Beautyprodukter til rejsen

Trækker stikket

 

Aktiv lørdag

Bare lige et øjeblik. Helt ro. Børnene har fået lov at fordybe sig i henholdsvis Netflix og Sims. Manden er optaget af en ny gadget. Vi nåede at se finalen i 49?er i VM i sejlads på Århus havn, indkøb, oprydning, holder omvendtsdag, har set nyfødt baby… og nu nyder jeg roen. Jeg får helt lyst til at kravle under dynen med en god bog. Regnen har en dæmpende effekt på aktiviteten herhjemme – bare ikke i haven.

Græsset er allerede grønt igen

På den mest forunderlige vis er min brune græsplæne allerede ved at være grøn igen efter sommerens tørke. Naturen spiller ind på min hverdag, omgivelser og mit humør. Man kan ikke just sige at man lever i pagt med naturen når man som jeg bor midt i Århus C men måske er jeg alligevel lidt bybonde? Glæder mig til at komme ud og gøre noget ved haven igen. Foreløbigt har jeg klippet stauderne i krukkerne ned og de er allerede i gang med at skyde friske spirer. Derudover har jeg været en tur i Billigblomst.dk for at finde erstatninger for de afbrændte sommerblomster. Selv skvalderkålen har haft hårdt i sommervarmen, men efter et par dages regn er de små skud nemme at grave op så de ikke når at blive for dominerende.

Omvendtsdag

Kender du konceptet? Hos os betyder det at aftenrutinerne (godnatlæsning og aftensmad) skal gøres om morgenen og i aften skal vi spise morgenmad og gå baglæns i seng. Det er et ret stort hit hos begge piger (6 og 9 år).

Til morgenmad fik vi pasta med pesto, bacon og tomater og da det var lørdag fik de saftevand. Til aftensmad står den på boller med ost og da det er weekend gør vi lidt ekstra ud af ?morgenmaden? med røræg og pølser. Det er altså meget hyggeligt.

Monica

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Beautyprodukter til rejsen