DIY: nem bodyscrub
Jeg elsker at tage mig tid til bodyscrub, hårkur og det hele når jeg er i bad. Bodyscrubs kan bare være så pokkers dyre. Jeg har derfor tidligere haft stor held med at lave mine egne scrubs både på sukker og salt. Ofte har jeg også brugt de hjemmelavede scrubs til gaver, så måske det er i år at hele familien skal have hjemmelavede bodyscrubs?
Har du et gammelt marmeladeglas kan du bruge det, eller også er de fleste dagligevarebutikker leveringsdygtige i små glas, ofte med patenlåg.
Du fylder det valgte glas op med 3/4 sukker. Den afmålte mængde hælder du i en skål, hvor det overhældes med dertil valgt olie. Jeg kan godt lide at bruge mandelolie eller kokosolie når jeg laver sukkerscrubs. Den viste på billedet er med en valnøddeolie, da mit lokale supermarked var løbet tør for mandelolie.
Olien hældes over, til alt sukkeret er vådt og man har en oplevelse af en fin olieoverflade på sukkeret. Derefter kommer det tilbage i glasset igen. Tilføj en smule ekstra olie og skru låget på. FÆRDIG! Se det er da verdens nemmeste! Mandelolien kan dufte en smule, og der er INGEN tilsætningsstoffer i.
Hvis du ønsker scrubben skal have lidt duft, kan man med fordel tilsætte 1-2 tebreves indhold i scrubben. Det er vigtigt det er te-breve ala Fredsted, da bladene er fine og derfor ikke irriterer når man bruger scrubben. Brug gerne en chai eller urtete.
Saltscrub laves med samme fremgangsmåde som sukker. Her har jeg valgt at udskifte nøddeolien med olievenolie og samtidigt tilsat saft samt lidt skal fra citronen (brug øko).
Man kunne også have tilsat, f.eks. hakket rosmarin eller tørrede lavendler. Når man tilsætter andre fødevarer til de hjemmelavede scrubs er deres levetid ikke så lang, som hvis det var var sukker/salt og olie.
Rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer endnu