Babydesign

Hvad rørte Sofie?

 

Danmarks største og eneste interiør- og trendmesse

Det er nu en lille måned siden at min gæsteblogger Sofie var en tur på Formland. Det har hun gjort sig lidt tanker om…

Lørdag aften på vej hjem fra Herning, skrev jeg lidt om hvordan min dag havde været på Formland. Lidt minder og tanker fra en god og intens messedag.

?

Jeg stod op i morges og ramte jorden løbende, sådan føles det i hvert fald. Hele dagen har jeg været sitrende og fyldt af energi. Normalt bruger jeg en lang togtur på at læne mig tilbage med en god bog, men i dag kunne jeg slet ikke finde ro. Det betyder heldigvis at tiden er blevet brugt konstruktivt.

Hele min dag er blevet tilbragt på Formland Messen i Herning (nåh ja, og toget frem og tilbage). Sidst jeg var afsted, var jeg i praktik og jobsøgende, så jeg var nervøs og usikker fordi jeg aldrig havde været der før, jeg skulle hjælpe til på standen og så skulle jeg jo sælge mig selv.

I dag, mindre end et år senere, var situationen helt anderledes. Jeg skulle ikke sælge mig selv og nogle evner, jeg endnu ikke havde prøvet af. I stedet har jeg glædet mig og været spændt, jeg har langt mere tillid til det jeg laver og det jeg kan, og jeg ved nu, at alle fejlene følger med og gør slutresultatet så meget bedre.

Så jeg trådte ind på messen med et stort smil og fik så meget positiv energi tilbage. Og nogle virkelig gode samtaler, som ikke handlede om at sælge, men om at udvide netværk og lære af de spændende historier, som følger med når mange ildsjæle stimler sammen.

Læs mere her.

– Sofie Bindslev

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Babydesign