monq's Mildred

Altså, det er hemmeligt!

Tonny Glismand - den ene halvdel af designerduoen byKATO.

Tonny Glismand - den ene halvdel af designerduoen byKATO.

Tonny Glismand – den ene halvdel af designerduoen byKATO.

Så fik jeg aftalt at skulle mødes med den ene halvdel af designduoen byKATO. Jeg vidste at der var masser at snakke om, og det er altid fedt at opleve Tonny Glismands energi (den vender jeg lige tilbage til).

Men efterhånende som samtalen udviklede sig, og jeg fik frittet Tonny, så blev det efterhånden standard-afslutningsreplik efter hver endt sætning: “.. men altså, det er hemmeligt!”. Se, det er jo lidt svært at skrive et interview, der er hemmeligt. Men der er alligevel noget at fortælle efter besøget.

Tonny er oprindeligt ikke uddannet indenfor designbranchen, men har slået sine folder som henholdsvis sælger, senere indkøber og siden produktudvikler hos bl.a. Bolia. Han er typen, der ikke sidder stille, man kan ligefrem se hvordan hjernen arbejde på højtryk. Og det giver sig alt sammen til udtryk i hænderne, der er i næsten konstant bevægelse, og så står munden ikke stille ret længe af gangen. Ikke at han ikke selv lytter, for det gør han bestemt. Men han er skarp, han har meninger, og er ikke bange for at dele dem med andre.

Main plankebord og The Andersen Chair fra byKATO.

Main plankebord og The Andersen Chair fra byKATO.

Tonny og Karl startede deres virksomhed tilbage i 2011, og de har et tæt samarbejde med bl.a. Andersen Furniture (det tidligere Brødrene Andersen). Herigennem har de udviklet designs, som nomineres og vinder designpriser flere steder; Red DOT award, Wallpaper Design Award 2012, Boligmagasinets design award m.fl.

byKATOs designs har en enkelthed og ærlighed, som vi kender det fra danske designklassikere. Ofte forarbejdet i træ, smukke samlinger, og fladerne på f.eks. deres borde lige så meget en detalje i designet, som havde bordet haft en udskæring og ornamentering. Især deres opbevaringsmøbler, er jeg helt pjattet med. De passer til det klassiske hjem, der præges af Piet Heins Elipesebord, skalstole og kubusstagen, men kan også gøre sig i den mere personlige bolig i selskab med retrodesign i teaktræ og orange Jensen arkitektlamper.

Reolen Wall, byKATO.

Reolen Wall, byKATO.

Så hvad kan jeg egentligt referere fra mit besøg? Duoen har netop lanceret flere produkter i Tiger; juleophæng i akryl. De har tidligere bl.a. lavet cykelkurve og opbevaringskasser i akryl til kæden. Derudover er deres nye skrivebord D1 kommet på gaden, de har cykler på vej, flere designs i samarbejde med Andersen Furniture samt nogle “suuuuuper spændende projekter” (citat Tonny), der er på på vej. De er sjovt nok også hemmelige…

Skænk og stole fra byKATO

Skænk og stole fra byKATO

Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i at markedsføre byKATOs designs i udlandet, hvor der heldigvis er mange designelskere, der elsker den nordiske minimalisme byKATO står for. Der er jo trods alt en vis begrænsning på antallet af danske købere, men konkurrencen er også stor med de mange nye designere, der dukker op pt. Men det skræmmer ikke Tonny. Udfordringen  fra “de nye” gør duoen skarpere og gør dem endnu mere opsatte på at levere et bedre produkt og design end andre.

Dagens interview er kort og godt hemmeligt. Men energien fra mødet sidder stadig i kroppen. Det har sat tanker i gang hos mig, som jeg heller ikke er parat til at løfte sløret for endnu…

Se sidste nyt fra byKATO på deres facebook eller instagram.

D1 - skrivebord.

D1 – skrivebord.

Design for Tiger; cykelkurve.

Design for Tiger; cykelkurve.

Akrylophæng; træer og kugler (grøn, lilla og pink).

Akrylophæng; træer og kugler (grøn, lilla og pink).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

monq's Mildred