Revurdér dit interiør

Designer stafet – Mette “Gefiltefish” Nørhede

Fine ornamenter fra Gefiltefish.

Fine ornamenter fra Gefiltefish.

Fine ornamenter fra Gefiltefish.

 Første gang jeg hørte navnet Gefiltefish tænkte jeg det lød ret mærkeligt. Nu klinger det bare skønt og jeg er ikke i tvivl når jeg ser Mette Nørhedes fine kreationer.
Hun fik i sidste uge stafetten sendt videre til sig, da G-Uld pigerne svarede på vores 5 spørgsmål.
Mette er oprindeligt uddannet beklædningsdesigner i 2004 og arbejdede i flere år med at lave kollektioner i eget navn. Hun blev dog mere og mere inspireret af kunst og håndværk og det er der hun i dag bruger sine krafter.

Mette beskriver sig selv som en visuel nørd, der tænker, taler og drømmer i billeder.
Hendes kreationer er skæve, kreative, humoristiske, legende og smukke.
Der laves både fine wallhangings, sort/hvid illustrationer, ornamenter og one of a kinds.

Mette er helt sikkert en kvinde som er værd at følge.

Hvad er din største styrke som designer?
For kort tid siden besluttede jeg, at det, som jeg indtil da havde betragtet som en hæmsko eller svaghed i forhold til Gefiltefish, i stedet skulle være min styrke som designer og kunstner. Nemlig min manglende evne (og lyst) til at forblive tro mod materialer, håndværk og designs. Jeg har hele tiden lyst til at rykke videre og prøve noget nyt. Det kan måske skabe lidt forvirring og være svært at følge med i for andre, men jeg vælger at tro at det samtidig gør mit Gefiltefish univers mere spændende at udforske. Ikke mindst for mig selv.

 Hvad er dit bedste design?
Jeg lider af en udtalt perfektionisme, som vist gør at jeg selv synes, at jeg stadig har mit bedste design til gode. Men skulle jeg vælge noget som (stik imod min egen forventning) har været en succes må det være mine ‘hængehoveder’. Håndlavede kugler af ler, i form af hoveder med meget store næser og tilsvarende forskellige personligheder. Det startede egentlig bare som noget lidt alternativt julepynt til et julemarked, men er siden blevet det, som mange nok genkender Gefiltefish på.

 Hvad inspirerer dig mest lige nu?
Det er svært spørgsmål at svare på, for alt omkring mig kan inspirere mig. Jeg bruger sjældent en ‘overskrift’ når jeg skaber noget. Det kan være et sammensurium af mange firskellige ting som har inspireret mig til netop den ting. Men jeg har en meget detaljeret indre verden i mit hoved som består af dybe skove, mørke nætter, sære skabninger i menneskeform og hel masse derimellem, som jeg ofte henter billeder og inspiration i.

 Hvilket designprodukt ville du ønske du havde designet?
Jeg har svært ved at komme i tanke om et specifikt produkt, som jeg gerne ville have designet. Tilgengæld tænker jeg meget ofte, når ser ting fra kunstnere som f.eks. Michael Kvium, Anna Jacobina Jacobsen og Julie Nord (blot for at nævne nogle): “Gid jeg havde lavet det!”

 Hvilken designer vil du give stafetten videre til og hvorfor?
Jeg vil gerne give stafetten videre til tekstildesigneren Astrid Skibsted. Hun kan noget helt specielt med farve- og materialesammensætning. Og så har hun designet den fineste rammevæv, der tager de vævede vægtæpper et skridt videre.

-Hvis du er interesseret i at se flere af Mette fine sager kan det gøres via hendes webshop, facebook her og  instagram @mettefis_von_gefiltefish og @gefiltefish_shop.

Disse hængehoveder er blevet en af Mettes bestsellere.

Disse hængehoveder er blevet en af Mettes bestsellere.

En af de smukke wallhangings - se flere her.

En af de smukke wallhangings – se flere her.

Boogie babies.

Boogie babies.

Gefiltefish er ofte at finde på designermarkeder. Hun har for nylig været på både Upcomers og designcellerne.

Gefiltefish er ofte at finde på designermarkeder. Hun har for nylig været på både Upcomers og designcellerne.

En fin lille illustration som kendetegner Mettes kreationer.

En fin lille illustration som kendetegner Mettes kreationer.

En af Mettes lækre wall-hangings bliver til.

En af Mettes lækre wall-hangings bliver til.

10487607_959293780755959_3624289315595483339_n

Smukt og enkelt og legende logo. Som resten af Mettes kreationer.

– Ida Riisom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Revurdér dit interiør