Nordiske frø

Smukt indpakkede frø der er perfekte til de danske haver.

Smukt indpakkede frø der er perfekte til de danske haver.

Grønne fingre eller mangle på samme

Det er ved at være på høje tid at få sået i år. Jeg kan godt bruge lang tid på søge efter sjove frø til blomster og grøntsager. Lad det være sagt med det samme at jeg ikke er udstyret med verdens mest grønne fingre. Men det skal ikke forhindre mig i at have det sjovt i processen med både at finde frø samt at prøve at få noget til at gro.

Nu er jeg en sucker for pæn indpakning. Og jeg er ikke klogere end at når noget er pænt udenpå, så synes jeg også indholdet bliver lidt mere lækkert. Lige præcis derfor har jeg forelsket mig Copenhagen Seeds. Indpakningen er et paprør (kan genbruges og gemme frø i fra de blomster/planter der lykkedes?) og med en fin etiket med et diskret vandfarve-motiv.

Særlige frø

Jeg kan ikke stå deres målsætning omkring af videreformidle frø og viden om økologiske, biodynamiske og gamle nordiske planter. De opfordrer til at man selv dyrker sine frø. De frø Copenhagen Seeds (en del af SLOW) sælger er dyrket her i Danmark eller i Norden og er naturligvis dyrket uden brug af pesticider og kemikalier.

Kollektionen ændrer sig fra år til år og deres 2017 kollektion indeholder bl.a. gamle ærtesorter, sort tomat, sort kål, tallerkensmækker m.fl. Ved de helt små partier er frøenes label håndskrevet. Lidt ligesom, hvis man selv havde lagret sine frø fra sidste år. Jeg får en følelse af et mere unikt produkt ved netop de små kollektioner, og det bevirker at jeg får endnu mere lyst til at prøve dem.

Hjælp til selvhjælp

Hvis du som jeg har lyst til at prøve nogle af de mere sjældne frø eller tænker at det bare generelt er smart lige at få læst ?brugsanvisningen?, så har Copenhagen Seeds lavet en side med såinformationer. Og der finder man en fin fyldestgørende information om såning, forspiring, udplantning mm. Der er faktisk ingen undskyldning for ikke at prøve dig ud i beplantningens fine kunst. Husk, at selv en vindueskarm kan bruges som have – man skal bare vælge den rigtige plante.

Jeg har stået længe og savlet over dem hos Balsalen i Århus. Jeg har så søren svært ved at vælge…

Prisen for et af de smukke rør med frø koster 45,- og 3 for 120,- hos Balsalen.

– Monica Weidemann

Sofies forår i Århus

Forår i Århus sammen med Sofie

Så har Sofie taget et kig på foråret i Århus. Var det noget med at se hvad hun har lyst til at kigge nærmere på og vil du vide hvornår hun har fødselsdag? Tænker du hvad har Ramsløg, Godsbanen og Kapsejlads med hinanden at gøre? Eller er du bare nysgerrig efter at vide hvad der sker af større ting her i forårs-Århus udover SPOT, Northside og isbarerne åbner? Så skal du straks hoppe over og læse hendes indlæg.

Sofie Bindslevs blog finder du her!

Smukke messingstager fra By Holmer

Photo credit: A Table Story

 

By Holmer

Kender du By Holmer? Ja, egentligt er det nok mere deres Slim Lights og Slim Vases jeg tænker på. Jeg er helt vild med dem! Så er det sagt. De er smukke når de står i alt deres enkelthed. Men at løfte en stage i messing, er overraskende tungt. Denne kombination af æstetik og tyngde understreger produktets kvalitet.

By Holmer hører til i Horsens, hvor de har et showroom, og har gjort det til en passion at vælge dansk. Deres produkter skal være danske. De føler den danske fremstilling sikrer et minimum at CO2-udledning samt har mange andre fordele. Den danske produktion er positiv for dansk økonomi, garanterer gode arbejdsforhold for medarbejderne (og i hvert fald ikke børnearbejde!), det er nemmere at kommunikere med samarbejdspartnere, når man taler samme sprog og har en fælles forståelse for dansk design historie og ikke mindst danskernes krav til design af høj kvalitet.

Underspillet lækkerhed

For mig at se, så formår By Holmer at fange essensen af tidløshed og samtidigt en nuværende trend indenfor indretning. Messing og guld fylder indretningen efter kobber har været der. Men den gyldne overflade bliver ikke voluminøs og overdrevet. Snarere nedtonet og underspillet luksus. Det er kernen af slow living, der gør at de smukke slanke stager og vaser passer ind i både den minimalistiske nordiske indretning samt boligen med med masser af farver og et mere sprudlende hjem.

Slim Vase

Bemærk også at den smukke vase Slim Vase er lavet til bare at bruge en enkelt blomst eller gren. Det passer perfekt til blomstertrenden omkring netop bare at vælge en enkelt stilk eller to at have stående – og gerne en “vild” blomst fra en grøftekant. Ja ja ja, dem er der ikke så mange af endnu, men de kommer snart! De slanke stager er også flotte at bruge på badeværelset til et blad eller blomst. Hos mig er der ikke så meget plads til dekoration på badeværelset, men den slanke stage vil være perfekt og meget dekorativ på kanten af håndvasken. Mit badeværelse vil ligne en million!

Hvilken er din favorit? Sort, sølv/aluminium eller messing? Skal det være i en børstet variant eller med mønster?

– Monica Weidemann

Photo credit: A Table Story

 

Photo credit: @Myhouseins

 

Photo credit: @Myhouseins