Luksus smykkeskrin i læder

 

Lækker indpakning af smykker

Jeg er vild med læder. Derfor synes det som et naturligt valg for mig at finde interiørprodukter i læder til hjemmet; puder, briks, toilettaske, lampe… Men jeg mangler da vist et lille lækkert luksus smykkeskrin! Lige nu har jeg forelsket mig i den lille runde variant fra Rodtnes.

Med til æsken følger små pudelommer, hvori man kan lægge sine smykker, så de ikke ligger og gnider sig op af andre smykker. På den måde undgår man at ridse sine smykker unødvendigt.

Størrelsen er meget rejsevenlig – 9,5 x 6,5 cm gør den mest anvendelig for mindre smykker. Den fås i flere farver; sort, rød og grøn-brun læder samt i sort ruskind.

Jeg synes det er en super luksuriøs og lækker måde at passe på sine smykker. Hvis jeg var så heldig at eje sådan en lækkerbidsken, så skulle den helt sikkert stå fremme hele tiden. Prisen på den valgte model er kr. 699,- Den fås også en størrelse mindre.

Følg med på deres Instagram og se alle Rodtnes’ super lækre kvalitetsprodukter i brug.

– Monica Weidemann

 

Blomstrede puder

Emma von Brömmsen

 

Blomster i sofaen

Uanset om du er et havemenneske eller ej, så er der noget dejligt livsbekræftende over blomstrede puder. Og jeg ville sådan ønske jeg vare mere modig og turde købe nogle puder med blomstermønster. Der er masser af blomster i boligen nu selvom det er vinter. Bemærk især de mange forskellige vaser der er på markedet for tiden. Der er samtidigt kommet muligheder for at abonnere på blomsterbuketter. Vi har i løbet af de seneste 5 år set hvordan en grøn bølge er skyllet ind over boligen og de indretningsglade. Man er ikke så planteforskrækket længere og jorden er ikke ved at gå under hvis man har slået sin bloggerplante Monstera ihjel.

Den store planteglæde smitter af på interiør til boligen herunder puder. Jeg har fundet lidt forskellige bud på blomstrede puder jeg godt kunne tænke mig at prøve af i boligen.

1. Bolia: Tropicana med eksotiske planter. 45×60 cm. Pris kr. 449,-

2. ILVA: Grøn pude med hvid blomst. 45×45 cm. Pris kr. 299,-

3. 1st Floor: Store barokke blomster fra A.U Maison. 30×40 cm. Pris kr. 319,-

4. 1st Floor: feminine blomster fra A.U Maison. Farverne er mørke og laver en spændende kontrast til pudens lyse mønster. 30×43 cm. Pris kr. 319,-

5. Emma von Brömmsen: en dygtig svensk tekstilkunstner. Enkle farver med en blanding af romantisk nordisk stil og fransk charme. Forskellige størrelser og priser.

6. BoConcept: Blå Mezzanotte-pude med råhvidt mønster. 43×43 cm. Pris kr. 469,-

7. Sense of style: Pude med palmeblade. 45×45 cm. Pris kr. 265,-

8. Pernille Folcarelli: Forskellige puder med trykt plantemotiv. Puderne fås i flere størrelser og koster 88,- ?

9. Sofie Børsting: Håndtegnet motiv af grønne blade. 2 størrelser 40×40/50×50 og koster fra kr. 350,-

 

– Monica Weidemann

 

 

Bolia

 

A.U Maison

A.U Maison

 

Sense of Style

 

 

BoConcept

 

Pernille Folcarelli

 

Sofie Børsting

 

ILVA

Nervøsiteten breder sig

Gehalt

 

Trends SS 18 og AW 18/19

Om ganske kort tid slår Formland dørene op til årets første messe. Det er Danmarks eneste interiør- og livstilsmesse kun for forhandlere. Det er derfor ikke alle og enhver der kan få adgang til at se oplæg med kommende trends. Jeg er ambassadør for messen og derfor er det min pligt at oplyse at dette er et sponsoreret indlæg selvom jeg ikke modtager betaling for at skrive indlægget!

Jeg glæder mig altid til at se hvad, der er af trendoplæg fra både PEJ-gruppen samt stylister. I år er det FlyHelsted samt Høeg + Møller, der får fornøjelsen af at komme med inspiration til os besøgende. Så hvad kan de finde på at vise? De tager temperaturen på tidsånden og prøver at vise noget der slår tonen an for de kommende sæsoner. Det gælder både farver, mad mm.

Høeg + Møller laver en trendcafé ved navn ‘TOUCHE MOI’, som har fokus på de taktiler overflader på møbler, gulv mm. FlyHelsted skal skabe en søndagsstemning – en modsætning til vores fortravlede online-hverdag.

Forventninger til Formland

Men mit personlige favorit-område er Creators Community. Området med nye designere der prøver deres idéer af, måske for skabt det første salg til en forhandler, får netværket med presse samt andre designere. Lige præcis det sted på messen har en helt speciel stemning, man ikke finder blandt de store og veletablerede brands.

Jeg har spurgt 4 up coming danske designere/brands om hvad de har af forventninger til messen, hvad de mest glæder sig til at vise indkøbere og presse samt hvad der vil gøre messen til en succes for dem. De fire brands er Gehalt, Mathias Moellenbach, Sonobe Light og Rath & Stok.

Der var stor enighed om at det er med en vis nervøsitet at de tager afsted og får præsenteret deres ting for en bred skare af indkøbere. De vil naturligvis gerne have forhandlere da det er altafgørende for at komme videre med deres brands udvikling. Men det trækker også meget at kunne netværke med andre designere, presse osv. Charlotte fra Sonobe Light siger:

Den største forventning er et håb om at møde rigtig mange fag- og branchefolk, der kan hjælpe mig til at skabe et tydeligt billede af hvordan jeg skal prioritere og satse på min vej fra at være et startop-firma i 2016 til i 2018 at blive stærkere og i stand til at skabe en god vækst.

Succes på Formland

Hvad gør det til en succes at være med på Formland? Det korte svar er at lukke ordre. Men da de alle er på forskellige stadier af deres udvikling, så har de også forskellige grader af succeskriterier; fra positiv feed back til ordre så man kan leve af sit brand. Og man ved aldrig på forhånd om det er det ene eller andet. Alle designere glæder sig til at være en del af Creators Community. Flere af dem påpeger at de netop i det område kan tillade sig at være lidt skæve og afprøve noget mere. De håber ligeledes at indkøbere og andre eksperter kan give dem noget værdifuldt feed back – både på produkter, markedsføring og ikke mindst deres strategier. Det vil være en stor hjælp for dem alle at få inputs de kan arbejde videre med.

Min erfaring siger mig at der nok skal komme et par ordrer. Udover at det kræver spændende produkter, så kræver det også at man er topmotiveret, er klar med ordreblokken, har en prisliste, har sørget for at overveje fragtpriser, omregnet til Euro og efter messen får fulgt op på de kontakter man har fået. Det er et stort arbejde!!! Det er drøn-hårdt med 4 dage, hvor man ikke må sidde og hænge på en stol og se ud som om man keder sig. For kunderne står sjældent i kø. Ingen forretninger har 100% det samme sortiment, så der er helt sikkert også indkøbere til vores 4 brands.

Hvis ikke du kommer på Formland, så følg med på instagram hos Formland selv for at se hvad der sker eller se med hos undertegnede.

– Monica Weidemann

 

OBS! Jeg har ikke modtaget betaling for at omtale de 4 designere eller Formland, men er ambassadør for messen.

Rath & Stok

 

 

Sonobe Light

 

Sonobe Light

 

Mathias Moellenbach

 

Mathias Moellenbach

 

Gehalt

 

Mood board og inspiration til SS18

 

Nyt år – ny sæson – nye tendenser

Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad de mange danske designere har fundet på at producere og præsentere på den kommende branchemesse Formland. Og ikke mindst se ind i krystalkuglen i forhold til hvad der kommer til at ske i de kommende sæsoner. Jeg har derfor været i gang med at sammensætte et mood board på Pinterest, så kan give et indtryk hvad der inspirerer mig pt men ikke mindst også kan indikere nogle af de strømninger der er indenfor for boligbranchen og indretning.

Se med og se ikke mindst flere billeder på Pinterest.

Da Formland er en lukket messe for indkøbere, presse og andre i branchen, så skal jeg nok poste og vise billeder af hvad der sker, men der er nemmest at se på Instagram. Både indkøbere, stylister og presse svømmer over med billeder i starten af februar. Så har du ikke selv mulighed for at kigge over, så kan du sagtens følge med på afstand.

 

Trends 2018

Her lidt kort om interiør trends i 2018:

  • Fortsat masser af planter – de skal ikke bare stå. i vindueskarmen, men gerne hænge, sættes i plantekasser indendørs mm.
  • Den grønne trend smitter af på andre produkter, så vi ser blomstrede tekstiler, bladformede skeer o.lign.
  • Vi bliver modigere og tør bevæge os uden for skifterammerne. Det er ikke længere nok med plakater med planter/blade/blomster. Nu skal det også være tapeter.
  • Botaniktrenden giver nogle eksotiske noter til boligen i form af flere farver, design fra Marokko, Brasilien osv. Herunder ser vi de røde nuancer komme frem. De har været der et stykke tid som nogle pasteller, men de får mere kraft i år.
  • Som modsætning til det kulørte har vi farven sort, gråbrun og brune nuancer generelt. Kedeligt? På ingen måder. Farverne er minimalistiske, men leger meget med materialer; hør, marmor, terrazzo, silke, keramik med forskellige overflader samt glas.
  • Produkterne i jordfarver/sort vil være meget taktile. Der er tænkt i overflader. Vi vil se en anden overdådighed i produkterne i denne trend end når man sammenligner med Art Deco, messing og kulørt velour. Det er en underspillet luksus, med store krukker og fade, blomsteropsatser og hvor alt overflødigt nips er væk.
  • Nordic Bohemian samler både etnisk design, antik og nye produkter. Oftest vil man vælge én af de tre og bruge naturmaterialerne i jordfarver for at opnå stilen.
  • Rosa, gammelrosa, millenium pink… kært barn har mange navne, men farven er ikke til at komme uden om. Meget feminin! Men er du ikke til lyserød, så bliver der også masser af grønne ting at finde i boligen.

Ting du skal holde øje med i år: kurvemøbler, jordfarver, planter og hør.

Hvad er du til af farver og indretning i din bolig?

– Monica Weideman

 

Photo credit: Pinterest

Rettelse!

 

 

 

Jeg vil ikke blogge bare skrive

Jeg har længe gået og tænkt over begrebet blogger. I de seneste par år har det fået en meget negativ klang, synes jeg. Og jeg vil ikke være en del af det. Men jeg vil gerne skrive!!! Egentligt gøre det samme som hidtil; forelske mig i design og skrive om det. Uden at tage betaling for det! For det er lige præcis grunden til at jeg synes det er blevet negativt at være blogger.

Mens jeg har haft mit salgsagentur The Danish Sales Agency har jeg mødt rigtig mange danske butikker. Og de har naturligvis spurgt en del til blogkonceptet. Hvorfor blogger man, hvordan man kan tjene penge på det osv. Og jeg har flere gange sagt at jeg ikke tjente penge på at skrive mine blogindlæg, fordi jeg netop ønskede at være objektiv. Butikker rundt om i Danmark bliver kontaktet flere gange ugentligt med bloggere der vil have gaver for at skrive om butikken/produktet. Der er blevet en kræv-ind-mentalitet der er på grænsen til det usmagelige.

Mange bloggere har øjnet muligheden for at få en ny vase, lysestage eller creme ved at skrive om tingene. Og hånden på hjertet; så er det ret nemt at kunne lidt et produkt, hvis man får betaling for at skrive om det! Derfor tog jeg beslutningen sidste år at jeg ikke lavede indlæg mod betaling/gaver. Jeg skriver når jeg har lyst, og noget jeg vil dele.

Onlineskribent

Så nu går jeg skridtet videre… Selvom jeg er på denne blog-platform og mit online-univers beholder udtrykket af blog, så vil jeg frem over kalde mig online skribent. Jeg vil ikke længere lave blogindlæg, men online-artikler.

Jeg kan gøre det, da jeg har foretaget en aktiv handling om ikke at lave reklame. Onlineskribent er ikke en beskyttet titel, så det står andre frit for at bruge den. Dermed er der ikke noget der forhindrer andre bloggere i at kalde sig onlineskribenter og samtidigt lave sponsorerede indlæg. Jeg vil bare ikke sættes i bås, med dem der tigger gaver i tide og utide. Og I der laver indlæg mod betaling i form af gaver: husk at indberette gaverne til SKAT!

Ja, det var så dagens sure opstød. Men når det så er sagt, så vil jeg skynde mig at sige to ting: 1. der er masser af fantastisk dygtige bloggere der skriver nogle skønne artikler. 2. Man kan ikke leve af at være blogger uden at tage sig betalt for sit arbejde som skribent. De fleste bloggere har jobs som stylister, indretningsopgaver o.lign. ud over at skrive.

Bliv en bedre tekstforfatter

Mit ønske er i bund og grund at man som blogger har noget selvkritik og gør et forsøg på at hive sig op på et højere niveau. Forsøger at skrive mere sagligt og dybdegående. Hvis ikke man kan skrive uden at få gaver fra en butik, så skriver man jo ikke fordi man har noget på hjertet. De store danske blogs (ingen navne) man finder i dag, lever af kommercielle samarbejder i form at sponsorerede indlæg på det medieplatforme, stylings-/fotoopgaver, foredrag om trends/design samt indretningsopgaver. Ingen, som i INGEN af dem skriver til en butik for at høre om de må få en ting og skrive om den. De er nemlig deres eget værd bevidst. Det har jeg stor repekt for! I bund og grund er det at blogge at lave et lille online magasin, uden at dine læsere skal betale for at få magasinet. Det er altid tilgængeligt og det er ofte ret nemt at finde gamle artikler frem, f.eks. opskrifter.

Jeg er en stor fan af online-magasiner og ønsker fortsat at selv at skriv, men ikke mindst også forpligtige mig til at skrive bedre tekster. Alle kan blive bedre! Skriv fra hjertet og om noget du brænder for! Så denne lille opsang ender ud med at blive mit nytårsfortsæt nr. 2 (nr. 1 er naturligvis at lave sundere…): blive en bedre skribent og fortsætte med at skrive artikler på diverse online medier.

Så for at slutte af med min overskrift. Jeg har en rettelse: jeg er ikke blogger – jeg er onlineskribent!

– Monica Weidemann

 

Store beslutninger…

 

Når hjertet siger stop

Det kom som lidt af en overraskelse i efteråret da min læge konstaterede at der var en mislyd på hjertet. Se det er ikke én af de ting man forventer at høre, når man regner sig selv for værende nogen lunde frisk. Okay okay, min kondi stinker, men jeg ryger ikke og drikker kun i moderate mængder, spiser ikke hverken slik, kage eller junk dagligt… Altså alt i alt, skulle jeg da mene at jeg var rask.

Efter at have sundet mig oven på lægens besked så fandt vi ret hurtigt ud af at det var stresrelateret. Mig?! Stres?!!! Aj, jeg ligger jo ikke og banker hovedet ind i muren eller ligger søvnløs ( i hvert fald i kke hver nat…), jeg er ikke ked af det eller… Og så var det jeg åbnede min arbejdscomputer (for arbejde skulle jeg) og jeg blev faktisk overrasket over hvordan mit hjerte begyndte at banke helt vildt. Det føltes lidt ligesom sommerfugle i maven, bare i hjertet i stedet.

Så nu har jeg taget konsekvensen. Givet mig selv fri, lukket mit salgsagentur og sagt farvel til nogle helt igennem skønne designere. Det er trist ikke at skulle følge dem tæt på mere. Jeg håber derfor at der er andre der kan give dem en løftestang og ikke mindst at I købere vil købe af deres produkter.

De har hver og én et unikt design som jeg kan stå inde for og som jeg virkelig ønsker at andre også skal få øjenene op for! Se dem her:

Maria Fynsk Norup (fotokunst)

YAI YAI (økologiske tekstiler)

Nordic Function (træ, læder og metal)

By Holmer (metal)

Kirstine Falk (illustrator)

Lige nu skal bloggen have lov til at blive. Jeg har længe haft den som mit kreative fristed og det skal den fortsat være. Jeg nyder at kunne dele min glæde i forbindelse med design og indretning. Så i skrivende stund skal det ikke ændres. Til gengæld gør jeg mig en del overvejelser omkring det at blive blogger. Mere om det i et andet indlæg…

Hav en god aften!

– Monica Weidemann