Light my box

Syltede grønne tomater

Syltede grønne tomater - egen høst, egen opskrift, egen nydelse!

Syltede grønne tomater - egen høst, egen opskrift, egen nydelse!

Syltede grønne tomater – egen høst, egen opskrift, egen nydelse!

For et par uger siden fik jeg smagt syltede grønne tomater og min reaktion var: Hvor har I været hele mit liv?! De var syltet hele og havde en svag sødme blandet med syre, der gjorde dem perfekte til en mad med f.eks. spegepølse, hamburgryg, eller til en steg. Og de er også afprøvet til en ostemad – med stor succes!

Så jeg vil naturligvis gerne dele min opskrift med jer, så du har noget at bruge sommerens sidste tomater til. Jeg har selv tit søgt efter noget at bruge tomaterne til (noget jeg kunne lide), da jeg var ked af de skulle gå til spilde.

Opskrift:

300 gr tomater

300 gr sukker

1, 5 dl æblecidereddike

En halv vaniljestang

Revet citronskræl fra en halv citron

En lille dl vand

Bland alle ingredienser undtaget tomater sammen i en gryde og kog det op. Imens det sker skal de grønne tomater “prikkes” med f.eks. en gaffel. Tomaterne koges med i ca 5 minutter, hvorefter gryden tages af blusset og stilles på køl i et døgns tid. Tomaterne skal være helt dækkede af lagen i køleperioden. Læg evt en tallerken oven på dem, så de forbliver nede. Herefter koges det op igen. Tomaterne puttes i glas, hvorefter at lagen koges ind (tid ca 15 minutter) og hældes over tomaterne. De skal være dækkede.

OBS! Glassene skal være rene, skoldede og evt skyllet med atamon

God fornøjelse!

– Monica Weidemann

grøn2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Light my box