illustration plakat fugl blade blomster svensk design emma von brømssen 5tapet vand fugl trane blå pude hør illustration plakat fugl blade blomster svensk design emma von brømssen 6illustration fugl blade blomster emma von brömssen svensk designerpude hør blå smukt mønster blade blomster emma von brömssen svensk designer