Må man male loftet?
Kig op og se det smukke loft
Èn af de kommende års trends bliver at dekorere sit loft. Det skal ikke bare være hvidt og være noget der giver dig tag over hovedet. Det skal være en aktiv medspiller i din dekoration af boligen. Jeg har fundet en række billeder frem der viser hvordan andre har brugt loftet aktivt i udsmykningen af boligen både med maling, trælister, tapet mm. Jeg drømte faktisk om engang at male mit stueloft helt dybblåt og så få malet guldstjerner på. Det var min bedre halvdel ikke helt med på. Måske han kunne overtales til at male det nu? Det behøver jo ikke være en stjernehimmel. Men det kommer helt an på rummet og resten af boligens indretning. Nu skal jeg bare lige have solgt mit nuværende hus inden jeg går i gang med at dekorere det nye.
Kunne du forestille dig én af de viste løsninger hos dig? Grønt loft? Trælister eller tapet? Man bestemmer jo heldigvis selv, hvor vildt det skal være.
– Monica
Photo credit: Pinterest
Jeg synes det er så fint med lidt farve i loftet! Det giver bare rummet et helt andet og spændende look. Jeg er sår vild med det lyserøde:)