Designer-løg

 

Forårsløg og luksus

I takt med at vi vil have mere specielle planter i vindueskarmen, så søger mange også nye ting til haven. Én af de blomster mine børn lærte først at kende i haven, var tulipaner. Ikke at jeg på nogen måder er en tuipannørd, men den er let genkendelig. Med sin flotte blomsterkrone og ofte meget farve er det en smuk forårsblomst jeg altid glæder mig til at se komme frem.

Jeg har gladeligt købt en pose løg i Føtex. Men jeg husker tydeligt min store begejstring, da jeg stod på blomstermarked i Amsterdam og havde et kæmpe udvalg af løgplanter, vis varianter jeg aldrig havde set før. Overvældet og ekstatisk. Ja, mere skulle der åbenbart ikke til… Den gang slæbte jeg lidt forskellige poser med hjem. Dem har vi haft glæde af i haven siden.

Flor Denmark

Men nu behøver jeg ikke at skule hele vejen til Holland længere! Flor Denmark har specialiseret sig i specielle blomsterløg; tulipaner, påskeliljer mm. Væk er den tarvelige indpakning i plast og i stedet kommer løgene lækkert indpakket i silkepapir i en luksuriøs æske. Hver æske har et lille bælte der fortæller, hvad æsken indeholder, men det smarte er at det ikke er trygt på æsken, så den kan jeg bruge til noget andet sjovt efter løgene er kommet i jorden. Medfølgende hver æske er de smukkeste illustrationer af den pågældende blomst.

Joan der står bag brandet beskriver hendes idé således: en gave til dig selv eller en anden der giver glæde mange gange; ved modtagelse, når man åbner æske og oplever indpakningens lækkerhed, når blomsterne kommer op af jorden år efter år og også den efterfølgende brug af æsken.

Tanken om at give en blomster-gave der ikke lige visner indenfor den næste uge, men i stedet vil kunne nydes af flere omgange, tiltaler mig meget.

Hjemmesiden er under udarbejdelse, men indtil da kan du finde Flor Denmark på markeder her i efteråret samt på Instagram. Bestillinger modtages via beskeder på Instagram.

– Monica

 

 

Gør som Rihanna og Victoria Beckham!

 

 

Det budgetvenlige mirakelmiddel – Review af Skin Food

Skin Food fra Weleda er et internationalt kultprodukt, og er eftersigende Rihannas favorit! – og hvem vil ikke have en hud som Riri? Eller Victoria Beckham?

Først og fremmest er Skin Food fra Weleda en klassiker med næsten 100 år på bagen, som den dag i dag, stadig vinder den ene pris efter den anden.
Cremen er et multifunktionelt produkt med en fed konsistens. Den er god til tør hud, f.eks. på albuer, hænder, læber m.v.
Desuden er skin food et billigt alternativ til andre multifunktionelle cremer (f.eks. Embryolisse lait creme concentre og Elizabeth Arden eight hour creme), men til under det halve af prisen, kr. 105,- for 75 ml. i Matas. Det er da en pris man kan forstå!
Cremen er også økologisk og jeg synes det er helt fantastisk, at et brand som Weleda har formået at få pris og økologi til at forene sig.

Ved første øjekast så virker emballagens ikke prangende. Men ved åbning kan man dufte en krydrede duft, som jeg aldrig har duftet i nogen creme før. Duften er meget dominerende, men jeg synes egentlig at den har en behagelig og let beroligende effekt på mig. Jeg plejer ellers ikke at kunne li? hvis mine hudplejeprodukter dufter (specielt ikke hvis de er parfumeret!), heldigvis er skin food uden syntetiske dufte og indeholder stedmorblomst, kamille og morgenfrue hvilket netop giver en kølende effekt på huden. Den er derfor også velegnet til sart og sensitiv hud.

I første forsøg med produktet smurte jeg den i hele hovedet, som brandet foreslår. Rookie mistake, den fede konsistens synes jeg ikke egner sig ikke som daglig ansigtscreme, da den er mere intensiv end normale cremer. Jeg har dog brugt den som natmaske og det synes jeg fungerer bedre, ligesom den er helt fantastisk til spot anvendelse på tørre områder. Jeg døjer selv i omskifteligt vejr med tørre steder på næsen, og her er den yderst velegnet. Jeg kunne også forestille mig, at den vil værd godt på kinderne i vinterperioderne.

Alt i alt en god creme, der er velegnet til mange formål. Jeg synes dog ikke den er et mirakelmiddel, og jeg vil sammenligne den med Elizabeth Ardens eight hour creme. Dog synes jeg man får mere for pengene ved at vælge Skin Food, da den både er billigere og økologisk. Og har vundet en pris som årets hudplejeprodukt i 2017.

Har du prøvet den eller skal du prøve den?

– Mia

 

OBS! Indlægget er ikke sponsoreret/betalt på nogen måde!

 

Photo credit: Mia, Weleda, Daily mail.

Kasserne alle må eje

 

Det er jo bare en foldekasse

Kommentaren blev sagt af en anden udstiller på Formland (branchemesse for bolig, interiør og livsstil). Og bevares, så har vedkommende da ret. Men selv om det bare er en foldekasse, så er de altså smarte hvis du spørger mig!

De fås i et væld af farver, 3 størrelser og man kan stable dem, selv når den ene side ikke er slået op. Med den ene side slået ned, giver det mulighed for at udnytte kasserne på nye måder. Personligt drømmer jeg om 5 kasser til sko i min entré. Men de kan også bruges som en disk løsning i en butik, som sofabord, når der bliver lagt en plade på, til legetøjsreol og for de små varianters vedkommende til opbevaring af make up/dullegrej, til tusser, som frugtskål eller… Ja, listen af muligheder er lang!

Derfor var det heller ikke en overraskelse at se forhandlerne stå i kø hos AYKASA. Alle havde et godt øje til “de gode kasser”, hø hø hø! Argh… den var dårlig, men de fleste elsker praktiske, pæne og smarte opbevaringsløsninger. Mig selv inklusiv. Derfor er jeg også en fan at AYKASA-kasserne. Brandet er tyrkisk og deres introduktion på det danske marked har været overvældende. De har et væld af farver, men indtil nu er der kun udvalgt en del af farverne til det danske marked.

Vil du se det fulde sortiment, så kig hos Kokkeriget, der fører alle varianter. Hvilke farver kan du bedst lide?

– Monica

 

Photo credit: Aykasa.dk

Varm salat

 

Grundopskrift på en varm salat

Jeg er vild med denne årstids grøntsager! Der er masser af friske rødder; persillerod, gulerødder i flere farver (lille, hvid, orange), rødbeder, jordskokker m.fl. Det er fantastisk nemt at lave en varm salat til enten aftensmad eller til frokost. Har du en arbejdsplads med mikrobølgeovn, så er det jo oplagt at lave en større portion til aftensmad og have rester med i madpakken den næste dag.

Lige for tiden indgår der ofte rødbeder og gulerødder i mine salater. De kommer altid i ovnen hver for sig, da rødbederne smitter meget af. Rødderne bliver vendt i olie og nogle gange også gurkemeje – det er jo så vanvittigt godt for mig, siger de kloge, der ved noget om antiinflammatorisk mad. Salt og peber og så ellers i ovnen ved 210 grader. Alt efter størrelsen på stykkerne, så plejer de at få mellem 30 og 45 min.

I mens rister jeg ofte nogle nødder eller kerner jeg kan drysse over, f.eks. sesamfrø, valnødder eller lign. Nu kan jeg godt lide at spise med øjnene så ofte får salaten også et drys af nogle krydderurter; persille, purløg, basilikum, timian etc. Det giver lidt ekstra smag til salaten udover det visuelle indtryk.

På ovenstående billede er rødderne tilberedt med revet gurkemejerod, olie og et drys friske krydderurter (kommes først på lige inden de serveres). Det er ret nemt tilbehør!

Lev antiinflammatorisk

Det er jo ikke fordi at det er svært at lave sådan en varm salat. Andre gange er det dampede grønne bønner med ovnbagte rødløg og valnøddeolie eller ovnbagt græskar. Den antiinflammatoriske livsstil har meget fokus på kosten og derfor har jeg brug for at variere produkterne selv om jeg bruger den samme formel i opbygningen af salaten. Men en del af det at leve antiinflammatorisk er også at leve stresfrit. Derfor er det om at gøre det så nemt for sig selv som overhovedet muligt. Det synes jeg denne grundopskrift på en varm salat er: rødder i ovn med olie, salt og peber, tilfør noget der knaser (nødder eller frø) og et drys af nogle krydderurter.

– Helle

 

 

Photo credit: Pinterest