Stegte gulerødder med gurkemeje

Glade former fra DOIY

Design der ses

DOIY design er nok noget af det mest livsglade og humoristiske design jeg længe har set! De tænker ud af boxen og med deres kulørte farveunivers er design der råber på at blive set.

Det hele startede i 2008, hvor de sad et par kreative mennesker i Spanien og tænkte de havde brug for et design univers med lidt mere spark i, legesygt, inspirerende og kreativt udfordrende. Elodies kreative rastløse hjerne og Jaimes ønske om skønhed og perfektion blev kombineret og dermed opstod DOIY.

DOIY er ikke bange for at stikke ud. Deres former og farver og ikke mindst deres underfundige idéer gør dem meget synlige i de fleste boliger. De giver et twist til en ellers neutral indretning, er den lille sjove detalje i boligen som man trækker på smilebåndet af. Og jeg synes det er fantastisk.

I Århus har du kunne købe det hos bl.a. Interiørfabrikken (der desværre lukker, men måske der stadig er noget på udsalg…) og så hos Dimsstudio.

Brug f.eks. flamingoskålen  der ligner en flamingo badering til håndsæben på badeværelset, smykker i soveværelset, som en stor saltskål, dekoration i vindueskarmen eller når du serverer snacks. Skålen fås også som enhjørning…

Øje-lampen er mere grafisk i sit udtryk, men det lysende øje virker dragende og er en smart måde at kombinere lys og vægdekoration.

Og så er der det vi absolut ikke kan komme uden om. Det er nok ikke alle der drømmer om at have en bolig der dufter af enhjørninge, men konceptet at kunne spraye duft af enhjørningen (jeps, de findes!) er sjov, synes jeg. Eller hvad med regnbueduft?

Priserne er i den lave ende og tingene er oplagte som værtinde-, søster- og venindegaver.

– Monica

 

Photo credit: DOIY, dims studio

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Stegte gulerødder med gurkemeje