Wiinblad vs. kunsthåndværk?

Overvejelse: skal jeg ofre min samling af fine krus med Bjørn Wiinbladmotiver for en samling af forskellige håndlavede krus fra danske kunsthåndværkere?

Ja, det kan jo så være dagens store spørgsmål. For og imod?

Jeg er vanvittig glad for mine krus jeg har arvet efter min mormor. Jeg har brugt krusene siden midten af 1990’erne, hvor Wiinblad ikke var på mode. Men kan jeg nænne at pensionere krusene? De indeholder sommerferieminder, og min højt elskede mormor har jo drukket af dem??!!!! De var indbegrebet af mine bedsteforældres hjem og blev nænsomt fragtet frem og tilbage mellem deres lejlighed og deres kolonihave, så vi kunne nyde dem begge steder. Min mormor samlede på dem, og jeg kan stadig huske hendes glæde ved at pakke endnu et krus ud til sin samling. Det er ikke noget impulskøb, men samlet sammen og skattet højt. Højt værdsat og flittigt brugt!

Men måske er det iden til en samling af nye minder. Krus fra ferier og dygtige keramikere i Danmark? De par stykker jeg allerede har stående har hver især deres egen historie, som jeg mindes hver gang jeg drikker af det enkelte krus. Men de nye minder overhovedet ligestilles med de gamle?

Skulle jeg begynde at samle kunne det meget vel være krus som disse jeg kunne finde på at skænke kaffe og te i fremover:

1. Henriette Duckerts sarte blå kop. Pris kr. 250,-
2. Helle Grams Chubby er en gammel kending, men den mørk rosa farve/blommefarvet er ny og super fin. Pris kr. 229,-
3. Per Bo hvide kopper med sort asymmetrisk mønster. Man kan få et gavesæt med 2 “brogede” og 2 sorte krus, kr. 550,-
4. Ana Suarez smukke krus, hvor glasuren får lov til at skabe et spil i overfladen. Pris kr. 249,-
5. Jeg kan ikke stå for LIVINKs søde Moodcups. Især Kiss vil jeg gerne drikke kaffe/te af hver dag. Kopperne er lavet i samarbejde med den israelske keramiker Dima. De er søde og sjove og vil passe perfekt ind i vores bolig!

– Monica Weidemann