Har I ikke set dem endnu? Så er det på høje tid! Moebe har lavet en super smuk egetræsramme Frame, hvor bagbeklædningen er glas. På den måde kan man få et let svævende og ikke mindst meget legende udtryk i forbindelse med sin vægkunst.
Det er herrerne Anders Thams og Martin D. Christensen, der står bag idéen. Og de har andre gode idéer, f.eks. Pinch. Klemmen Pinch kan bruges til at holde f.eks. billeder, huskesedler o.lign.
Moebes Pinch på snor.
Moebe vil utroligt gerne gøre tingene så enkle som muligt. De mener at verden er kompleks nok som den er og ønsker ikke at bidrage med at besværligegøre livet mere end aller højst nødvendigt. Det nødvendige er i denne sammenhæng fortsat at være nysgerrige og turde opleve på en ny måde, forenkle designs ved at kigge på hvad der er det absolut nødvendige for at kunne bruge dem.
Der er enigen tvivl om at de er præget af den stolte danske møbeltradition, og deres ting passer ind i det topmoderne hjem, men også et hjem, der hylder ældre designs.
Se en forhandlerliste her, hvis du er interesseret i nogle af deres produkter. Følg med i nyheder via bl.a. Facebook.
Mølgaard og Marcussens smukke bornholmerure i keramik.
Et par gange i løbet af de sidste uger er jeg stødt på personerne i mit netværk på Facebook, der har liket en side med nogle ure. Det blev jeg lige nødt til at se nærmere på.
Det viste sig at være en lille nystartet designduo fra Bornholm; Mølgaard og Marcussen. De blev færdige på Glas og Keramikskolen på Bornholm i 2009. Så det lå vist i kortene at de skulle være selvstændige? Nu er de så startet d. 1. sep. i år sammen og den første tid har været fyldt med travlhed og efter deres eget udsagn været “?overvældende godt”.
Lige nu har de sat de første 50 ure til salg til halv pris som et starttilbud. Der skulle stadig være nogle stykker tilbage, så tænk ikke for længe over det, hvis du ligesom jeg synes de er meget smukke. De fås som vist med 2 mønstre og så er det muligt at variere farverne på viserne.
Foreløbigt er deres eneste hjemmeside på Facebook, men der bliver arbejdet på at få hjemmeside i gang samt at få produceret alle urene der er bestilt. Derudover er der flere designs i støbeskeen, så de har med andre og egne ord, sindsygt travlt. Der er naturligvis også muligheden for at kigge i det tempofyldte værksted i Rønne, hvis du alligevel skulle være på disse kanter.
Urene laves pt kun i hvid, men så kan man vælge farvede visere. Man overvejer at producere dem i pastelfarver med tiden… De måler ca 20 cm i diameter.
Normalpris kr. 1200,- De hurtige kan lige nu købe dem til kr. 600,- En absolut skarp pris for et produkt, der laves i hånden.
Mulige kommende farver?
Ure til tørre i den bornholmske septembersol.
Billedet er fra en yderst tilfreds kunde, men man fornemmer lidt bedre størrelsen her end på de andre billeder.
Nøgleskabet Pyramid fra Henrik Ilfeldt, KORRIDOR design.
Der er nogle designs, man har svært ved at forestille sig kan blive rigtig cool og lækre. Men det er lykkedes Henrik Ilfeldt fra KORRIDOR design.
Skabet fås i flere varianter/farver, men jeg er eller mest til skabet i træ med “træpyramiderne” på lågen. Bag lågen gemmer sig små knager til at hænge nøglerne op på (se billedet fra Sanne Kragelund).
Billede er lånt fra Sanne Kragelund.
I samme serie som Nøgleskabet Pyramid fås og æsker, hvor de genkendelige pyramider går igen på æskernes låg/top.
Bag KORRIDOR design står Lærke Rune og ovennævnte Henrik Ilfeldt. Henrik har tidligere designet flere ting til bl.a. Bolia. Han har den filosofi, at der godt må være en wow-effekt i alle hans produkter.
Oh Happy Day had laver et gratis klippeark til disse fine æbleæsker.
Så er der lidt til de kreative! Jeg må være ærlig at sige, jeg endnu ikke selv har prøvet at lave dem, men synes det kunne være sjovt at lave som en lille gaveæske til værtindegaver o.lign. Med andre ord: Jeg skal have opskriften afprøvet!
Foreløbigt vil jeg videregive den sjove idé og skulle der være en læser der er hurtigere end mig (det er der med garanti) så fortæl gerne om dine erfaringer med vejledningen.
Det er Oh Happy Day, der har lavet den lille tutorial til papirsæblet.
Følg linket her til det gratis print. Det skal printes på en farveprinter og efterfølgende limes med limstift på karton.
På klippearket er der 3 varianter.
Opskriften lyder nogenlunde sådan her på dansk:
Materialer: Printet klippeark, karton (A4), saks, hobby kniv, lim, evt en “hulmaskine” til at lave ormehul, tandstik og selvfølgelig: slik!
1. Print klippeark
2. Skær/klip æblet og blad ud.
3. lav en meget let markering med kniven der hvor papiret skal foldes, så man får en skarpere kant i folderne.
4. Put lim på flapperne og samle æsken.
5. Lav et lille hul (prik) i toppen af æblet, så en tandstik kan sættes i.
6. Lav evt et ormehul. Man kan få vingummiorme, der passer til æbletemaet…
7. Lav 2 huller i bladet og stik tandstikken igennem.
8. Put slik i æblet og sæt toppen på.
God fornøjelse!
DIY i billedform – opskriften ser nem ud, synes jeg.
ARTTILES når design og kunst går op i en højere enhed.
For noget tid siden besøgte jeg de lille kreative arbejdsfællesskab, ARTTILES. På forhånd forventede jeg mig en snak med nogle utroligt dygtige mennesker, og forventningerne blev indfriet på alle fronter.
Trine Galschiøt og Anette Nørmarks faglige tilgang til deres ARTTILES-projekt er muligvis vidt forskellig, men deres kompromisløshed omkring æstetik og kvalitet er ens. Deres baggrund er forskellig, men deres kærlighed til sydeuropæisk flisebelagte mure forener deres formsprog.
De sælger ikke ud af sig selv, vælger nøje deres samarbejdspartnere ud og er ikke bange for at tage afsked med et projekt, der sælger, hvis de synes det er tid til forandring. Det var en enorm befrielse for mig at lytte til Trine Galschiøt i omgivelsernes af hendes og Anette Nørmarks værker. Specielt efter finanskrisen har der været et så stort fokus på øget indtægt, at det virker som om mange designere ikke har været så kritiske i deres salg; skal man udvande sit eget design, og skal man sælge “rø? ud af bukserne” når interessen opstår? Eller skal man bevare kontrollen helt til sidste led og turde sig nej til en forhandler, hvis man ikke synes de har den rette profil?
Ukrudtskunst – mælkebøtte på 2 fliser.
ARTTILES har gjort det sidste, hvilket har gjort at jeg stadig oplever en vis præstige i at have netop deres designs og værker i sin bolig. Det er jo ARTTILES! Ikke noget som fås i kædebutikker! På den måde får deres produkter en “i-boende” lækkerhed, som gør at vi forbrugere gider blive ved med at se dem over skulderen. De tør være anderledes og give sig hen til deres egen inspiration og arbejde. Når man vælger et ARTTILES-produkt vælger man samtidigt et lille kunstværk. Og som med mange andre kunstværker er nogle af værkerne mere “massefremstilelde” end andre. Men det bliver aldrig som hos naboen, når man sætter fliserne op. Der er et hav af muligheder og kombinationer, der gør lige netop dine fliser til et originaltprodukt. På den måde bevæger ARTTILES sig hele tiden i grænselandet mellem design og kunst.
Men når nu alt det så er sagt, så skal jeg jo også have fortalt lidt om de smukke ting. Lærredsfliserne er ikke en typisk porcelæns-kakel, men netop et lærred, der har fået et tryk/er blevet malet og siden fået en heftig omgang lak, det forankrer farve og skaber en hård blank overflade, der får det til at ligne porcelæn.
Kunst kan sidde i mange højder og steder – det handler om at have et åbent sind. Mælkebøtte på 4 fliser.
Det er især deres bokssæt med neonfarverne, der har solgt godt, men efterhånden som de dybe farver og pastellerne har fået overtaget i boligen, så er der også sket en udvikling med deres design. Der er masser af let provokerende billeder som en røntgenbillede af en “fuck-finger”, samt tekster ala Blank walls are criminal. Og de er skønne at blande med mønstrene der minder om marrokanske fliser. Lærredsfliserne er nemme at sætte sammen og kan sættes på væggen med “elefantsnot” (gad vide hvad det produkt egentligt hedder i virkeligheden?). Man kan nøjes med et enkelt, men nemt sammensætte et større værk af mange fliser.
Energibesparende pære!
I deres sortiment er bokssæt med keramikfliser, sæt med fliser af varierende størrelse, men også en mulighed for at få designet sin helt egen unikke flise. Det kan være lige fra en bryllupsdato, til? ja, det kan du jo snakke med damerne om. Uanset hvad, så giver de den personlige flise et touch af ARTTILES, så man ikke er i tvivl om at det stadig er deres designprodukt, man har hængende derhjemme.
Jeg er specielt begejstret for fliserne, der er lidt anderledes. F.eks. Pæren, hvor ledningen fortsætter ud i en snor. Men også fliserne, hvor flere er sat sammen og danner et billede (mælkebøtte eller sømanden). Deres koncept med at sætte sammen og lægge til i antallet af fliser gør det muligt at sætte sit eget præg på det endelig kunstværk.
Priserne ligger fra kr. 299,-
Blank walls are criminal!
Kreativ ophængning af ARTTILES fliser
En “klassik” opsætning bag komfuret. Det er nok sådan de fleste kender brugen af fliser i køkkenet.
We:Re rygsæk fås i mange farver og med masser af god samvittighed.
I dag står den på We:Re. Jeg fik i foråret den skønneste shopper taske i gennemsigtigt plast. Den er helt utroligt praktisk når man som jeg propper min taske og altid har svært ved at finde tingene. Fordi: 1) jeg kan se indeholdet i tasken fra alle vinkler. 2) den gennemsigtige taske giver mig en smule pli, så jeg lægger alle mine småting i mindre tasker (kosmetiskpungsstørrelse).
Og så er der en kæmpefin historie bag de skønne designs: det er genbrug! Tal lige om miljøvenligt, genbrugsdesign, up cycling, recycling og alle de andre flotte ord, som er oppe i tiden.
Taskerne er indbegrabet af når skrald er cool! De indsamler telte og underlag på festivaller, reklamebannere, lastbilspresenning o.lign. Det bliver skrubbet og skuret og vasket så man igen har lyst til at kendes ved materialerne og så bliver det klippet op og syet om til designs (primært tasker) som alle er helt unikke. De kan nok ligne hinanden, fordi de er syet af samme telt, men syninger kan sidde anderledes fra taske til taske.
Gamle telte på SMUKfest får et nyt liv i tasker hos We:Re.
We:Re ejes af Cille Hjort, og hun er god til at lave samarbejder med firmaer ala SMUKfest. Men det er også muligt at købe hendes tasker via hjemmesiden. Her finder du også puder (lavet af reklamebanner), kurve til opbevaring mm.
Priserne er på ingen måder urimelige taget arbejdsprocessen i betragtning. Skulle man have en shopper tilsvarende min koster den kr. 399,-
Lærke Langballe har igen arbejdet med sit tema og udviklet sine designs. Denne gang er det astronaut-vaserne, der har fået storesøstre i form af orteputter/krukker med samme tema som vaserne, men med lidt mere farve.
Man glemmer næsten helt at se på planten, når de er i de sjove og smukke krukker.
Derudover har hun alt sine flotte fade og skåle med dyr. Skålene har også fået lidt mere farve end tidligere, og det klæder dem rigtig godt. Alt er unika, så har man forelsket sig i nogle af hendes ting, skal man sørge for at få det købt med det samme.
Firkantede skåle med dyr – er oplagte til smykker eller som din helt egen personlige slikskål.
Lærke er én af de rutinerede markedsdeltagere, der er med på denne udgave af FINDERSKEEPERS. Jeg bliver altid glad når jeg ser hendes røde krøller danse rundt om hendes hoved og så smiler hun næsten hele tiden.
Panna cotta med et twist af bær og stivnet karamel.
Jeg er ikke den store dessertekspert, og derfor bliver jeg vildt begejstret, når jeg finder en dessert, der fungerer for mig. Og ikke mindst; som jeg får ros for!
Jeg har efterhånden lavet denne Panna cotta et par gange og varieret den med diverse bær. En klassisk Panna cotta er lavet med en karamelsauce, der flyder ned ad siderne når desserten serveres. Det kan godt blive en anelse tungt og en anelse kedeligt, synes jeg. Jeg kan godt lide at der er et syrligt modspil til alt det søde, bløde cremede og fede.
For synets skyld har jeg valgt at lade denne Panna cotta forblive i det glas den er stivnet i. Det er det nemmeste, med denne variant.
Opskrift: (4 pers)
1/2 liter fløde
1 vaniliestang
1 dl. sukker
3 blade husblas (samt koldt vand)
ca. 500 gr. friske bær, f.eks. blåbær og brombær. Kan skiftes ud med hindbær, jordbær eller andet, der er mere i sæson, når du skal lave desserten.
1/2 dl juice, f.eks. appelsin eller æble – hold dig fra blandingsjuice.
Fremgang:
Halvdelen af de friske bær samt juice puttes i en gryde og gives et opkog. Afkøles inden det skal bruges i lagene mellem fløden. Men eftersom at fløden skal delvis stivne inden du kan lægge laget af de kogte bær, kan du nemt koge blandingen lige inden du laver resten af tingene.
Husblas overhældes med koldt vand (aldrig aldrig aldrig varmt vand – er prøvet, ingen succes!) Lad det stå, og passe sig selv, indtil fløden har været oppe og koge.
Hæld fløde, sukker og vaniliekorn samt de skrabede/tomme vaniliestænger i en gryde og opvarm langsomt under nøje overvågning. (Her begår mange den klassiske fejl med for høj varm/for lidt overvågning og så koger det over og kommer til at smage af dårlig risengrød.)
Når fløden har været oppe og kysse kogetemperaturen, tages gryden væk fra varmen, husblas tages op ad vandet og puttes i den varme fløde (vandet skal du ikke bruge, så det smider du bare ud). Husk at røre grundigt rundt rundt (ikke piske) når husblassen er kommet i fløden.
Du skal nu finde 4 glas, og det kunne være vinglas eller et andet glas, der ikke har en for stor overflade, da det ellers kan blive svært at se lagene i glasset. I første omgang skal du kun bruge halvdelen af fløden, der fordels i 4 glas. De sættes nu på køl, indtil indholdet er stivnet så meget, at man kan lægge et lag af syltede bær i hvert glas. Indtil det er stivnet skal du lade den resterende fløde stå ude, og røre i det mindst en gang hvert kvarter, for at det ikke står og stivner. Når bærlaget er lagt i glassene, fordeles den sidste fløde i hvert glas, og de sættes på køl igen.
Inden servering tildeler man glassene de sidste friske bær.
Man kan med fordel lave en karamel af ca 3 dl sukker på en pande. Lad sukkeret smelte og tag sukkeret og lav et “kryds”-mønster på noget bagepapir. Man kan lægge bagepapiret over en kagerulle, så den størknede karamel får en fin runding. Lad det ligge til det er kølet af og læg karamel-pynten på Panna cottaen lige inden servering.
Det her er et af de produkter, der er blevet ved med at spøge i mit baghoved. Jeg har efterhånden set Nicolas Oldroyd og hans lysestager nogle gange og ikke mindst set køberne interesse for dem.
De er smukke, altså stagerne. Og måske også køberne. Men stagerne er en helt enkelt wire, der snor sig rundt og ender med at blive til den fine stage, der fås i flere metaller.
Nicolas er egentligt fra England, men endte i Danmark, hvor han har forelsket sig i “hygge”. Og Hygge i Danmark er ofte noget hvor der bliver tændt stearinlys. Amndre steder i verden forbindes det med noget religiøst og rituelt. Måske er det også en smule rituelt, når danskerne hygger; stearinlys og noget der kan spises?
Hygge er for Nicolas forbundet med at skabe en varm, behagelig og afslappet atmosfære, hvor man kan nyde det gode live med nogle dejlige mennesker omkring sig.
Stagen er lavet i 100% stål/messing/kobber og er bukket i alt 7 gange, for at opnå den unikke form. Stagerne er det første design fra Nicolas, der er på det danske marked, men jeg tror roligt vi kan forvente os mere af ham.
Natacha Withøfts illustration af den klassiske dåseåbner
Det er utroligt dansk og alligevel hver mands ejer, som den dansk-engelske kunstner Natacha Maria Wihøft maler.
Født i England af danske forældre og nu bosiddende i Danmark. Som mange udenlandsk danskere, så har hun fået et godt øje til netop de typiske danske objekter, de fleste af os omgiver os med, men knap nok lægger mærke til. Altså jeg havde nok aldrig helt opdaget hvor kunstfærdig en TOM’s guldkaramel kan være, hvis det ikke var for Natachas meget fine akvarel. Eller den klassiske dåseåbner.
Akvarellerne udtrykker en forfinet lethed, men også en forfinethed, der passer godt til de danske objekter. Det er ikke som Mads Stage med landskaber og det altid pæne liv, men en enkel og klar gengivelse af et produkt og design objekt. Der er ikke noget der forsøger at gøre noget ved genstanden. Det er sig selv og kan bære ikke at skulle sættes i en sammenhæng. Måske netop fordi at hvis det blev sat i en sammenhæng, ville det forsvinde i billedet, da vi er så vant til at se netop disse ting, at jeg i hvert fald ikke tænker noget videre over det når jeg ser dem.
Guldkarameller
Der er nogle relativt store prisspring i hendes værker. Det skyldes helt naturligt at et print er billigere end en original. Men jeg ville ønske jeg havde en af de fine originaler hængende i mit køkken…
