Mood board og inspiration til SS18

Nervøsiteten breder sig

Gehalt

 

Trends SS 18 og AW 18/19

Om ganske kort tid slår Formland dørene op til årets første messe. Det er Danmarks eneste interiør- og livstilsmesse kun for forhandlere. Det er derfor ikke alle og enhver der kan få adgang til at se oplæg med kommende trends. Jeg er ambassadør for messen og derfor er det min pligt at oplyse at dette er et sponsoreret indlæg selvom jeg ikke modtager betaling for at skrive indlægget!

Jeg glæder mig altid til at se hvad, der er af trendoplæg fra både PEJ-gruppen samt stylister. I år er det FlyHelsted samt Høeg + Møller, der får fornøjelsen af at komme med inspiration til os besøgende. Så hvad kan de finde på at vise? De tager temperaturen på tidsånden og prøver at vise noget der slår tonen an for de kommende sæsoner. Det gælder både farver, mad mm.

Høeg + Møller laver en trendcafé ved navn ‘TOUCHE MOI’, som har fokus på de taktiler overflader på møbler, gulv mm. FlyHelsted skal skabe en søndagsstemning – en modsætning til vores fortravlede online-hverdag.

Forventninger til Formland

Men mit personlige favorit-område er Creators Community. Området med nye designere der prøver deres idéer af, måske for skabt det første salg til en forhandler, får netværket med presse samt andre designere. Lige præcis det sted på messen har en helt speciel stemning, man ikke finder blandt de store og veletablerede brands.

Jeg har spurgt 4 up coming danske designere/brands om hvad de har af forventninger til messen, hvad de mest glæder sig til at vise indkøbere og presse samt hvad der vil gøre messen til en succes for dem. De fire brands er Gehalt, Mathias Moellenbach, Sonobe Light og Rath & Stok.

Der var stor enighed om at det er med en vis nervøsitet at de tager afsted og får præsenteret deres ting for en bred skare af indkøbere. De vil naturligvis gerne have forhandlere da det er altafgørende for at komme videre med deres brands udvikling. Men det trækker også meget at kunne netværke med andre designere, presse osv. Charlotte fra Sonobe Light siger:

Den største forventning er et håb om at møde rigtig mange fag- og branchefolk, der kan hjælpe mig til at skabe et tydeligt billede af hvordan jeg skal prioritere og satse på min vej fra at være et startop-firma i 2016 til i 2018 at blive stærkere og i stand til at skabe en god vækst.

Succes på Formland

Hvad gør det til en succes at være med på Formland? Det korte svar er at lukke ordre. Men da de alle er på forskellige stadier af deres udvikling, så har de også forskellige grader af succeskriterier; fra positiv feed back til ordre så man kan leve af sit brand. Og man ved aldrig på forhånd om det er det ene eller andet. Alle designere glæder sig til at være en del af Creators Community. Flere af dem påpeger at de netop i det område kan tillade sig at være lidt skæve og afprøve noget mere. De håber ligeledes at indkøbere og andre eksperter kan give dem noget værdifuldt feed back – både på produkter, markedsføring og ikke mindst deres strategier. Det vil være en stor hjælp for dem alle at få inputs de kan arbejde videre med.

Min erfaring siger mig at der nok skal komme et par ordrer. Udover at det kræver spændende produkter, så kræver det også at man er topmotiveret, er klar med ordreblokken, har en prisliste, har sørget for at overveje fragtpriser, omregnet til Euro og efter messen får fulgt op på de kontakter man har fået. Det er et stort arbejde!!! Det er drøn-hårdt med 4 dage, hvor man ikke må sidde og hænge på en stol og se ud som om man keder sig. For kunderne står sjældent i kø. Ingen forretninger har 100% det samme sortiment, så der er helt sikkert også indkøbere til vores 4 brands.

Hvis ikke du kommer på Formland, så følg med på instagram hos Formland selv for at se hvad der sker eller se med hos undertegnede.

– Monica Weidemann

 

OBS! Jeg har ikke modtaget betaling for at omtale de 4 designere eller Formland, men er ambassadør for messen.

Rath & Stok

 

 

Sonobe Light

 

Sonobe Light

 

Mathias Moellenbach

 

Mathias Moellenbach

 

Gehalt

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Mood board og inspiration til SS18