Snart tilbage fra ferie

Fotoplakater fra Maria Fynsk på Ærø

Når en tørresnor er kunst - og hvilken skøn grøn baggrundsfarve!

Når en tørresnor er kunst – og hvilken skøn grøn baggrundsfarve!

 

Fotokunstneren på Ærø

Jeg har et blødt punkt for fotokunst. Nu har jeg fundet én mere jeg har kastet min kærlighed på; Maria Fynsk Norup.

Egentlig er kærligheden ikke ny, for jeg har længe fuldt hendes arbejde via Instagram, og lad mig være ærlig: hun bliver ligesom vin bedre og bedre med årene! Hun har et godt øje for stemninger og hun fanger på bedste vis naturens ro og skønhed.

I det moderne menneskes travle hverdag, har vi brug for at finde vores steder der giver ro. Steder hvor vi kan lade op, giver inspiration og ikke mindst mulighed for at koble fra. Det er derfor vigtigt at vi omgiver os med ting der signalerer ro – netop den selv samme ro man finder på Marias fotografier. Hun er mit moment of Zen!

Foto med mindfullness

Maria er ved at lægge sidste hånd på en plakatkollektion, der primært er blevet til i Marias lokale omgivelser på Ærø. Øens smukke natur giver mange gode motiver, og jeg er sikker på at denne kollektion blot er starten på én af mange kollektioner fra hende. Men det er ikke bare Ærø på billederne. For det skal ikke være en reklame for øen, men tilfældigvis bare Marias motiv.  Ind i mellem har sneget sig andre destinationer ind i samlingen. Det er historien man ser en bid af som skal fange beskuerens blik og opmærksomhed.

Den første kollektion har været undervejs længe. Det har været vigtigt for Maria at den både viste noget af hendes dybde og samtidigt også havde en sammenhæng billederne imellem. Det er derfor blevet naturen, der er omdrejningspunktet. Motiverne synes at gemme på en fortælling, men samtidigt også indeholde en meditativ følelse af ro, rummelighed, frihed, nærvær og velvære i nuet. Det er med andre ord mindfullness i billedform.

Følger man hende på Instagram, så kan man se flere smukke fotos og ikke mindst få et indblik i hendes hverdag gennem kameraet.

Marias tanker med den nye kollektion er at der max laves 100 print af hvert motiv i hver størrelse. De vil ikke komme i uanede mængder, men i stedet være noget lidt mere særligt.

Der vil komme forskellige 2 størrelser A3 og 50×70 cm plakat Priserne vil være henholdsvis kr. 750,- og 1200,-

– Monica Weidemann

 

Denne fulde kollektion vil blive lanceret på livsstilsmessen Formland (branchemesse, hvor der kun er adgang for indkøbere, så vi må vente lidt med at se den fulde kollektion et par dage endnu) i Herning august 2017.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Snart tilbage fra ferie