Lille spejl på væggen der….

Farvet glas spejl med stilk af røget eg og snor af læder

Farvet glas spejl med stilk af røget eg og snor af læder

Farvet glas spejl med stilk af røget eg og snor af læder

Jeg kunne ikke andet end falde for det fine is spejl fra EO Denmark da jeg stødte på det for nylig. Det enkelte, stilrene og samtidige dejlige naive og barnlige design synes jeg er fedt, og så er det skønt når designere kan tænke ud af “boksen”.
At spejlet ikke nødvendigvis behøves at hænge på et børneværelse, men sagtens kan tages med ind i indretningen i et moderne hjem, hvor der ingen børn bor – se det er godt design for mig. For så har designet da ramt en bred målgruppe.

Det er det danske designpar Tor Servé & Nicole Vitner Servé der har designet ice cream mirror og de ønsker at deres designs skal været stilistiske og tidsløst – og det må man sige det er. Jeg er ikke i tvivl om jeg stadig synes spejlet er smukt om 20 år.

Spejlet kan fåes i 2 forskellige farver, rosa eller creme og måler 22×57 cm. Spejlet er lavet i en serie af 2, hvor det andet er balloon mirror som kan fåes i 2 størrelser.

De kan købes via EO Denmarks egen webshop eller bl.a. designdelicatessen 

Pris Ice cream mirror 1100,-

– Ida Riisom

En skrøbelig verden

Når glasdesign møder glaskunst.

Når glasdesign møder glaskunst.

Når glasdesign møder glaskunst.

Glasmagi

Den der lyd af glas, der smadres, kan altid gøre mig lidt nervøs. Faktisk kan jeg godt få lidt nervøse tiks bare ved at gå rundt i en butik, hvor porcelæn og glas står tæt på hylderne. Jeg er derfor svært tilfreds med den meget plads, der er om bordene hos glaspusterparret Karen Nyholm og Ned Cantrell. Pladsen giver mig også den klare fordel, at jeg kan stå lidt på afstand af de smukke ting og nyde synet.

Karen og Ned har den skønneste arbejdende-butik-værksted-med-salg i Århus. Det som virkelig fanger min interesse, er det kunstneriske i deres arbejde. Det er ikke hver dag at man ser en baby på en rumraket (begge ting af glas), bananskræller eller revolvere af samme materiale. De udfordrer min opfattelse af hvad glas kan og vil. Det vil ikke bare være til café latte eller et ballonglas til vin.

Der opstår noget magisk når det skrøbelige materiale bliver til et udtryk for kraft og handling. Når glasset ikke længere ser skrøbeligt ud, men i stedet får mig til at stoppe op og reflektere. Det er jo i princippet sådan alt kunst skal virke.

Men hvor er så designerne? Dem, der også tænker på funktion og ikke mindst fortjeneste? For tingene på dette værksted er i nogle tilfælde mest kunst og mindre design, eller… Det er her, at Karen ind i mellem vakler. Hun kan se fornuften i at producere det som kunderne gerne vil have og køber meget af, men det bliver på bekostning af at producere de mere ikoniske og kunstneriske ting. Og passionen for arbejdet med glas hælder måske mere til kunstsiden, men kan man ikke være passioneret designer og lægge lige så meget sjæl i de mere kommercielle produkter? De har jo også været i ovne og fået pustet liv i sig af den samme mund, der laver kunstværkerne. Det er en svær balancegang. Vil man huskes, så skal man jo netop lave noget, der skiller sig ud. Og alle designere vil gerne huskes!

Glaskranier

Glaskranier

Eliten

Når Karen og Ned skiller sig ud, skyldes det helt klart deres kreative samarbejde. De udfordrer, inspirerer og hjælper hinanden i udviklingen af deres produkter. Og det er muligt at der ikke er så mange almindelige danskere, der kender dem, men de er kendte. De får jævntligt henvendelser fra hele verden, om at dele ud af deres viden, og så har de en del udenlandske kunder.

Danmark har en længere tradition for keramik end glas, hvor det i f.eks. Tyskland er omvendt. Derfor kommer efterspørgslen på de store projekter oftest fra udlandet. Egentligt er det en skam. For Karen og Ned forstår at spænde bredt i deres udtryk. Der er de smukke gennemsigtige skåle, hvor der inden i ligger sand i et hulrum. De laver vinglas, der ligner de er lavet af papkrus, feminint græs med mariehøns og tegneserie-agtige kranier i farvet glas. Lige nu går en fransk studerende rundt i værkstedet og kigger dem over skulderen.

Deres teknikker er af den højeste klasse, tænker jeg. For egentligt ved jeg intet om glas, men den må være noget helt særligt. For der er ikke meget, der ligner hinanden. Èn ting har de dog til fælles; Glasset er ikke bange for at udfordre den gængse opfattelse af, hvad det kan.

Når man skal bruge tingene i sin indretning, så kan det være en fordel at nedtone kunsten i produktet og i stedet fremhæve brugen af tingene. Undlad at give det en hylde for sig selv, men sæt det sammen med andet. Glasgræsset kan nemt stå foran et billede, evt med en rigtig plante og en keramikskål. Bland gerne materialerne. Det kan også være en banaskræl oven på en stak bøger. Eller revolveren i en billedcollage på væggen. Det er altså ikke bare Karen og Ned, der skal tage stilling til om deres ting er kunst eller design, men i lige så høj grad os brugere.

Den fransk elefant

Når glas laves i hånden, er det sjældent, der er to ting, der ligner hinanden 100%. Man er garanteret at få noget specielt, noget med sin egen særegenhed og ikke mindst glaspusternes signatur i måden der pustes liv i det varme materiale.

Har du nogen sinde set, hvordan man arbejder med glas? Hvis svaret er nej, så læg vejen forbi Karen og Ned. Jeg synes det er meget fascinerende at være vidne til produktets tilbliven, og det giver en stor respekt for håndværket at se den langsommelige og nænsomme forarbejdning.

Under mit besøg smadres der også noget. Det er heldigvis ikke mig!!! Denne gang er det den franske studerende, der er elefanten i glasbutikken. Jeg tænkte man nok blev vant til lyden som glaspuster, men efter udtrykket i Karens ansigt at dømme, så kan man godt få lidt ondt i maven ved lyden af glasskår der spredes over betongulv. ?Bare det var noget af hans eget?, siger hun.

– Monica Weidemann

(Følg med i designerduoens projekter på facebook)

Et nyere samarbejde mellem Hanne Bugge og Karen Nyholm er mundet ud i de flotte træskåle med en glaskuppel og kanderne med træprop.

Et nyere samarbejde mellem Hanne Bugge og Karen Nyholm er mundet ud i de flotte træskåle med en glaskuppel og kanderne med træprop.

Hanne Bugge og Karen Nyholm.

Hanne Bugge og Karen Nyholm.

Græs med dyr fås i flere højder og størrelser.

Græs med dyr fås i flere højder og størrelser.

 

Kanderne har været i produktion i nogen tid, men på det seneste er der kommet gang i salget af dem igen. De fås i mange smukke farvekombinationer.

Kanderne har været i produktion i nogen tid, men på det seneste er der kommet gang i salget af dem igen. De fås i mange smukke farvekombinationer.

Skålene ser ikke ud af meget, men de er lavet med et hulrum, hvor i der ligger sand. Det føles unaturligt at der skal lægge løst sand inden i, men jo mere jeg kigger på skålen desto mere forelsket bliver jeg.

Skålene ser ikke ud af meget, men de er lavet med et hulrum, hvor i der ligger sand. Det føles unaturligt at der skal lægge løst sand inden i. Jo mere jeg kigger på skålen desto mere forelsket bliver jeg.

Man bliver nødt til at trække på smilebåndet når man ser de her banaskræller.

Man bliver nødt til at trække på smilebåndet når man ser de her banaskræller.

Blade på træer og i bolig

Unikatryk og limited editions fra Pernille Folcarelli.

Unikatryk og limited editions fra Pernille Folcarelli.

Unikatryk og limited editions fra Pernille Folcarelli.

Der er ikke kommet så mange blade på træerne endnu. Men der går forhåbenligt ikke så lang tid endnu. Jeg kunne svært godt tænke mig noget varme, forår, rode rundt i jorden (urban gardening), cykle uden handsker osv.

Derfor er jeg også lidt glad for Pernille Folcarellis blade og smukke tryk, der kan give mig smukke blade i boligen året rundt. Hun bevæger sig fra det (fjer-) lette univers i sarte pasteller til de mere kontrasfyldte sort-hvide blade. De kan nemt mixes, så man har flere hængende sammen, eller man kan bruge dem sammen med anden plakatkunst.

Hos os har pigerne på deres værelse en rosa fjer blandet med is fra Froh und Frau samt en ugle fra Marenberg. Jeg har en blå bregne i ramme stående sammen med en stregtegning på gråt papir. Kun når man kender Pernille Focarellis billedunivers, kan man se at de to valgte tryk er fra hendes hånd. Så køb du bare flere når du er i gang, og vær ikke bange for at du bliver en levende udstilling for Pernilles billeder.

Billederne er “spot on” når det kommer til en af tidens store trends håndlavet. Man ser blade og natur som store inspirationskilder i både indretningen og mange andre designs. Og så kan man ikke komme uden om den helt specielle måde, som vi indretter os på i Norden; enkelthed, naturlige materialer, godt håndværk, en lethed og et øje for detaljen. Pernilles billedunivers passer perfekt ind i den sammenhæng.

Billederne er lavet i hånden – trykt på Pernilles egen grafikpresse på hendes kontor. Trykketeknikken hedder monotypi, og trykkene kan variere en smule fra tryk til tryk. Derfor er alle billeder unikaer. Dette forår byder på tryk i sennepsgul, okker, indigo blå og rosa udover flere sort-hvide varianter.

Få en forhandleroversigt her. Ønsker du at følge med i Pernilles arbejde kan du følge hende på Instagram og Facebook.

Sort-hvidt univers.

Sort-hvidt univers.

Bløde pasteller og blåt hængt op med tape og fjer.

Bløde pasteller og blåt hængt op med tape og fjer.

Persille - perfekt til køkkenet!

Persille – perfekt til køkkenet!

pf7

 

pf5

pf4

pf1

Stenbiderrogn på blomkålsblinis

Denne snack/forret er perfekt både til når man får gæster eller skal hygge selv - få opskrift her.

Denne snack/forret er perfekt  både til når man får gæster eller skal hygge selv - få opskrift her.

Denne snack/forret er perfekt både til når man får gæster eller skal hygge selv – få opskrift her under.

Skal du have gæster i weekenden eller har du blot lyst til at forkæle dig selv – så synes jeg helt klart du skal prøve denne lille snack/forret.

Min mand der til dagligt arbejder som kok, fik til opgave at kreere den klassiske Stenbiderrogn på blinis i går aftes da jeg synes vi skulle have noget let og enkelt. Så sammen med et par andre småhapsere og et glas køligt hvidvin nød vi at weekenden snart er på vej.
“Pandekagen” blev dog lidt anderledes – men på ingen måde dårligere da den i stedet blev lavet på blomkål. De gør den blev LCHF som jo er så moderne pt.

Opskriften så således ud – og jeg vil sige med en kok i huset er det ikke altid der følger sådan en opskrift med, så er ret imponeret:-)

Stenbiderrogn på blomkålsblinis – med doubblecreme og rødløg (til 4 prs.)

180 g revet blomkål
4 friske æg
½ tsk fint salt
2½ tsk fiber husk (kan udelades eller putte lidt alm mel i)

Alt dette samles i en skål og røres sammen  – Her efter steges de små pandkager gyldne på en varm pande i klaret smør eller rapsolie.

Stenbiderrognen skal renses hvis dette ikke allerede er klaret af fiskemanden:-)
Herefter tager du skallen fra en citron (rives så fint som muligt) + lidt salt og rører sammen med stenbiderrognen.
Til sidst laver du doublecreme som består af 2 spsk creme fraiche 38% – (vigtig da det er den, ellers får du ikke den rigtige konsistens frem) + 1/2 dl fløde på 38%.
Dette piskes stift og smages til med salt og citronsaft – man kan evt tilsætte purløg.

Herefter anrettes det hele på en tallerken med lidt hakket rødløg.

– Velbekomme

Du kan også finde en fin opskrift på Meyers hjemmeside her

Ida Riisom

DIY – Alternativ opslagstavle

Lav en anderledes opslagstavle - Her er en DIY til dette.

Lav en anderledes opslagstavle - Her er en DIY til dette.

Lav en anderledes opslagstavle – Her er en DIY til dette.

Jeg er vild med når min mand kommer med gode ideer til vores indretning – han er faktisk ret meget med ind over og jeg synes det er skønt med en mand der tager stilling til hvordan vi bor. Han kom promte med et ny ønske da vi for få uger flyttede i ny lejlighed: Han manglede et sted han kunne hænge sine nøgler og solbriller, og så måtte jeg jo i gang med at tænke kreativt.

Første tanke var et rionet, men dem har snart alle, så den tanke røg ret hurtigt igen.
Vi lå inde med en opslagstavle som jeg tænkte kunne bruges kreativt. Og resultatet blev dette.

Jeg har brugt en korktavle fra Søstrene Grene til ca. 40 kr. Disse kan fåes i mange forskellige størrelser og former, så hvis man ønsker det større er det ikke noget problem.
Derefter tog jeg nogle små skruer og skruede ind i pladen. Du kan også sagtens bruge søm hvis du hellere vil det. Disse kan købes i diverse byggeforhandlere bla.a Bauhaus og Silvan. Jeg havde noget lædersnor liggende, men som er købt i Søstrene Grene for ca. 12 kr. Det kan også erhverves i bl.a. Panduro eller andre hobbyforretninger. Jeg bandt det godt fast omkring skruerne, men ikke alt for stramt.
Til sidst har jeg hængt små clips på, købt i Tiger til ca. 10 kr for en lille æske. Heri kan man hænge billeder, klippekort, huskeseddeler eller hvad man nu synes.
Og så kan man jo som på billedet hænge solbriller eller andet hen over lædersnorene.

En nem og fin løsning på en anderledes opslagstavle.

God Fornøjelse

Jeg ser en anden mand

Skæg keramikskål fra Anna-Carin Dahl.

Skæg keramikskål fra Anna-Carin Dahl.

Skæg keramikskål fra Anna-Carin Dahl.

Han bor her godt nok til daglig – så helt hemmelig er han ikke. Han er lille, rolig, får han en daglig nussetur i håret og så er han yderst anvendelig.

Her hjemme bruger vi ham -ja også min mand – til nøgler, kort osv. –  Men skålen vil uden tvivl også være fin med fyrfadslys i, en lille plante eller til opbevaring af smykker. Man kan dog også bare have den stående fremme som enkel udsmykning

Jeg er vild med det humoristiske udtryk skålen har og man bliver altid glad når man kigger på ham (det er ikke alle mænd der kan klare den tjans)

Skålen er lavet af kunstner Anna-Carin Dahl som også producere andre fine skåle og fyrfadsstager.

Du finder en forhandlerliste over Anna-Carin Dahls produkter her

Prisen er ca. 250,-

Ida Riisom 

Han har hjertet på rette sted. Jeg er vild med denne lille detalje inde i skålen.

Han har hjertet på rette sted. Jeg er vild med denne lille detalje inde i skålen.