Lamper fra Yndlingsting

Nu som en cocktailen: MoWe design

Cocktailkonsortiets forslag til cocktailen MoWe design.

Cocktailkonsortiets forslag til cocktailen MoWe design.

Cocktailkonsortiets forslag til cocktailen MoWe design.

MoWe design har fået sin helt egen cocktail!!! Jeg er piv-stolt og vil selvfølgelig dele opskriften med jer.

Cocktailen tager udgangspunkt i dette efterår, og at jeg gerne vil have en særlig detalje ala at der er brugt et produkt i cocktailen, som man selv skal lave. Jeg er vild med en cocktail, der har noget friskhed, den må ikke lave “hønserøv” på mig og så er jeg forfalden til bobler? Men Jakob fra Cocktailkonsortiet har udfordret mig og fundet frem til min nye favorit-efterårs-drik.

Men aller først skal du høre hvorfor, jeg har fået den fine gestus. Det er de super kreative cocktail-fyre fra Cocktailkonsortiet, der synes at jeg skulle beæres med min helt egen drik og det betød naturligvis cocktail. Cocktailkonsortiet er et nyt koncept med udgangspunkt fra Århus, men faktisk har de arbejdet en del i Skagen denne sommer.

Cocktailkonsortiet

Cocktailkonsortiet

De kan alt fra feinschmeckeri til de æstetiske med et flot udseende samt dem, hvor man selv har måtte lave nogle af ingredienserne for at kunne lave cocktailen. Tilsammen har de mere end 25 års erfaring med at lave cocktails, og er mere end almindeligt interesseret i kunsten at kreere en god gastronomisk oplevelse. Der skal være kælet for detaljen og alle ingredienser skal gå op i en højere enhed helhed. De nærer et brændende ønske om at udbrede kendskabet til den gode cocktail og vil gerne bringe den klassiske stemning, kendt fra de brølende tyvere, og forbudstidens speakeasies helt ind i danskernes stuer.

De har brugt sommeren bl.a. i Skagen, hvor de har haft et samarbejde med Sigfreds Kaffebar og Ruths Hotel kørende og nu er de klar til at tage hul på alle efterårets fester, julefrokoster mm. De er perfekte til et firmaarrangement eller en privatfest, hvor man gerne vil byde på en lækker drinkoplevelse. Prisen for deres deltagelse afhænger af hvor mange deltagere, typen af cocktails man ønsker mm. Men spørg dem endelig inden du tænker, at dit arrangement måske ikke er noget de vil deltage i: mail @cocktailkonsortiet.dk – men følg også med på deres nyhedsopdateringer via Facebook.

Drinks med brombær - Cocktailkonsortiet.

Drinks med brombær – Cocktailkonsortiet.

Begrundelsen for sammensætning af MoWe design-cocktailen er at når mørket og kulden rammer er det fantastisk med en varm cocktail med masser af smag. Idéen er en hjemmelavet Chai-the, der røres med en lækker Bourbon whiskey fra Kentucky. Bourbon whiskey har en varm og fyldig smag uden noter af røg som f.eks skotsk whiskey ofte har. Jeg tænker ligesom Cocktailkonsortiet at det lige må være noget for min læsere at kæle for detaljen, ikke for meget nørderi med den rigtige spiritus, så længe man køber en god Bourbon. Det kan man i Århus gøre hos f.eks. Mahlers vinhandel i Guldsmedegade, hvor de har flere Kentucky-whiskeyer at vælge i mellem.

Men nu til opskriften på cocktailen MoWe design!

Ingredienser til 6 personer (eller bare en utroligt stor cocktail til dig selv):

2 gode kanelstænger brækket i stykker

20 sorte pepperkorn

16 hele nelliker

8 kardemommefrø

1 teske tørret stødt ingefær

1 knivspids friskrevet muskatnød

1 liter økologisk sødmælk

60 gram rørsukker

1 spiseskefuld god sort the

10 cl god bourbon whiskey, f.eks. Buffalo Trace

1. Kom alle krydderierne i en krydderikværn, en lille kaffekværn kan bruges

2. varm mælken til det begynder at simre og tag mælken væk fra varmen. Tilsæt krydderier, sukker og the. Rør rundt og lad det stå i 10 min. Si Chai-teen over i en skål efter eget valg og rengør gryden du brugte til at opvarme mælken i.

3. Chai-teen returneres til gryden varmes op til moderat varme. Rør din bourbon whiskey i og server varm, evt. som på billedet (lille sukkerskål – øverst i indlægget. Man kan naturligvis også bruge en ganske almindelig kop eller et glas der kan tåle varme drikke). Tilsæt gerne lidt citronskal og andre krydderier efter eget valg.

Perfekt til en kold efterårsdag!

Tusind tak, for MoWe design-cocktailen!

 

 

Cocktailkonsortiet

Cocktailkonsortiet

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Lamper fra Yndlingsting