Gro svampe i mælkekartoner

 

Mælk + kaffe = svampe

Gamle mælkekartoner får nyt liv hos Tagtomat. Først har en masse mennesker nydt en kop kaffe på en københavnsk café og bagefter har Tagtomat cyklet rundt og hentet de tomme mælkekartoner og den tilbageværende kaffegrums fra kaffeproduktionen. Jeg er allerede vild med historien; den dufter fantastisk af recycling, genbrug, mennesker med hovedet fuld af idéer og kaffe.

Efter opsamling/indsamling rengøres mælkekartonerne og bliver nu fyldt med økologisk halm og  svampesporer. Mælkekartonen indpakkes i brunt papir, hvorpå der står beskrevet hvordan man nu passer sine svampe: østershatte. Og lad mig være helt ærlig: det er fød-nemt. I løbet af et par uger havde vi den flotteste vækst af svampe. Og de var nemme at plukke og lækre i madlavningen.

Nu tænker du måske på hvad der skete med kaffegrumsen…? Det er såmen til at lave den skønneste jord af til plantekasserne. Og måske et nyt projekt…

Tagtomat har en produktion af kasser til både inden- og udendørs brug. Og de kan også fås med et selvvandingssystem. Udover svampekits, altankasser o.lign. laver de plantevægge, skolehaveprojekter mm. Hvis du forestiller dig at det er et par bonderøve ude på Djursland (ligesom Bonderøven) der står bag Tagtomat så kunne du ikke tage mere fejl. Ok, måske er de bonderøve, men det er de så på Nørrebro. De vægter den grønne fællesskab højt, fordi det kan skabe nærhed til dine fadevarer og naboer.

Vil du vide mere om dem, besøg deres showroom og butik på Jagtvej. Følg med i deres arbejde på Instagram

– Monica

 

 

Photo credit: Tagtomat og MoWe design

Madmoden i 2019

 

Ligesom at både tøj- og interiørmoden skifter så opstår der også nye food trends. I bund og grund tror jeg at mennesker spiser det de har lyst til, men vi lader os alligevel influere af madprogrammer i TV, artikler i magasiner osv. Og så er der selvfølgelig tendenser i samfundet der gør at man/vi går i en fælles retning. Der kommer til at ske mange ting i mad trenden anno 2019. Men jeg synes ikke at se at det er et bestemt køkken der vil trende, f.eks. det italienske. Til gengæld er det holdninger til maden og hvordan vi bruger den der vil være meget fremtrædende.

Ingen madspild. Gem dine rester uanset hvor lille en portion det er og brug dem til madpakken eller til den ugentlige “tapas”. Min overbo kalder reste-aften for IKEA. Det betyder at man stiller alle tingene frem på køkkenbordet som om man var i cafeteriaet i IKEA, og så vælger man det ud man vil have. Jeg stemmer for flere IKEA-aftener og mindre mad i skraldespanden!

Ud med plastik – emballage og indkøbsposer. Den anden dag spurgte én af min datters lærere om hun ikke kunne tage en plastikpose med til noget de skulle lave i Håndværk og design. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Vi har pt to plastikposer liggende. Jeg har gjort det til en vane at have et lille stofnet med når jeg shopper. Oftest beder jeg ekspedienten om at lade posen ligge og så finder jeg min egen pose. Og jeg kan se på butikekrnes ansatte at det bliver mere og mere normalt. Ligesom man begynder at have en lille bomuldpose med til bageren, hvor man får lagt sit indkøb af brød i den genanvendelige pose, for at minimere spild af emballage. Se f.eks. Butik Bernadette.

Online indkøb. Jeg elsker at stå og udvælge mine grøntsager. Sikre mig de har præcis den lugt eller hårdhed der kendetegner at de er modne. Men hold nu op hvor er det dejligt nemt at sidde derhjemme søndag aften og bestille ugens indkøb hos Bilka og køre forbi næste eftermiddag og få tingene sat i bilen. Og så er der selvfølgelig Nemlig, hvor du bestiller og får leveret. Nu er det supermarkederne der skal blive online, hvis de skal nå at følge med i de nye indkøbsvaner.

Farvel til sukker. Vi ved det jo godt, men fremtiden byder på at break up med sukker. Skal den bruges så er det i moderate mængder, og slet ikke som slik, i kaffe osv. Spørgsmålet er om du er til en kold tyrker eller bare skal nedjustere dit forbrug? Sig farvel til dine romkugler og vingummier og være smart…

Færdigbokse også kalder ready-to-eat-bokse. Vi vil gerne leve sundt, men det må også godt være nemt. Derfor er det smart at der er nogle der tænker de store tanker (som madplanen) for os, og i stedet bare leverer en kasse med råvarer og opskrifter, så det passer til husstandens antal. Der dukker flere og flere op rundt omkring, men foreløbigt ser jeg dem mest i København. Er der nogen i Århus?

Nostalgisk mad. Comfort food. Mad som vores bedstemor lavede det. God sund og solidt mad. Som hvis man kom fra landet og havde søndagsmiddag sammen. Glæden ved mad og samles om den. Ikke noget hurtigt eller raw-food.

Skål-mad. Små smukt anrettede skåle – ofte med grøntsager, men også kød. Vi kender det fra det asiatiske køkken, men du kan alle køkkener som udgangspunkt for din skål. Jeg tror at trenden lige så meget ligger i konceptet om at down size og så det hyggelige comfort food-agtige med en skål. Og så er en vigtig pointe at det ALTID er smukt anrettet.

Fermenteret mad. Vi har set de seneste sæsoner har budt på fermenteret mad og det er slet ikke slut endnu. Jeg har endnu ikke prøvet det, men skal da indrømme at jeg er ret nysgerrig på det. Læs mere om fermentering her.

Insekter. Nix, I kan godt glemme det – hellere undvære den type proteiner end at spise insekter. Men det er altså ret smart i forhold til hvor hurtigt man kan avle insekterne, de er proteinrige, de kræver ikke meget at spise og er gode for miljøet/klimaet.

Vegan. Nu er det ikke alle der er parate til at gå all in på at spise dyrefrit, men jeg møder flere og flere der prioriterer kød-fri-dage i husholdningen. Det giver dem lidt luft i økonomien, men dem jeg har snakket med siger at de oplever at de får nye smagsoplevelser, fordi de udforsker grøntsagerne og sammensætningerne mere end de har gjort tidligere.

– Monica

 

 

Photo credit: Pinterest

Tør du donere?

Ja eller nej til organdonation?

Langt fra alle har taget stilling til det, men måske er det slet ikke dårligt at man automatisk bliver organdonor når man fylder 18? Så skal man nemlig tage stilling, hvis man ikke vil.

Når man står der som pårørende til én der bliver holdt kunstigt i live med maskiner, så ved jeg at man rigtig gerne vil være der når det sidste åndedrag tages. Være der når det slutter. Holde i hånden, fælde en tåre og fortryde alt det man ikke fik sagt og gjort. Og bare være der.

Det er ikke muligt hvis man vedkommende er organdonor. Så vil de blive holdt kunstigt i live, så alle organer kan fjernes så nænsomt som muligt. Der skal helst være blodgennemstrømning og ilt for at organerne er friske nok til at kunne gives til én der har brug for dem. Jeg vil ikke skrive om hvor meget der er nogle der står og mangler dem, men i stedet prøve at forholde mig til hvorfor det er svært at sige ja til at den afdøde skal være organdonor.

Huden er varm og hjertet banker

Når man som pårørende står der og skal sige farvel til en person, der måske har været ude for en ulykke, så er det noget der er sket pludseligt. Man har ikke haft mulighed for følelsesmæssigt at forberede sig. Hele ens verden er smuldret på et splitsekund. Man er forvirret, ulykkelig og oftest i chok. Derfor er det svært at give slip på det mennesker man står ved siden af. Man kan se hjertebanken på maskinerne der overvover og holder mennesket i live. Og det kan være svært at forstå at det ikke er hjertet der banker naturligt. Vi mennesker er sådan indrettet at vi håber til det sidste. Hvis der er det mindste håb, så har vi en tendens til at knytte os til det. Det er derfor helt naturligt at vi har svært ved at sige farvel til det mennesker der ligger der på en briks. Stadig varm i huden, og man kan høre hjertebanken.

Men det er en maskine man hører. Det menneske man kendte og elskede har for længst forladt denne verden. Tilbage er der reservedele… Dele, der kan give liv og overlevelse.

Jeg så en gang en video med en mand, der var kørt vildt langt på cykel for at besøge en mand der havde modtaget hans datters hjerte. Han var knap nok stået af cyklen, de han fik et stetoskop og fik lov til at lytte til hjertet. Han græd. Jeg græd. Tænk sig at vide at det andet menneske stadig lever videre i andre? Tænk sig at være så elsket at der er én der vil køre meget langt for at høre dit hjerte slå, selv når du ikke er her længere…

Hvad har jeg sagt ja til?

Så hvis det var mig der lå der og skulle have fjernet ting fra kroppen, hvad ville jeg så have fjernet eller ikke fjernet? Jeg har sagt ja til alt undtaget mine hornhinder. Jeg ved at det kan give synet tilbage, men der er noget i mig der ikke bryder mig om tanken at de skal pille ved mine øjne.

Jeg har taget stilling, fordi jeg ikke ønskede mine efterladte ville komme til at stå i en organisation, hvor de skulle tage stilling. De skulle ikke stilles i den situation at de skulle overveje hvad der skulle ske, når de stod der og var kede af det. Og lige netop derfor skal du også tage stilling! Tag ansvar for din krop, så du ikke bebyrder andre med at skulle svare på spørgsmål du selv skulle have gjort.

Jeg har fuld forståelse at man ikke har lyst til at være donor. Eller modtage organer. Jeg vil bare gerne have du tager stilling til om du vil være organdonor!

Vil du vide mere, eller er du allerede afklaret, så besøg denne hjemmeside. Her kan man finde mere information samt give besked om hvor vist man ønsker at være donor.

– Helle

 

Må man male loftet?

 

Kig op og se det smukke loft

Èn af de kommende års trends bliver at dekorere sit loft. Det skal ikke bare være hvidt og være noget der giver dig tag over hovedet. Det skal være en aktiv medspiller i din dekoration af boligen. Jeg har fundet en række billeder frem der viser hvordan andre har brugt loftet aktivt i udsmykningen af boligen både med maling, trælister, tapet mm. Jeg drømte faktisk om engang at male mit stueloft helt dybblåt og så få malet guldstjerner på. Det var min bedre halvdel ikke helt med på. Måske han kunne overtales til at male det nu? Det behøver jo ikke være en stjernehimmel. Men det kommer helt an på rummet og resten af boligens indretning. Nu skal jeg bare lige have solgt mit nuværende hus inden jeg går i gang med at dekorere det nye.

Kunne du forestille dig én af de viste løsninger hos dig? Grønt loft? Trælister eller tapet? Man bestemmer jo heldigvis selv, hvor vildt det skal være.

– Monica

 

 

Photo credit: Pinterest

Mal by… døren rød. Eller blå.

 

Mal din hoveddør

Lad os lige ved en simpel håndsoprækning tjekke hvor mange der egentligt går og brænder for at malen sin dør gul? Eller koboltblå, rød, lilla, pink, laksefarvet eller måske grøn? Umiddelbart er det ikke så mange. Vi danskere er nemlig lidt konservative når det kommer til at smide rundt med farverne i boligen. Men skal du følge én af tidens nye trends, så skal du finde pensel og maling frem og give din dør noget farve. Ikke bare en grå eller brun nuance. Næ nej, det er ikke nok. Du skal gå all in så din dør i fremtiden ikke bare er et neutralt objekt i din bolig. Det er porten ind til nye rum, nye opdagelser, nye oplevelser. Uanset om det er din hoveddør eller én af de indvendige døre du maler. Farverne kan være klare som gul, blå rød eller den lilla farve der er ved at komme tilbage i boligindretningen. Eller vælg en pastel som er lige så trendy i 2019 som nu.

Nu får du en masse inspirationsbilleder. Og fortæl mig så om du kunne finde på at male din døre og hvis, i hvilken farve. Hvis det ikke var fordi jeg var ved at sælge mit hus, så kunne jeg måske godt lokkes…

– Monica

 

 

Photo credit: Pinterest

Interiør trends efteråret 2018

Boligmoden efterår og vinter 18/19

Læder – velour. Læder går aldrig rigtig af mode, og velour fortsætter lidt endu. Begge materialer understreger den taktile trend og de begge passer godt til vinteren. Velour har toppet, men vi ser masser af den i dette efterår, fordi det bløde hyggelige materiale passer godt til vinterhalvåret.

Naturlighed – farver som salvie trender, men vi ser også mere og mere brunt. Men der er også en modsat linie, med klare og lyse farver. De klare farver vil komme endnu mere frem i løbet af 2019; gul, kobolt blå m.fl.

Og når vi er i gang med farver, så er lad mig sige det sådan her grøn og lyserød. Så er du top smart. Lilla ligger og bobler og eftersom at den præger modebilledet i de kommende sæsoner, så kommer den også ind i boligen via interiør…

Overfladerne i boligen skal skille sig ud

Imponerende lofter – statements. Jeg har læst at det skulle blive super hot med smarte lofter. Jeg mangler dog at se det boble lidt, men måske jeg bare ikke har kigget grundigt nok?

Døre – de skal skille sig ud. Giv dem en farve, der gør at de ses i bybilledet. Mal hoveddøren gul. Eller koboltblå. Eller lilla?

Tapeter – folk hungrer efter at gøre noget ved deres vægge! Vi har set hvordan man har spartlet vægge med Kabe og det fortsætter vi med – bare mere farvemodige end tidligere. Væggene generelt må gerne skille sig ud. Er du til fliser på væggen, så må de gerne have anderledes former og tage afstand fra standardfliserne.

Moderne detaljer i boligen

Terrazzo – ja, vi har set det i et stykke tid, men det fortsætter, fordi det kan mange ting; farver, størrelsen på stenstykker, kan støbes i former osv. Nu er resten af verden også ved at få øjnene op for det.

Sølv er den “nye” metalfarve. Den vil komme til at dominere mere og mere det næste års tid. Den må både hver blankpoleret og børstet i overfladen.

Glas overtager pladsen fra keramik. Den grove glasering og struktur i keramikken må vige for glas. En nem måde at få mere glas i boligen på er at vælge lampeskærme af glas.

Mønstrede blade. Den grønne trend er kommet for at blive uanset om det er minimalistiske kaktusser eller de mere frodige blade. Den vil dog ikke være så dominerende som i tidligere sæsoner. Det er som om den finder et mere naturligt leje, hvor man i stedet finder sine yndlingsplanter i stedet for at have så meget fokus på hvad der er den nye trendplante. Skulle man udpege en tendens i forhold til plantetyper, så er det at bladene godt må have sjove mønstre og former.

Spa-badeværelser. Jo større og vildere skulle man næsten tro overskriften for badeværelser anno 2018 er. Der kan næsten ikke komme marmor nok på væggene, gyldne blandingsbatterier, store spejle, planter og lækre plejeprodukter nok ind i badeværelset.

Se flere billeder på Pinterest, hvor jeg har lavet et mood board der løbende bliver opdateret.

Du vil fortsat kunne finde den etniske folklore – ting der leder tankerne hen på Marokko og som i en nordisk indretning bliver til Nordic Bohèmian. Det er kulørte mønstre på tæpper, flettede kurve, marokko-puder osv.

– Monica

 

Photo credit: pinterest

Trækker stikket

 

Aktiv lørdag

Bare lige et øjeblik. Helt ro. Børnene har fået lov at fordybe sig i henholdsvis Netflix og Sims. Manden er optaget af en ny gadget. Vi nåede at se finalen i 49?er i VM i sejlads på Århus havn, indkøb, oprydning, holder omvendtsdag, har set nyfødt baby… og nu nyder jeg roen. Jeg får helt lyst til at kravle under dynen med en god bog. Regnen har en dæmpende effekt på aktiviteten herhjemme – bare ikke i haven.

Græsset er allerede grønt igen

På den mest forunderlige vis er min brune græsplæne allerede ved at være grøn igen efter sommerens tørke. Naturen spiller ind på min hverdag, omgivelser og mit humør. Man kan ikke just sige at man lever i pagt med naturen når man som jeg bor midt i Århus C men måske er jeg alligevel lidt bybonde? Glæder mig til at komme ud og gøre noget ved haven igen. Foreløbigt har jeg klippet stauderne i krukkerne ned og de er allerede i gang med at skyde friske spirer. Derudover har jeg været en tur i Billigblomst.dk for at finde erstatninger for de afbrændte sommerblomster. Selv skvalderkålen har haft hårdt i sommervarmen, men efter et par dages regn er de små skud nemme at grave op så de ikke når at blive for dominerende.

Omvendtsdag

Kender du konceptet? Hos os betyder det at aftenrutinerne (godnatlæsning og aftensmad) skal gøres om morgenen og i aften skal vi spise morgenmad og gå baglæns i seng. Det er et ret stort hit hos begge piger (6 og 9 år).

Til morgenmad fik vi pasta med pesto, bacon og tomater og da det var lørdag fik de saftevand. Til aftensmad står den på boller med ost og da det er weekend gør vi lidt ekstra ud af ?morgenmaden? med røræg og pølser. Det er altså meget hyggeligt.

Monica

 

Beautyprodukter til rejsen

 

Små produkter når du kun har en taske med

Så er jeg tilbage efter længere tids fravær. Skrivelysten er vendt tilbage og derfor skal I få fornøjelsen af lidt rejsetips. De sidste mange gange, jeg har pakket mine sydfrugter, har det været for at rejse til en af Europas storbyer og med mig, har jeg haft min kæreste i den ene hånd og min håndbagage i den anden. Jeg foretrækker håndbagage, jovist, det er presset, når ALLE har håndbagage med og der kun er plads til ens kuffert i en bagageboks midt i flyet og man selv sidder på forreste række (det skete. Jeg var presset ? rejsende folk er ikke hjælpsomme, forstående eller samarbejdsvillige, når det drejer sig om at komme af flyet. Indsæt selv uimponeret smiley her). Men! Med håndbagage slipper man for at vente på et bagagebånd med den der nagende frygt for, at ens kuffert er på vej til Rusland fordi den altid kommer sidst. Det er bare nemmere.

Der er dog et lille aber dabei. Man må kun have én 1 liters pose med væsker med. Det vil sige, at ALT ens hudpleje, make up, o.l. i flydende for skal være der i, i 100 ml beholdere. For nogen er det jo ingen sag, men jeg er ikke nogen. For at nævne i flæng; make-up fjerner, ansigtsrens, ansigtsmaske og/eller -scrub, skin tonic, mist, serum, olie, dagcreme, solcreme, deodorant, parfume, bodylotion og det er uden at nævne tandpasta, shampoo, balsam og badesæbe, som vi altid køber, når vi ankommer. På listen over ting, jeg bruger i løbet af en uge, kan jeg også tilføje varmebeskyttende spray, hårlak og tørshampoo.

Et overforbrug? Måske. Men jeg bruger altså alle de ovennævnte i løbet af en uge. På skift, men de er alle i rotation. Når man så skal begrænse sig til meget lidt plads, må man prioriterer og ikke mindst være kreativ. Og vælge fra. Jeg må også ærligt indrømme, at når jeg er på ferie downsizer jeg. Make-up er på et minimum og en meget simpel og håndfast plejerutine.

Så her får I de bedste tips fra min ferie-pakkeliste.

Tørt og fast til rejsen

Ja, det lyder jo ikke særlig sexet, men det er smart. Pulver-produkter eller helt faste tæller altså ikke med i væske-regnskabet og det har jeg for alvor benyttet mig af.

Make-up fjerner balsam fra Clinique

Det er en gammel kending, den er helt hvid og fast, men smelter mellem hænderne. Den minder på mange måder om fast kokosolie, som også kan bruges til samme formål. Det er bare vigtigt at huske, at er der meget varmt, så smelter kokosolien og bliver til en væske. Det gør Cliniques balsam ikke ? jeg har i hvert fald ikke været ude for det. Bare rundt i hele ansigtet med den og skyl derefter med lunkent vand. Den bliver til en ?mælk? der nemt vaskes af. Jeg følger efter med rens.
Clinique Take the Day Off Cleansing Balm

Dermalogica rense-pulver

Den smarte sag er et rispulver, som jeg skrev om på Insta for noget tid siden. Man tager en halv teskefuld eller mindre i hånden og drypper forsigtigt lidt vand ved (lad være med at sætte hånden under vandhanen, så skyller man bare pulveret af!) Med vandet kan man skumme produktet op til en lækker ?paste? som man masserer ansigt med. Gerne et minuts tid! Den indeholder salicylsyre, som forfiner hudens overflade og både på ferie og til hverdag, har man godt af at bruge et minuts tid på at forkæle huden med massage.
Dermalogica Daily Microfoliant

Mineralfoundation

Jeg har egentlig to forskellige favoritter, som kan det samme. Jeg bruger meget sjældent flydende foundation eller pudder. Min hud er en fedtet satan og min bedste erfaring er, at den ter sig bedst, når den ikke er overlæsset. Derfor bruger jeg en mineralpudder, som kan bygges op og være lige så dækkende som en foundation, men også påføres helt let bare for at give lidt farve eller glød. Jeg sværger til den fra Tromborg og Jane Iredale. Husk at få en lille prøve med hjem, så du kan tjekke farven på ren hud og i rigtig lys!

Andre labre ting, som fås i fast form!

Deodoranter, oh yes, især den fra Aurelia. Den dufter himmelsk og indeholder peppermynte, så man får en smule kølige armhuler i varmen. Lækkert.

Læbepomade. Tromborg Lip Cure røg i med de andre flydende sager, men jeg har altså tidligere glemt den på bunden af min taske og de har ikke snuppet den endnu.

Hårpudder i stedet for tørshampoo. Så skal man ikke have en trykbeholder med sig.

Vælg desuden gode multi produkter. Det kan være en highlighter eller en bronzer, der kan bruges til øjenskygge også. Hvis du ikke gider at slæbe make-up pensler med, så vælg creme produkter. Fx creme blush som kan påføres med fingrene og desuden kan bruges på kinder, øjne og læber.

Alt på denne liste, med undtagelse af de to mineralpudder, fås i rejsestørrelser! Selv de produkter, som ikke er væske, kan være skønne at have i små størrelser, så man ikke forslæber sig. Pakkelisten holder desuden også, når det kommer til weekendbesøg, festivaller og andre pak-småt-ture.

– Sofie

 

 

Photo credit: Clinique, Tromborg, dermalogica,

Efterårets lænestol

 

Den med vamsede stol

Det her er nok den mest tiltalende lænestol jeg har set længe. Det er ikke fordi den varme sommer giver mig lyst til at sidde i den, men forhåbenligt vil det kølige efterår gøre siddeoplevelsen i Little Petra helt perfekt! Stolen kommer fra &Tradition og er designet af Viggo Boesen. Navnet på stolen kommer fra Boesens svigermor, der hedder Petra. Jeg tænker hende Petra må være en lille og utrolig rar dame.

Jeg har forelsket mig i varianten med fåreskind. Vamset, ulden, varm og hyggelig at se på. Den fås med flere typer betræk og benene kan være i både valnød og egetræ. Stolens mål er H: 75cm, D: 83cm, L: 79cm Ikke så stor, hvilket gør den nem at passe ind i de fleste rum.

Viggo Boesen

Stolen er ikke et nyt design, men en relancering af den oprindelige udgave fra 1938. Finn Juhl og Viggo Boesen arbejde tæt sammen i udviklingen af møbler. De arbejde meget med Funkis Style – altså møbler, arkitektur og design der passede ind i funkis-stilen. Boesens møbler har fået en flot renæssance da de passer perfekt ind i tidsånden anno 2018. Møblerne skal ikke være for store, materialerne skal være naturlige og lette. Derfor finder man også Boesen design lavet i ratan hos Sika Design.

Jeg kan allerede se for mig hvordan man sidder i stolen Little Petra og kigger ud på regnen og vindens rusken i træer og blade. Imens har jeg skænket mig en kop varm… te eller kaffe? Kakao med skumfiduser? Men i hvert fald så sidder jeg der og har det max lækkert, mens jeg overvejer hvilken serie på Netflix jeg skal følge med i. Kan du også se det for dig? Jeg stemmer for at Little Petra i den råhvide fårskind skal flytte ind hos mig!

– Monica 

 

 

Plakat-trends

 

Galleri-plakater

Kunstplakater har været på vej frem et stykke tid og herunder også plakater for gallerier. Se bare hvordan plakaten fra Picassoudstillingen på Louisiana blev det nye sorte hos flere bolig-bloggere. Og jeg var også tæt på selv at købe den. Hvorfor gjorde jeg det ikke? Fordi jeg var usikker på om plakatens brune farve ville matche min vægfarve derhjemme. Jeg kunne selvfølgelig finde et andet sted at hænge op, men det er altså på cafélatte-væggen jeg mangler en plakat. Så nu er jeg gået på jagt efter noget andet, men det må gerne have samme udtryk.

Jeg har svært ved at beslutte mig, men nu er jeg kommet frem til at det kunne være jeg skulle købe en kunstplakat hos Galerie Maegth. Det er ikke verdens mest overskuelige webshop. Franske Galerie Maeght har et stort udvalg af kunstbøger og i særdeleshed plakater. I deres samling finder man ligeledes et stort udvalg af gamle franske reklameplakater og Belle Epoque. Dem ser jeg også dukke op flere og flere steder, så mon ikke vi kommer til at se flere af dem i boligreportager såvel i magasiner som på de sociale medier de kommende år?

Priserne er ret overkommelige. De starter ved ? 10,-

Bestil via deres hjemmeside, eller endnu bedre; tag en tur til Paris og besøg butikken her: 42 rue du Bac, Paris.

– Monica