Plakat-trends

Efterårets lænestol

 

Den med vamsede stol

Det her er nok den mest tiltalende lænestol jeg har set længe. Det er ikke fordi den varme sommer giver mig lyst til at sidde i den, men forhåbenligt vil det kølige efterår gøre siddeoplevelsen i Little Petra helt perfekt! Stolen kommer fra &Tradition og er designet af Viggo Boesen. Navnet på stolen kommer fra Boesens svigermor, der hedder Petra. Jeg tænker hende Petra må være en lille og utrolig rar dame.

Jeg har forelsket mig i varianten med fåreskind. Vamset, ulden, varm og hyggelig at se på. Den fås med flere typer betræk og benene kan være i både valnød og egetræ. Stolens mål er H: 75cm, D: 83cm, L: 79cm Ikke så stor, hvilket gør den nem at passe ind i de fleste rum.

Viggo Boesen

Stolen er ikke et nyt design, men en relancering af den oprindelige udgave fra 1938. Finn Juhl og Viggo Boesen arbejde tæt sammen i udviklingen af møbler. De arbejde meget med Funkis Style – altså møbler, arkitektur og design der passede ind i funkis-stilen. Boesens møbler har fået en flot renæssance da de passer perfekt ind i tidsånden anno 2018. Møblerne skal ikke være for store, materialerne skal være naturlige og lette. Derfor finder man også Boesen design lavet i ratan hos Sika Design.

Jeg kan allerede se for mig hvordan man sidder i stolen Little Petra og kigger ud på regnen og vindens rusken i træer og blade. Imens har jeg skænket mig en kop varm… te eller kaffe? Kakao med skumfiduser? Men i hvert fald så sidder jeg der og har det max lækkert, mens jeg overvejer hvilken serie på Netflix jeg skal følge med i. Kan du også se det for dig? Jeg stemmer for at Little Petra i den råhvide fårskind skal flytte ind hos mig!

– Monica 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Plakat-trends