Cocktails til weekenden

Designerstafet – Karina Bækkelund

Motivet er fra 2015 og en del af serien " En tegning om ugen, hver uge i hele 2015 "

Motivet er fra 2015 og en del af serien " En tegning om ugen, hver uge i hele 2015 "

Motivet er fra 2015 og en del af serien ” En tegning om ugen, hver uge i hele 2015 “

Kender du Karina Bækkelund?
Hvis ikke, så sendte Astrid Skibsted heldigvis design stafetten videre i sidste uge og Karina har derfor svaret på de 5 spørgsmål som hver uge bliver stillet til en ny designer.

Karina er 34 år og uddannet illustrator fra Kolding Designsskole. Hendes illustrationer er enkle, humoristiske, smukke og genkendelige når man først har set dem én gang.
Hun inspireres af hverdagen og dets mennesker hun møder.

Karina har i 2015 sat gang i projektet “en tegning om ugen”. Du kan se dem hun allerede har tegnet her og ellers følge hendes instagram på @karinabaekkelund og på hendes blog.

Karina bækkelund.

Karina Bækkelund.

Hvad er din største styrke som designer?
Jeg synes min største styrke er evnen til at udvikle mine ideer. Jeg går sjældent efter den første ide, men udvikler den over mange skitser. Jeg har godt styr på designproces og kan derfor også videreformidle den til andre, som jeg har brug for når jeg også underviser.

Hvad er dit bedste design?
Det er svært at udpege et bestemt motiv eller et bestemt stykke pynt. Jeg er ret glad for nogle af de originale tegnede uroer jeg har lavet til forskellige venner og bekendte, hvor der ikke er blevet lavet reproduktion. De er helt særlige, fordi jeg har tænkt på modtageren under processen. Jeg kan godt lide når illustrationen får en anden funktion i en mere rumlig form. Jeg er også meget glad for min bacheloropgave fra Designskolen Kolding. En illustreret bog i enkel grafisk stil, omhandlende en rejse. Baseret på udviklingshæmmedes fortællinger om en konkret rejse de havde været på. Den bog var nok startskuddet til den streg jeg fører i dag.

Hvad inspirerer dig mest lige nu?
Jeg er ret fascineret af farver i taktile materialer feks garn. Jeg arbejder ikke selv specielt i garn, men fascineres til stadighed over nøglerne, materialerne og farverne.
Og så er jeg evigt og altid inspireret af moderne illustratorer som Ping Zhu, Kim Hyerim, Line Lisberg og Signe Parkins. Og min all time favourite Ib Spang Olsen

Hvilket designprodukt ville du ønske du havde designet?
Jeg kan ikke komme i tanke om nogle sådan konkrete produkter men kan godt tænke om ovenstående inspirationskilder, at jeg godt kunne tænke mig at have lavet det de har lavet.

Hvilken designer vil du give stafetten videre til og hvorfor?
Jeg vil gerne give den videre til Lisa Strøander. Hun er en dygtig super konceptuel designer og illustrator. Hun laver de smukkeste papirklip, nogle med statements som rører mig helt ind i knoglerne.

"Ham der med piben."

“Ham der med piben.”

Fine ornamenter der kan bruges som julepynt.

Fine ornamenter der kan bruges som julepynt.

En illustration fra "en tegning om ugen".

En illustration fra “en tegning om ugen”.

Påskepynt fra Karina Bækkelund.

Påskepynt fra Karina Bækkelund.

Fine ophæng der kan pynte i hjemmet.

Fine ophæng der kan pynte i hjemmet.

Du kan købe Karinas fine værker på hendes hjemmeside her.
Der udover finder du også en forhandlerliste.

– Ida Riisom

 

Ingen kommentarer til Designerstafet – Karina Bækkelund

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Cocktails til weekenden