Snart tilbage fra ferie

Lige nu er der lukket, men vi er snart tilbage!

Lige nu er der lukket, men vi er snart tilbage!

 

Planlægning af efterårets indlæg og slow living

Der er for alvor gået ferie i den herhjemme. Vi nyder det langsomme tempo, fejrer yngstens fødselsdag, får spist store is, leget turist på både Fyn, Samsø og i København og læst bøger med børnene.

Men det betyder ikke at bloggen er lukket og slukket. Tvært imod, så bliver der gjort klar til efteråret. Allerede nu kommer der adskillelige invitationer til pressearrangementer (primært i KBH). Der er tradition for at det er her efter sommerferien at de store nyheder og kollektioner kommer fra de forskellige interiør brands. Efteråret er tiden hvor vi trækker indenfor og begynder at bruge penge på stue, køkken og soveværelset igen. Foråret inviterer mere til at vi bruger tid og økonomi på uderummet aka haven. Det skal fornys bede, købes planter, havemøbler osv. samt bruges penge på ferien. Derfor vælger mange at vente med at gør de store investeringer i boligen til efteråret. Og så er der alle julegaverne der skal bruges penge på.

Måske man skulle sætte sig for at lave nogle af gaverne selv i år? Det kunne være hyggeligt at give særlige gaver til mennesker man holder af. Jeg er selv en stor fan af at modtage gaver der er lagt sjæl og tid i.

Og mon ikke de to gæstebloggere Sofie Bindslev og Mia Skov…? Begge vil kigge en tur forbi Formland og lade sig inspirere af alle de nye trends og tendenser indenfor livsstil lige såvel som undertegnede vil være tilstede alle dagene – jeg tage min ambassadørrole seriøst og vil ikke gå glip af ét eneste minut!

Men lige nu står den på ferie og slow living!

– Monica Weidemann

Porcelænsdyr

 

Moderne porcelænsfigurer

Jeg er faldet for disse skønne excentriske porcelænsdyr fra Mat Makes Stuff. En københavnsk kunster laver de unikke produkter og tingene er en blanding af små kunststykker og ting man bruger til daglig; bordlamper, kopper, skåle osv. Hvert enkelt produkt er håndlavet og håndmalet. På den måde får tingene en fin sammenhæng i udtryk og form.

Bag navnet Mat Makes Stuff gemmer sig Mathilde, der til daglig står bag Disken på Nørrebro (Møllegade 8b). En shop og studio samlet i ét, hvor man finder et stort udvalg af hendes produkter. Udover porcelænsdyrene finder man også håndtegnede illustrationer.

Vi har i længere tid set hvordan keramik og gerne i de mørke farver og rå brændinger har hittet. Jeg er selv mere begejstret for porcelænets mere sarte udtryk. Kombinationen med Mat Makes Stuffs humoristiske former og malede mønstre, tekst og dyreansigter synes jeg fungerer super godt. Jeg er fan!

Priserne varierer meget alt efter størrelse mm. Men med priser fra kr. 250,- synes jeg bestemt at der er noget for enhver pengepung. Det er trods alt ikke fordi tingene skal sammenlignes med fabriksproduktion eller Søstrene Grene… Jeg vil se om jeg ikke kan komme forbi butikken næste gang jeg er i København.

– Monica Weidemann