Lagersalg AYTM

 

Knaldgodt tilbud!

Husk, at det er lige om lidt at der er lagersalg hos det århusianske brand AYTM! Brandet designer og producerer luksusinteriør, og er blevet meget populært siden de startede i 2015. De sælges pt i næsten 40 lande og der er ikke noget, der tyder på at det er en døgnflue.

Adressen på lagersalget er Balticagade 10B, st. 8000 Aarhus C (dokken over for Dokk1)

Tirsdag d. 16. maj kl. 7-21
Onsdag d. 17. maj kl. 7-17
Torsdag d. 18. maj kl. 7-17
Fredag d. 19. maj kl. 7-18
Lørdag d. 20. maj kl. 9-14

Sammen med AYTM er der kollektionsprøver, udgåede varer mm. fra deres søsterselskab Gran Living. Under lagersalget sparer man op til 80% på nogle af produkterne. Og og og… de fylder løbende op, så går du forgæves den første dag, så er der stadig noget at hente de andre dage. Men det siger jo sig selv at der ikke er uanede mængder.

De modtager kun kontanter og Mobilepay. Ses vi?

– Monica Weidemann

Billedet er blot en henvisning til hvad AYTM bl.a. laver og er ikke et udtryk for hvad der kommer til salg under lagersalget.

Billedet er blot en henvisning til hvad AYTM bl.a. laver og er ikke et udtryk for hvad der kommer til salg under lagersalget.

 

Billedet er blot en henvisning til hvad AYTM bl.a. laver og er ikke et udtryk for hvad der kommer til salg under lagersalget.

Billedet er blot en henvisning til hvad AYTM bl.a. laver og er ikke et udtryk for hvad der kommer til salg under lagersalget.

Sommertrends

Jeg ææææælsker Pinterest

Jeg er meget glad for Pinterest og alt den inspiration den giver mig. Jeg bruger den ikke dagligt, men synes at det altid er nemt a finde hjælp derinde uanset om det er et DIY-projket man vil have gang i, tip til haven, badeværelsesindretning. Jeg giver også mit bud på ting jeg tror vil trende i boligen denne sommer. Kigger jeg ned over samlingen af billeder, så er der specielt 1 ting der går igen; blomster.

Tapeter, vilde blomster i vaser, puder med prints, levende planter… Ind i mellem blander der sig ting som f.eks. “Marokko-design” i form af gulvpuder, gulvtæpper og vægtæpper. Og så er der billeder med både lidt mad (matcha-te er the shit lige nu!), kogte muslinger, trendcollager, farver (her er de gennemgående farver mørk grøn, lyserød og blå).

Hvordan bruger man Pinterest

Jeg elsker disse kludetæpper af billeder. Kollagerne giver mig inspiration til blogindlæg, min egen indretning samt hjælper mig i det daglige arbejde med mit salgsagentur.

Hvis du ikke allerede bruger Pinterest, så und dig selv at prøve det. F.eks. til at finde inspiration til et bryllup, ombygning eller måske bare til at have et kartotek af spændende madopskrifter? Pinterest fodres med billeder som brugerne lægger ind og på den måde deler alle deres passioner med hinanden. Man vælger de billeder og links man synes passer til egne interesser og så sætter man dem på sin virtuelle opslagstavle. På den måde kan man altid nemt finde tilbage til det man gerne vil huske.

Prøv det! Pris? Det er naturligvis gratis! Se lidt af billederne fra mit kludetæppe her, og resten kan du se på Pinterest ved at følge dette link.

– Monica Weidemann 

 

Blomstret tehætte

Blomstertrend

Jeg har et lettere stramt forhold til tehætter med store lyserøde roser. De er på ingen måder min stil. Ja, de har jo som sådan ikke gjort mig noget, men jeg bliver en smule forkvalmet når de store lyserøde roser er sprunget på tekstilet. Så det var med en smule skepsis at jeg tjekkede Cecilie Milsted Linds tehætter ud hos Stilleben.

Det er ikke til at komme uden om blomster i boligen lige nu, og det gør mig såmen heller ikke noget. De kan fås i mange versioner uden at de bliver chabby chic og leder tankerne hen på afskallede møbler. Ja, jeg er en smule forudindtaget! Jeg indrømmer det gerne, men derfor skal Milsted tehætterne også have ros for ikke at leve op til mit skrækscenarie. Tvært imod, så fanger de på fineste vis tidens farver, blomstermønstre og ikke mindst grøftekantsmoden.

Tehætterne er utroligt smukke og bør helt klart ikke pakkes væk i et skab når de ikke er i brug! Så lav noget mere te, eller lad tehætten stå fremme. Jeg drikker både te og kaffe og er meget glad for de sødere tevarianter om aftenen. Det kan holde mig fra slikskålen…

Prisen for at holde teen varm ligger i den dyre ende, men det skal ikke forhindre mig i at drømme. Godt design og veludført håndværk koster! Materialerne er bomuld og pladevat og målene er H 22 og Ø 24 cm.

Hos Stilleben koster tehætterne 1150,-

Hvilken er din favorit?

– Monica Weidemann

 

Den gyldne vandkande

Vander med guld

Ikke så snart er dette års kamp om Det Gyldne Bækken afgjort her i Århus (vandstafet mellem diverse fakulteter på Aarhus Universitet) før der er opstået et ønske om en gylden vandkande. Sådan én er jo helt perfekt til at vande alle de små potter, der er i fuld gang med forspirring i min vindueskarm.

Den smukke messingkande Vivero er fra danske AYTM og passer ind i både den moderne minimalistiske bolig og den mere gejlede evt. romantiske. Vandkanden formår trods sit letgenkendelige udtryk at kunne indgå i flere forskellige indretninger. Så bliver man heldigvis ikke så hurtigt træt af at se på den. Ikke at jeg overhovedet forestiller mig at det er muligt!

Den fås både i den gyldne variant samt en sølv-farvet rustfri udgave. Kanderne gør sig perfekt både indendørs og i uderummet.

Pris kr 699,- hos 1st Floor.

– Monica Weidemann

Keramik-bryster

The fallen Madonna with the big boobies

Er der nogle der er lige så gamle som jeg og kan huske serien ‘Allo ‘Allo? Det var præcis den serie jeg kom til at tænke på da jeg så de sjove bryster i keramik fra Mette Marie Bang. Og tingene har INTET med hinanden at gøre bortset fra at begge ting omhandler bryster.

Mette Marie Bang er selvlært keramiker og lige nu er det netop brysterne og ikke mindst det mandlige kønsorgan der får fokus som henholdsvis Patværk og Pikværk. Begge ting der gennem tiderne har givet begge køn mindreværdskomplekser, fornøjelser og har haft et stort fokus. Idéen startede egentlig med forestillingen om en hel væg med keramikbryster for bl.a. at hylde mangfoldigheden.

Forskellige bryster

Det synes jeg er en skøn tanke og vil derfor lade være op til den enkelte at finde sit yndlingsbryst. Pt ligger der ikke bryster på hjemmesiden, men det er stadig muligt at købe andet keramik samt plakater af bryster. De glaserede bryster med en brystvorte af guld kan dog ses på hjemmesiden. Følg med på hendes Instagram og se hvornår der kommer mere Patværk på hjemmesiden.

Jeg synes vægdekoration er hysterisk morsom og håber der er andre der deler den opfattelse med mig – længe leve mangfoldigheden!

– Monica Weidemann