Vejen til succes = sildemadder og roadtrip

DIY: Tehætte

Strik din egen tehætte - en DIY på en supervarm tehætte.

Strik din egen tehætte - en DIY på en supervarm tehætte.

Strik din egen tehætte – en DIY på en supervarm tehætte.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker en god kop kaffe, men jeg nyder også te. Hver ting til sin tid. Jeg er ikke rigtig en enten-eller person når det kommer til valget mellem de to varme drikke. Det er mere tidspunktet på dagen, som afgør hvad jeg drikker. Morgen = kaffe og aften = te.

Jeg har derfor været i gang med at lave en tehætte til min tekande herhjemme. Den er strikket i 100% uld. Jeg brugte OnLine garn; Linie 157/Tessa. Det er en “virgin wool” og passer til pindetykkelse 4,5.

Jeg slog 50 masker op.

Man starter med at strikker foret – Ca. 23 cm med ganske almindelig ret.

Forets længde og overgangen mellem ret og perlestrik.

Forets længde og overgangen mellem ret og perlestrik.

Herefter gik, jeg over til ydersiden, hvor man kan vælge at fortsætte med ret, men jeg valgte at strikke ydersiden i perlestrik.

1 R 1 V (1 ret 1 vrang). Ved start på næste pind skal man nu strikke ret over vrang og vrang over ret. Til dem der ikke har prøvet det før: Husk at når man vender strikkettøjet (begynder på en ny pind), så er der vendt om på ret og vrang. Altså, hvis du slutter din pind med en vrang maske, så vil den blive til ret, når du vender strikkettøjet om og påbegynder den nye pind. Du skal derfor strikke vrang som den første maske. Lyder det forvirrende? Prøv at slå 10 masker op og lav en lille strikkeprøve på et par pinde.

Man fortsætter med af strikke yderside på tehætten til man har strikket det samme mønster på ca 56 cm. Herfter begynder man den anden halvdel af indersiden. Altså ren ret i ca 23 cm.

Når man syr hætten sammen, starter man med at lukke slå indersiden op og ri (håndsy) dens sider sammen. Dermed danner man en lille lomme, hvori jeg valgte at lægge et tyndt lag skum både for at fore hætten og holde på varmen, men også for at stive siderne lidt af.

Sammensyning af for.

Sammensyning af for.

Slutteligt syr man siderne sammen (gøres igen i hånden med små sting).

Synes du at ikke helt har tid til at strikke en tehætte kan en tilsvarende købes her.

God fornøjelse!

Færdig!

Færdig!

Ingen kommentarer til DIY: Tehætte

  • Susan

    Hvor mange nøgler garn har du brugt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MoWe design

    Det lyder som om du har forstået opskriften. Jeg er på ingen måder en strikke-haj, så det er altid lidt spændende om andre forstår hvad man skriver 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Bare lige for at forstå det helt 😊 Først strikker du 23 cm ret, herefter 56 cm perle og til sidst 23 cm ret? Begge ender ret bukkes op og ries fast og til sidst syes siderne sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Vejen til succes = sildemadder og roadtrip