Kokoslys - en hemmelig last

Pigen fra Århus hedder Aamose

Stine Aamose in action.

Stine Aamose in action.

Stine Aamose in action.

Lærerinde frk. Aamose

Skal du have et mentalt power boost, så kan det varmt anbefales at tage en snak med Stine Aamose. Hun har i længere tid været kendt som Aamosen, men lad os slå fast én gang for alle; hun er Stine Aamose. Selvlært plakatdesigner – men på den fede måde, hvor det ikke er masseproduceret, men håndtrykt. Måske betegnelsen seriegrafisk kunstner er bedre dækkende. Og så har hun et blødt punkt for sin læreruddannelse. Hun brænder for kunsten og vil gerne videregive viden om den til børn, og jeg tror at hun er ret dygtig til det. Hun kan i hvert fald snakke! Og det er ikke bare tomme ord og fraser. Hun er dybt passioneret, og hun er meget spændende at lytte til. Hendes talestrøm fængsler mig og inspirerer mig. Det er da et meget godt udgangspunkt for en lærer.

Du kan tage pigen ud af Aarhus...

Du kan tage pigen ud af Aarhus…

Tilfældigheder

Vi satte hinanden i stævne en kold vintermorgen i slutningen af februar. Èn af de dage, hvor Kong Vinter lige havde behov for at demonstrere sin kuldemagt lidt endnu. Over de næste par timer fik hun fortalt om sine håb for sin fremtid, igangværende projekter og hvad, der har bragt hende til, hvor hun er i dag.  Lad os starte med det sidste. Svaret er, at noget – eller rettere flere ting – er lidt en tilfældighed. Det var noget med nogle rådhustårne, der skulle tegnes lige inden et kursus, for at have noget at arbejde med på kursuset. Hvorfor det blev netop det Århusianske rådhustårn? Tjah… Hvorfor det blev netop 5 tårne? Jo, det fungerede bare bedst på papiret. Og så var der nogle postkort, som blev lavet lige inden et marked, og specielt ét med en Aarhus-pige der blev solgt mange af. Det var egentligt lavet lidt for sjov, den med at man kan tage pigen ud af Aarhus, men at man kan ikke tage Århus ud af pigen. Men den gik rent ind hos pigerne fra Århus, eller dem, der kender en pige fra Århus.

Et kendt varetegn for Århus/Aarhus: Rådhustegnet, der er tegnet af Arne Jacobsen. I denne udgave er det et tryk af Stine Aamose.

Et kendt varetegn for Århus/Aarhus: Rådhustegnet, der er tegnet af Arne Jacobsen. I denne udgave er det et tryk af Stine Aamose.

Lyder det som om at hun ikke rigtigt ved hvad hun laver? Det gør hun i aller højeste grad! Men hun er også god til at mærke efter sin mavefornemmelse. Føles det rigtigt? Den er hendes indre kompas og guide, når der skal tages beslutninger. Og den tager sjældent fejl.

Undervejs i vores samtale tager jeg mig selv i at blive fanget af hendes hænders gestikuleren. Hele hendes udtryk, og kommunikation er meget energifyldt. På en eller anden måde virker det helt forkert, at hun sidder, og beskriver sin egen sårbarhed. Men lige netop fordi hun fortæller mig om det på en meget åben og direkte måde, så bliver det til en styrke i stedet. Hun er meget bevidst om sine begrænsninger, og om at man i perioder af sit liv lader sig overmande af arbejdsbyrde, for efterfølgende at blive nødt til at trække stikket.

Stine som mange møder hende; på marked, hvor hun sælger sine tryk og tegninger.

Stine som mange møder hende; på marked, hvor hun sælger sine tryk og tegninger.

Femme Fatale

Hendes latter er dyb og ægte. Smilet når øjnene. Håret skrabet helt tilbage i en stram knold. Det er praktisk og kommer ikke i vejen når der skal arbejdes i det høje tempo Stine har på. Hun udstråler en enorm mængde energi og liv. Og så har hun sine meninger. Hun er ikke bange for at dele ud af dem. Ved også godt at det til tider kan give problemer, men de er også med til at bane vejen for andre ting. Som da hun for nyligt havde tilmeldt sig et marked og fik afslag. Det var ikke lige det som Stine havde planlagt, så hun kontaktede dem for at sige, at det da vist måtte bero på en fejl. Hun kom selvfølgelig med. Èt af de seneste markeder hun har deltaget på havde hun ikke håret sat op!? Den praktiske Stine var skiftet ud med en femme fatale af en gudesmuk kvinde.

Den skal nok bringe hende langt den mavefornemmelse. Og ikke mindst hendes vilje og power. Det nyeste i Stines liv er hendes webshop. Her kan man se de nye tryk, som bl.a. er tegnet som blindtegning. Stine oplevede en frihed i at lade hånden og synet arbejde sammen på en ny måde.

Blindtegning af mand. Blindtegning betyder at man tegner uden at kigge på papiret, mens man arbejder. Blikket holdes konstant på objektet man tegner.

Blindtegning af mand. Blindtegning betyder at man tegner uden at kigge på papiret, mens man arbejder. Blikket holdes konstant på objektet man tegner.

Følg med i Stine Aamoses arbejde på de sociale medier; facebook og instagram. Så er du sikker på ikke at gå glip af et marked hun deltager i, men samtidigt får du lov til at se bag om arbejdet når hun f.eks. er i gang ved trykken.

Se også denne video, der handler om Stines arbejde.

– Monica Weidemann

Hendes øjne skinner, smilet er ægte, latteren er dyb - det er nemt at forelske sig i denne skønne kvinde!

Hendes øjne skinner, smilet er ægte, latteren er dyb – det er nemt at forelske sig i denne skønne kvinde!

 

Foto credit: Jean Cardi Cacique

Foto credit: Jean Cardi Cacique

 

Håndtrykt serigrafi: P-huset

Håndtrykt serigrafi: P-huset

 

Postkort af Stine Aamose

Postkort af Stine Aamose

 

Der er gang i Stines webshop, hvor du også kan se de nyeste produkter.

Der er gang i Stines webshop, hvor du også kan se de nyeste produkter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kokoslys - en hemmelig last